SUU alm. del - svar på MFU spm. 1736 om lovgivningen omkring surrogasi i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og USA, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets daværende Sundheds- og Ældreudvalg (nu Sundhedsudvalget)
har d. 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1736 (alm. del) til den
daværende social- og indenrigsminister (nu social- og ældreminister), som
hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem
(V).
Spørgsmål nr. 1736:
”Ministeren bedes redegøre for lovgivningen omkring surrogasi i Norge,
Sverige, Finland, Storbritannien og USA?”
Svar:
Som det fremgår af det foreløbige svar af 5. oktober 2020, var det nødvendigt
at indhente oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
For så vidt angår reguleringen af surrogataftaler i Norge, Sverige og Finland
henvises til besvarelsen af LIU spm. nr. 25 (B 72). Svaret vedlægges.
For så vidt angår reguleringen af surrogataftaler i USA henvises til besvarelsen
af LIU spm. nr. 28 (B 72). Svaret vedlægges.
For så vidt angår reguleringen af surrogataftaler i Storbritannien har Social- og
Ældreministeriet indhentet oplysninger herom via den danske ambassade i
London. Det fremgår af ambassadens høringssvar, at surrogatmoderskab er
reguleret under ”Human Fertilisation and Embryology Act 2008” og “The
Surrogacy Arrangements Act 1985”. Begge love gælder for hele Storbritannien
(England, Skotland, Wales og Nordirland).
For så vidt angår kommercielle surrogataftaler fremgår det, at det ikke er tilladt
at indgå kommercielle surrogataftaler i Storbritannien. Dette er fastsat i ”The
Surrogacy Arrangements Act 1985”. Med denne lovgivning blev det gjort
strafbart at annoncere efter en surrogatmor, at reklamere for en
surrogatservice og at tilbyde betaling til en surrogatmor.
For så vidt angår altruistiske surrogataftaler fremgår det, at det er tilladt at
indgå altruistiske surrogataftaler. Disse aftaler har ingen formel eller lovmæssig
status.
1) Domicil/bopælskrav: Der er ikke domicil/bopælskrav til surrogatmoren, men
der er domicilkrav for de tiltænkte forældre.
2) Godkendelseskrav af surrogatmoren og de tiltænkte forældre: Efter en
altruistisk surrogataftale, kan retligt forældreskab overføres fra
Sagsnr.
2022 - 788
Doknr.
561115
Dato
23-06-2022
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
2
surrogatmoren til de tiltænkte forældre via ”Parental Orders” eller en
adoptionsaftale i overensstemmelse med ”Human Fertilisation and
Embryology Act 2008”. Tildeling af ”parental orders” eller adoption
annullerer surrogatmorens og dennes eventuelle ægtefælle/partners retlige
forældreskab. Der tildeles ”Parental Orders” eller adoption, såfremt
følgende krav er opfyldt:
i. Parret skal være over 18 år på det tidspunkt, hvor det retlige
forældreskab etableres;
ii. Surrogatmoren og hendes partner (hvis hun har en) skal give
deres ubetingede samtykke;
iii. De tiltænkte forældre skal søge om retligt forældreskab inden for
seks måneder efter barnets fødsel.
3) Det er et krav, at der skal være et genetisk bånd mellem barnet og en eller
begge af de tiltænkte forældre.
4) Det er ikke tilladt at yde kompensation til surrogatmoren. Men det er tilladt
for surrogatorganisationer at opkræve betaling for visse aktiviteter, så som
kontrol af straffeattest, medicinske undersøgelser og administration, men
kun såfremt det ikke fører til indtjening for organisationen. Det er også
tilladt at reklamere for de ydelser, som det er tilladt at opkræve betaling for.
Endvidere er det tilladt at dække en surrogatmors ”rimelige udgifter” i
forbindelse med graviditeten. ”Rimelige udgifter” anslås at være omkring
£15.000. Ved en forældreskabssag tager retten højde for, hvorvidt der er
udbetalt urimeligt store beløb til en surrogatmor. I visse tilfælde vil de
tiltænkte forældre kunne få tildelt ”Parental Orders” eller adoption til trods
for, at der er udbetalt et langt højere beløb, end hvad der anses for
”rimelige udgifter” til en surrogatmor, hvis det vurderes, at det er til barnets
bedste.
5) Lige efter fødslen er barnets retlige forældre altid den kvinde, der har født
barnet og dennes eventuelle partner. En genetisk far kan registrere barnets
fødsel sammen med moren, og således med det samme have ”Parental
Orders” på lige fod med den kvinde, der har født barnet.
For så vidt angår surrogataftaler indgået i udlandet fremgår det af
ambassadens svar, at;
1) Det er muligt for de tiltænkte forældre at opnå retligt forældreskab til et barn
født i udlandet på baggrund af en altruistisk surrogataftale via ”Parental
Orders” eller adoption, der kan tildeles juridisk af en engelsk domstol.
2) Tildeling af retligt forældreskab efter en surrogataftale er afhængig af, at
der er et genetisk bånd mellem barnet og mindst en af de tiltænkte
forældre. Par kan være ugifte og af samme køn.
3) Tildeling af retligt forældreskab via ”Parental Orders” eller adoption
etableres efter samme britiske lovgivning, ”Human Fertilisation and
Embryology Act 2008”, som benyttes til at etablere retligt forældreskab for
børn født af en surrogatmor i Storbritannien.
Det fremgår endvidere af ambassadens høringssvar, at der ifølge det britiske
sundhedsministerium er igangsat et review af gældende lovgivning på området
vedrørende surrogataftaler af en Law Commission. En rapport og udkast til
lovforslag forventes offentliggjort inden udgangen af 2022, hvorefter det vil
være op til regeringen at beslutte, hvorvidt og i givet fald hvornår lovforslaget
skal fremlægges.
3
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
• Endelig besvarelse af LIU spm. nr. 25 (B 72)
• Endelig besvarelse af LIU spm. nr. 28 (B 72), inkl. bilag


Ministeren for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1. juni 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 25 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende kommercielt sur-
rogati i de øvrige nordiske lande, herunder hvilken beskyttelse der
er mod økonomisk udnyttelse af den fødende, regler for barnets
rettigheder, hvis de ikkefødende forældre fortryder, ved fødselsska-
der psykisk og fysisk samt barnets ret til at søge tilbage og kende
eget ophav?”
Svar:
Som det fremgår af det foreløbige svar af 30. marts 2022 har So-
cial- og Ældreministeriet oplyst, at det er nødvendigt at indhente
bidrag fra de nordiske lande til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let.
Social- og Ældreministeriet har indhentet nedenstående bidrag om
de nordiske landes regulering af surrogataftaler:
”Svensk ret
Det svenske Justitiedepartementet har oplyst følgende:
”Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gen-
nemføre surrogataftaler med sundhedsvæsenets hjælp. Efter
svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men afta-
lerne er ikke bindende og har således ikke retsvirkninger. Det er
ikke forbudt at annoncere efter surrogatmødre eller på anden
måde formidle kontakt mellem barnløse og surrogatmødre.
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 25
Ligestillingsudvalget 2021-22
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
Side 2/7
Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets
retlige mor, mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de al-
mindelige regler om faderskab.
Efter svensk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud,
hvilket betyder, at en adoption ikke må meddeles, hvis nogen
har givet eller lovet betaling eller aftalt betaling til barnets un-
derhold. Det har været diskuteret, om forbuddet mod betaling
ville udgøre en hindring for adoption ved surrogataftaler. En
statslig undersøgelse fra 2016 undersøgte disse sager. Da der
ikke efter svensk lovgivning kræves samtykke fra surrogatmoren
for, at den, der er gift med faderen, kan adoptere barnet, ville
det ifølge undersøgelsen i den situation ofte være vanskeligt at
påstå, at der er sket betaling for adoptionen. Ifølge undersøgel-
sen kunne betalingen til surrogatmoren derfor ikke anses for at
være betaling for en adoption, der senere gennemføres i Sverige.
Der er dog både eksempler på svenske domme, hvor forbuddet
mod betaling har været og ikke har været en hindring for adop-
tion ved surrogataftaler. Det har ikke været prøvet af Højesteret
i Sverige.
Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samboende med barnets
retlige far, kan der søges om stedbarnsadoption, også selvom
surrogatmoren har modtaget vederlag. Der er ikke gennem reg-
ler eller praksis opstillet begrænsninger vedrørende vederlagets
størrelse. Stedbarnsadoption kan søges umiddelbart efter, at fa-
derskabet er fastslået. Som det fremgår er der dog også eksem-
pler på, at betalingsforbuddet har været en hindring for adop-
tion ved surrogataftaler.
De gældende svenske regler giver således mulighed for, at det
retlige forældreskab til et barn, der er resultatet af en surrogat-
aftale, kan fastsættes i forlængelse af barnets fødsel ved en sted-
barnsadoption i overensstemmelse med de tiltænkte forældres
og surrogatmorens intentioner.
Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige
regler om adoption, hvorefter der altid skal foretages en konkret
vurdering, og barnets bedste altid er afgørende. Der gælder i
den forbindelse ikke særlige krav eller begrænsninger i forhold
til den surrogataftale, som barnet er kommet til verden på bag-
grund af. Det tillægges således ikke betydning, om aftalen inde-
holder punkter fx om barnets rettigheder, herunder muligheden
for at søge tilbage til sit ophav, om de ikkefødende forældres
mulighed for at fortryde og om betydningen af at barnet ved
fødslen er fysisk eller mentalt skadet. Endvidere tillægges det
Side 3/7
ikke betydning, om der forud for surrogataftalens indgåelse er
stillet særlige krav til surrogatmorens økonomiske og sociale si-
tuation, eller om aftalen indeholder punkter om beskyttelsen af
surrogatmoren. Disse forhold vil dog efter omstændighederne
kunne påvirke udfaldet af vurderingen af, om adoption kan
meddeles. Disse spørgsmål er dog ikke prøvet af Højesteret i
Sverige.
Ved en afgørelse om stedbarnsadoption foretages der således en
vurdering af, om adoptionen vil være bedst for barnet. I den for-
bindelse vurderes det, om barnet lever i en stabil familierelation
med den tiltænkte forælder, og om barnet har behov for trygge
retlige rammer til den tiltænkte forælder. Hvis der er tale om et
lille barn, og der derfor ikke har været et langt samliv mellem
barnet og den tiltænkte forælder, vurderes det, om den tiltænkte
forælder har et reelt ønske om at opfostre barnet, og om barnet
har behov for, at den tiltænkte forælder også er retlig forælder.”
Norsk ret
Det norske Barne- og familiedepartementet har oplyst følgende:
”Surrogatmoderskab er ikke tilladt i Norge, og der er ingen sær-
lige regler for etablering eller overførsel af forældreskab i til-
fælde af en surrogataftale. Det betyder, at de almindelige regler
for faderskab og moderskab gælder. Selvom surrogataftaler ikke
er tilladt i Norge, er det ikke forbudt at indgå aftaler om surro-
gatmoderskab. Aftalerne er dog ikke bindende, og har ingen
retsvirkninger. Bioteknologiloven (lov om human medicinsk an-
vendelse af bioteknologi mv.) giver ikke mulighed for at tilbyde
assisteret befrugtning (insemination eller prøverørsbefrugtning)
ved surrogatmoderskab.
Et befrugtet æg kan kun indsættes i livmoderen på den kvinde,
der skal være barnets mor, jf. § 2-15, 1. led. Der er også betingel-
ser for, hvornår man kan udføre insemination, og forudsætnin-
gen er, at det er kvinden, der modtager assisteret befrugtning,
der skal være barnets mor. Den, der overtræder loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven, kan straffes med bøder eller fæng-
sel indtil 3 måneder. Det samme gælder den, der medvirker til
en sådan overtrædelse. Strafansvar gælder dog ikke for private,
der ansøger om eller benytter tilbud, der er i strid med loven,
herunder surrogatmoderskab. Privatpersoner, der i Norge for-
midler eller tilbyder ydelser til andre, som ikke er tilladt efter
loven, kan dog efter omstændighederne være omfattet af straffe-
Side 4/7
bestemmelsen, herunder ansvar for medvirken. Det samme gæl-
der virksomheder, foreninger eller organisationer, der medvir-
ker til overtrædelse af loven, typisk gennem formidlingsvirk-
somhed.
I perioden fra 8. marts 2013 til 31. december 2015 gjaldt en
midlertidig lov om surrogatmoderskab i Norge (lov af 8. marts
2013 nr. 9 om overførsel af forældreskab for børn i Norge født af
surrogatmor i udlandet mv.). Efter den midlertidige lov kunne
ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til barnets
far ansøge om at få forældremyndigheden overført til sig selv fra
surrogatmoren. En forudsætning for en sådan overdragelse var,
at både barnets far og ansøger var part i surrogataftalen, og at
surrogatmoderen gav samtykke til overdragelsen, hvis hun
havde del i forældremyndigheden. Formålet med den midlerti-
dige lov var at gøre det lettere for børn at have en juridisk til-
knytning til begge sine omsorgspersoner. Siden loven blev op-
hævet i 2015, er der ikke stillet forslag for Stortinget om lovgiv-
ning om surrogatmoderskab.
Efter norsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets
retlige mor, mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de al-
mindelige regler om faderskab.
Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets
retlige far, kan der søges om stedbarnsadoption, selvom surro-
gatmoderen har modtaget vederlag. Der er ikke gennem regler
eller praksis opstillet begrænsninger vedrørende vederlagets
størrelse.
Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige
regler om adoption. Udgangspunktet for stedbarnsadoption er,
at den, der søger om at adoptere ægtefællens barn, skal have op-
fostret barnet i mindst 5 år og ønske at opfostre barnet yderli-
gere. Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres undtagelse
til kravet om længden af opfostring. Undtagelse fra kravet om
længden af opfostring er relevant, hvis barnet har behov for to
retlige forældre. Vurderingen må her tage udgangspunkt i bar-
nets bedste. Ved vurderingen er barnets holdning central, men
også forældrenes synspunkter vægtes. Barnets tilknytning til
ansøgeren, barnets kontakt med den forælder, det søges adopte-
ret fra, eventuelle konflikter mellem de oprindelige forældre og
varigheden af forholdet mellem ansøgeren og barnets forælder,
behov for juridisk tilknytning til ansøgeren, familietilknytnin-
gen, som vil bortfalde ved eventuel adoption, hensynet til even-
Side 5/7
tuelle søskende, som ansøgeren samtidig skal adoptere, er rele-
vante forhold. I praksis lægges der stor vægt på, om barnet er
blevet til ved surrogatmoderskab. Dette skyldes, at det udtryk-
keligt fremgår af lovforarbejderne, at brugen af surrogatmoder-
skab kan indikere, at der skal gøres undtagelse fra kravet om
mindst 5 års opfostring. De her nævnte forhold har derfor min-
dre vægt i sager om stedbarnsadoption ved surrogatmoderskab
end i almindelige sager om stedbarnsadoption.
Med hensyn til selve surrogataftalen gennemgår man denne for
at sikre, at der ikke er noget, der tyder på, at surrogatmoderen
har handlet under tvang. Det kontrolleres også, om ansøgeren
er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet er planlagt i fælles-
skab. Aftalen skal indsendes i original eller bekræftet kopi.”
Finsk ret
Det finske Justitsministerium har oplyst følgende:
”Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver
ikke mulighed for at gennemføre surrogataftaler med fertilitets-
klinikkers hjælp. Efter finsk ret er det forbudt at tilbyde fertili-
tetsbehandling med henblik på at muliggøre surrogataftaler.
Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter sur-
rogatmødre eller på anden måde formidle kontakt mellem barn-
løse og surrogatmødre.
Efter finsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets
juridiske mor, mens faderskabet til barnet fastlægges efter de
almindelige regler om faderskab.
Det følger af den finske lov om moderskab, at en udenlandsk af-
gørelse, der fastslår en person som mor til et barn i stedet for
den fødende kvinde, kun anerkendes i Finland, hvis afgørelsen
er truffet i den stat, hvor kvinden, der anses for at være mor har
sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for barnets fødsel.
Hun skal desuden have opholdt sig samme sted uden afbrydelse
i mindst et år før barnets fødsel. En sådan afgørelse anerkendes
også i Finland, hvis afgørelsen anerkendes i den stat, hvor kvin-
den, der anses for barnets mor, har sit sædvanlige opholdssted i
den stat på tidspunktet for barnets fødsel, og hvor hun har haft
ophold uden afbrydelse i mindst et år før barnets fødsel.
Formålet hermed er, at den tiltænkte forælder har haft tilstræk-
kelig tilknytning til den stat, hvor afgørelsen er truffet, og på
Side 6/7
denne måde forhindres omgåelse af det finske forbud mod sur-
rogatmoderskab.
I nogle tilfælde vil denne retstilstand kunne medføre, at et etab-
leret forhold mellem en tiltænkt mor og et barn ikke kan aner-
kendes, selvom det ville være til barnets bedste. Forholdet vil i
stedet kunne fastslås ved en adoption.
Efter finsk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvil-
ket betyder, at en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har
givet eller lovet betaling for adoptionen.
Der er dog nogle få domme fra finske distriktsdomstole, hvor en
stedbarnsadoption er blevet tilladt (når en tiltænkt forælder er
gift med barnets retlige far), selvom det har været kendt, at bar-
net er blevet født på grundlag af en international surrogataftale,
hvor surrogatmoren har modtaget betaling. Disse domstole har
begrundet afgørelserne med hensynet til barnets bedste. Hver
sag er blevet bedømt konkret og individuelt. Der er ingen præ-
cedens for denne praksis ved Højesteret i Finland.”
Islandsk ret
Det islandske Justitsministerium har oplyst følgende:
”I Island er surrogasi defineret i lov om kunstig befrugtning og
brug af menneskelige kønsceller og embryoer til stamcelleforsk-
ning nr. 55/1996, som en kunstig befrugtning udført på en
kvinde, der har til hensigt at bære et barn for en anden kvinde,
og som før graviditeten har accepteret at give afkald på barnet
umiddelbart efter fødslen. Lovgivningen hører under Sundheds-
ministeriet i Island. Af lovens § 5 fremgår det, at surrogatmo-
derskab ikke er tilladt. En surrogataftale, som er indgået i Is-
land om surrogatmoderskab, vil formodentlig blive betragtet
som ugyldig, og det vil derfor ikke være muligt at støtte ret på
dens indhold. En surrogataftale kan derfor ikke tilsidesætte de
grundlæggende principper, der gælder om moderskab og fader-
skab og retsvirkningerne, der følger heraf. En kvinde, der føder
et barn, kan derimod med faderens samtykke bortadoptere sit
barn eller overlade forældremyndigheden til en anden. I begge
tilfælde skal myndighederne dog sikre, at det vil være til barnets
bedste. Der gives således ikke adoptionstilladelse, medmindre
det efter en undersøgelse foretaget af det relevante børnebeskyt-
telsesudvalg af spørgsmålet om det kommende adoptivbarn og
dem, der anmoder om adoption, godtgøres, at adoption er til
Side 7/7
barnets bedste. En aftale om overdragelse af forældremyndighe-
den til tredjemand træder i kraft ved bekræftelse fra distrikts-
kommissæren efter at have modtaget indstilling fra børne-
værnsudvalget.
Der er ikke nylige lovændringer i Island vedrørende surrogat-
moderskab. I oktober 2015 blev et lovforslag, der havde til for-
mål at tillade surrogataftaler til altruistiske formål, forelagt det
islandske parlament af sundhedsministeren. Lovforslaget blev
førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, hvor der ikke
blev afgivet udtalelse om lovforslaget, som derfor ikke blev an-
denbehandlet. Lovforslaget er ikke blevet forelagt parlamentet
igen.
I Island har der været tilfælde, hvor børn er født i udlandet af
surrogatmødre og bragt til Island. Disse situationer er blevet be-
handlet fra sag til sag. Hvis det fastslås, at den islandske ægte-
mand faktisk er den biologiske far til et barn, er det muligt at
anerkende faderskabet, men hvis surrogatmoderen er gift, be-
tragtes hendes mand som faderen. Surrogatmoderen anses altid
for at være mor til barnet, og derfor er den eneste mulighed for
den islandske hustru (kvinde) at adoptere barnet.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Ambassadehøring: Information om surrogatarrangementer i USA. Svar på Social- og
Ældreministeriets mail af d. 4.4.2022.
For baggrundsoplysninger til denne besvarelse henvises til Ambassadens svar på Social- og
Indenrigsministeriets brev af d. 12.02.2021 vedr. Information on surrogacy and legal co-
motherhood in some US States. Social- og Indenrigsministeriets sagsnr. 2020-3675. Heraf
fremgår bl.a. om de stater, hvorfra der er kommet surrogatbørn til Danmark, anses som mere
eller mindre ”surrogatvenlige”, og der linkes til staternes relevante love.
Social- og Ældreministeriets spørgsmål:
1. Findes der i USA regler om beskyttelse mod økonomisk udnyttelse af den fødende
kvinde i et kommercielt surrogatarrangement? Stilles der fx krav til surrogatmorens
økonomiske eller sociale situation?
The American Society for Reproductive Medicine udgiver anbefalinger til best practices fsva.
den helbredsmæssige og psykologiske screening af parterne i surrogatarrangementer. Disse
anbefalinger betragtes som minimumsstandarder i branchen. De fleste surrogatbureauer
henviser til disse anbefalinger, og flere stater kræver at de indgår som minimumskrav i
surrogatarrangementer.
Se: Recommendations for practices utilizing gestational carriers.pdf.
I vejledningen anbefales det bl.a., at en potentiel surrogatmor bør afvises, hvis der er tegn på
finansiel eller følelsesmæssig udnyttelse. I praksis betyder det, at surrogatbureauer lægger
vægt på, at surrogatmorens primære motivation ikke må være penge, og at hun skal være
økonomisk stabil og uafhængig. Der er forskel på hvor nøje surrogatbureauerne tjekker
surrogatmorens økonomi, men generelt er minimumskravet, at hun er over
fattigdomsgrænsen og at hun ikke modtager offentlige sociale ydelser.
Surrogatbureauernes kriterier varierer, men nogle generelle krav er, at en surrogatmor
 er mellem 21-43 år
 har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et sundt barn
 højst har født 5 børn og højst har fået 4 kaisersnit
 har en BMI under 32
 er økonomisk stabil eller uafhængig (ikke modtager offentlige ydelser)
 ikke er straffet
 ikke tager antidepressiv medicin
 ikke lider af ubehandlet misbrug, depression, og lign.
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
De fleste bureauer kræver desuden at både surrogatmoren og de intenderede forældre
repræsenteres af en advokat for at sikre begge parters juridiske rettigheder og forpligtelser. I
de fleste ”surrogatvenlige stater” er det et lovkrav, at de intenderede forældre betaler for
surrogatmorens advokat.
Der er også krav om, at surrogatmorens øvrige udgifter dækkes (f.eks. transport,
sygeforsikring, livsforsikring). Yderligere kompensation fastsættes af surrogatbureauet og kan
variere meget, bl.a. efter leveomkostningerne i den pågældende stat, osv. Se: What You
Should Know About Gestational Surrogacy Compensation | Surrogate.com
2. Hvordan håndteres efter amerikansk ret situationer, hvor de tiltænkte forældre til et
barn, der er født i et surrogatarrangement, fortryder forældreskabet, fx hvis barnet ved
fødslen er fysisk eller mentalt skadet?
I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater, er surrogataftaler juridisk
bindende, og det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen ved en ”pre-birth order”.
Dermed har den fødende kvinde, som hverken er genetisk relateret eller retlig mor til barnet,
intet juridisk ansvar for barnet efter fødslen.
Som eksempel henvises til New Hampshires krav til indholdet i surrogataftaler fsva. de
intenderende forældres forpligtelser efter fødsel (Section 168-B:11 - Requirements for a
Gestational Carrier Agreement). Surrogataftalen skal indeholde:
(c) The express written agreement of the intended parent or parents to
Accept sole rights, obligations, and duties as parent or parents of the resulting child;
(2) Accept sole physical custody of the resulting child immediately upon birth,
regardless of number, gender, and/or physical or mental condition; and
(3) Assume sole responsibility for the support of the resulting child immediately upon
birth.
I tilfælde, hvor de intenderede forældre fortryder under graviditeten, kan der i nogle tilfælde
arrangeres en overdragelse af surrogataftalen til andre, en såkaldt ”in utero assignment of
contract”. Hvis de intenderede forældre ombestemmer sig efter barnets fødsels, kan der være
mulighed for at arrangere en privat adoption. F.eks. kan personer, hvis eget surrogatforløb
ikke resulterede i en baby, være interesseret i at adoptere et barn fra et andet
surrogatarrangement (der er generelt mangel på amerikansk-fødte spædbørn til adoption).
3. Hvilke rettigheder har et barn, der er født i et surrogatarrangement, efter amerikansk
ret i forhold til at søge tilbage og kende sit eget ophav, dvs. surrogatmorens identitet?
De intenderede forældres forhold og kontakt til surrogatmoren, både under graviditeten og
efter barnets fødsel, fastlægges normalt i surrogataftalen.
Et barn født i USA vil altid kunne få oplyst navnet på sin fødemor. I USA udstedes der to
forskellige fødselsattester, en ”short form”, som primært indeholder barnets og de retlige
forældres navne, fødselsdato og sted, og en ”long form”, som indeholder flere detaljer om
fødslen, inkl. fødemorens navn. ”Long form” attesten opbevares af de lokale
sundhedsmyndigheder, men alle borgere har ret til at få den udleveret.
Yderligere oplysninger:
 New Yorks Surrogate Bill of Rights
Delstaten New York har som den første stat indført en rettighedserklæring for
surrogatmødre, som en del af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2021, Parent-Child
Security Act: Gestational Surrogates' Bill of Rights (ny.gov)
o Man skal være bosiddende i New York for at kunne indgå en surrogataftale,
hvilket i princippet udelukker internationale surrogatarrangementer
 Indholdet af surrogataftaler
For yderligere oplysninger henvises til bl.a.:
o The Academy of Adoption and Assisted Reproduction Attorneys: Surrogacy
Agreements: Contract Terms | AAAA (adoptionart.org)
o Eksempel på en surrogataftale for staten Oregon ses her: Microsoft Word -
Surrogacy contract sample samesex 070215 (npr.org)
 Historisk udvikling og relevant lovgivning
For en historisk beskrivelse af hvordan man har behandlet spørgsmålet om
surrogatmoderskab i USA, inkl. de retssager, der danner præcedens for praksis i stater,
der endnu ikke har lovgivet på området, henvises til artiklen (Not) Just Surrogacy af
Professor Cortney Joslin, University of California Davis School of Law.
o En oversigt over de love, der omhandler beskyttelse af den fødende
kvinde i ”surrogatvenlige” stater ses i Appendix C (amerikanske love er
tilgængelige online på bl.a. US Laws, Codes & Statutes :: Justia).


Ministeren for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
16. maj 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af [Spørgsmålets dato] stillet mig
følgende spørgsmål 28 – B 72, som jeg hermed skal besvare ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil ministeren redegøre for reglerne for kommercielt surrogati i
USA, herunder i hvilken beskyttelse der er mod økonomisk udnyt-
telse af den fødende, regler for barnets rettigheder, hvis de ikkefø-
dende forældre fortryder, ved fødselsskader psykisk og fysisk samt
barnets ret til at søge tilbage og kende eget ophav?”
Svar:
Som det fremgår af det foreløbige svar af 30. marts 2022 har So-
cial- og Ældreministeriet oplyst, at det er nødvendigt at indhente
bidrag fra USA til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Social- og Ældreministeriet har indhentet oplysninger om ameri-
kansk ret vedrørende surrogataftaler via den danske ambassade i
Washington, USA. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Det fremgår af ambassadens høringssvar, at USA's lovgivning og
praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til stat, og
i mange delstater er den under stadig udvikling. Det fremgår vi-
dere, at familieretlige spørgsmål typisk afgøres i delstaternes amter
(såkaldte counties), og der kan i nogle stater være forskelle fra amt
til amt.
Det fremgår endvidere, at staterne i forhold til surrogatområdet
karakteriseres som mere eller mindre ”surrogatvenlige”. I såkaldt
”surrogatvenlige” stater er der indført lovgivning, der tillader og
anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition for at til-
lade aftalerne. Derudover karakteriseres andre stater som ”for-
holdsvis surrogatvenlige” eller ”mindre surrogatvenlige”.
Ambassaden oplyser videre, at The American Society for Reprodu-
ctive Medicine udgiver anbefalinger til den helbredsmæssige og
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
Side 2/2
psykologiske screening af parterne i surrogataftaler. Anbefalin-
gerne betragtes som minimumsstandarder i surrogatbranchen, og
flere stater kræver, at de indgår som minimumskrav i surrogatafta-
ler.
Ambassaden oplyser i forlængelse heraf, at surrogatbureauernes
kriterier til surrogatmødre varierer, men nogle generelle krav er, at
hun:
 er mellem 21-43 år
 har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et
sundt barn
 højst har født 5 børn og højst har fået 4 kejsersnit
 har en BMI under 32
 er økonomisk stabil eller uafhængig (modtager ikke offentlige
ydelser)
 ikke er straffet
 ikke tager antidepressiv medicin
 ikke lider af ubehandlet misbrug, depression, og lign.
Ambassaden oplyser endvidere, at i situationer, hvor de tiltænkte
forældre fortryder surrogataftalen under graviditeten, kan der i
nogle tilfælde arrangeres en overdragelse af aftalen til andre. Hvis
de ombestemmer sig efter barnets fødsel, kan der være mulighed
for at arrangere en privat adoption af barnet.
Endelig fremgår det af ambassadens høringssvar, at de tiltænkte
forældres forhold og kontakt til surrogatmoren, både under gravi-
diteten og efter barnets fødsel, normalt fastlægges i surrogatafta-
len. Det oplyses derudover, at et barn født i USA altid vil kunne få
oplyst navnet på sin fødemor.
Der henvises i det hele til ambassadens høringssvar fra 2022 og
2021, der er vedlagt denne besvarelse.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Svar på Social- og Indenrigsministeriets brev af d. 12.02.2021 vedr. Information on
surrogacy and legal co-motherhood in some US States
Social- og Indenrigsministeriets sagsnr. 2020-3675
USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler og medmoderskab varierer fra
stat til stat, og er i mange delstater under stadig udvikling. Familieretslige spørgsmål afgøres
typisk i delstaternes amter (counties), og der kan i nogle stater være forskelle fra amt til amt.
Staterne karakteriseres generelt inden for surrogatbranchen som mere eller mindre
surrogatvenlige.
I ambassadens svar linkes der til oversigter over de amerikanske delstaters love vedr.
surrogataftaler og medmoderskab, som er tilgængelige på førende interesseorganisationers og
surrogatbureauer/advokatfirmaers hjemmesider. Oversigten over de stater, der er af specifik
interesse for Ministeriet (Alabama, Californien, Colorado, Connecticut, Florida, Indiana,
Missouri, New Hampshire, Tennessee, Texas og Wisconsin) er hovedsageligt baseret på
oplysninger fra disse hjemmesider.
Nedenstående er generelle oplysninger. I specifikke sager henvises der til at søge lokal juridisk
rådgivning.
Medmoderskab:
Movement Advancement Project (MAP) har publiceret et kort med link til en oversigt over alle
delstaternes love og praksis ift. det retlige forældreskab for den af forældrene, der ikke er
genetisk relateret til barnet. Heraf kan man se bl.a. om der er forskel på om et barn fødes i
eller uden for ægteskab, og om der skal foreligge en samtykkeerklæring/aftale om assisteret
reproduktion for at retligt medmoderskab anerkendes.
 MAP - Assisted Reproduction parent recognition laws. Se afsnittet “Legal Recognition for
Parents Using Assisted Reproduction” og bemærk forklaringen under
“methodology/more information”.
 En kortere oversigt over delstaternes regler ses her: MAP - Assisted Reproduction and
Parental Recognition Laws (PDF vedhæftet)
Surrogataftaler:
Oversigt over lovgivning og praksis i alle delstaterne findes bl.a. på disse hjemmesider:
 Creative Family Connections: The United States Surrogacy Law Map
 Center for Surrogate Parenting: Legal overview of surrogacy in the United States
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
Surrogatvenlige stater:
Disse stater har indført lovgivning, der tillader og anerkender surrogatmoderskab og
surrogataftaler, eller har en lang tradition for at tillade begge.
Surrogatvenlige stater udsteder generelt pre-birth orders, der fastslår de intenderede
forældres retlige forældreskab forud for fødslen, uanset om de er gift, deres seksuelle
orientering, og i mange tilfælde uanset det genetiske forhold til barnet.
Californien 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:
Center for Surrogate Parenting: California Surrogacy Law Overview
Lovgivning: California Family Code Sections 7960-7962.
Connecticut 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Connecticut
Surrogacy Law Overview
Lovgivning: Conn.Gen.Stat.§7-48a
New
Hampshire
1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: New Hampshire
Surrogacy Law Overview
Lovgivning: New Hampshire by statute, N.H.Rev.Stat. Ann.168-B (2014).
Forholdsvis surrogatvenlige stater
I disse stater praktiseres surrogatmoderskab, og surrogataftaler anerkendes, men
lovgivningen er mindre klar eller ikke-eksisterende. Idet familieretlige spørgsmål håndteres
ved de lokale amters domstole, kan praksis variere inden for den enkelte stat og alt efter
om de intenderede forældre er gift og deres genetiske forhold til barnet.
Alabama 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Alabama, hvorfor det er tilladt. De lokale domstole er
generelt positive overfor surrogataftaler, men praksis kan variere fra
amt til amt (county). Typisk kan det retlige forældreskab etableres
forud for fødslen for gifte par, hvis mindst en af dem er genetisk
relateret til barnet.
Der udstedes ikke pre-birth orders til etablering af det retlige
forældreskab til ugifte par.
2. Det samme gælder for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Alabama Surrogacy
Law Overview
Colorado 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Colorado, hvorfor det er tilladt. Typisk kan det retlige
forældreskab etableres forud for fødslen uanset parrets ægteskabelige
status og genetiske relation til barnet.
2. Det samme gælder for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Colorado Surrogacy
Law Overview
Florida 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige, men surrogataftaler
anerkendes kun for gifte par. Begge intenderede forældre anerkendes
som retlige forældre, hvis de er gift og mindst en af dem er genetisk
relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Florida Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Florida Statute (Ch.742.15 FL Stat.)
Missouri 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Missouri, hvorfor det er tilladt. Det retlige
forældreskab etableres først endeligt ved en ”post-birth order”, i.e. en
dom efter fødslen. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre hvis de er gift og mindst en af dem er genetisk relateret til
barnet.
2. Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Missouri Surrogacy
Law Overview
Texas 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Texas’ lov gælder kun
for gifte par, men nogle lokale domstole anerkender også
surrogataftaler for ugifte par. Surrogataftaler skal godkendes i retten
inden fødslen. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre, uanset om de er genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Texas Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Texas Fam. Code§ 160-751 through § 160-763
Wisconsin 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Surrogataftaler er
juridisk bindende med mindre retten finder, at de ikke er i barnets
bedste interesse. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre, hvis de er gift og begge er genetisk relateret til barnet.
2.Der kan være forskellig praksis ved de lokale domstole for par af
samme køn og for ugifte par.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Wisconsin Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Surrogasi er tilladt i Wisconsin på baggrund af Wisconsins
højesterets dom: Paternity of F.T.R., Rosecky v. Schissel, 2013 WI 66, 349
Wis. 2d, 833 N.W.2d 634.
Mindre surrogatvenlige stater
I disse stater praktiseres surrogatmoderskab, men der kan være ekstra juridiske
formaliteter og forhindringer. F.eks. kan der ikke altid udstedes en pre-birth order og
surrogataftaler er ikke altid juridisk bindende.
Indiana 1. Der er ingen lovgivning der specifikt forbyder surrogatmoderskab, og
derfor er det teknisk set lovligt og det praktiseres. Surrogataftaler er
dog ikke juridisk bindende i staten, og de offentlige myndigheder har
forbud mod at anerkende dem.
Det retlige forældreskab vil typisk skulle etableres efter barnets fødsel
og begge forældre anerkendes kun som retlige forældre, hvis de begge
er genetisk relateret til barnet. Praksis kan variere fra amt til amt.
2. Da begge forældre skal være genetisk relateret til barnet, kan par af
samme køn ikke begge anerkendes som retlige forældre.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Indiana Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Surrogataftaler er ulovlige under Indiana Code §31-20-1-1,
Tennessee 1. Der er ingen lovgivning der specifikt forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Tennessee, hvorfor det i praksis er tilladt. Begge
intenderede forældre anerkendes som retlige forældre hvis de er gift
og begge er genetisk relateret til barnet. Hvis kun den ene er genetisk
relateret til barnet, vil den ikke-relaterede forældre skulle gennemgå
adoption efter fødslen.
2. Par af samme køn vil skulle gennemgå adoption efter fødslen for at
begge anerkendes som retlige forældre.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Tennesee
Surrogacy Law Overview
Annoncering efter surrogatmor for kommercielle og ikke-kommercielle aftaler
I de fleste stater, inkl. ovenstående, er det lovligt for både privatpersoner og professionelle
surrogatbureauer at annoncere efter surrogatmødre og intenderede forældre, både fsva.
kommercielle og ikke-kommercielle surrogataftaler.
Der findes en række dertil oprettet online hjemmesider, men man kan også finde annoncer på
f.eks. Craigslist.com.
Se f.eks. disse hjemmesider:
My Surrogate Mom: Surrogacy Classified Ads
Surrogate Mothers Online LLC.