Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 22. juni 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Finansiering af REPowerEU-planen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini-
steriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens omnibus-
forslag om finansiering af REPowerEU-planen, KOM (2022) 0231.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0231 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Grund- og nærhedsnotat
21. juni 2022
Kommissionens omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-
planen
KOM(2022)231
1. Resume
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-planen
samt forslag til revision af EU’s genopretningsfacilitet. Forslaget har til formål at fremme udfas-
ning af russisk fossil energi i EU gennem reformer og investeringer.
Kommissionen lægger op til, at EU-landene skal udvide deres respektive genopretningsplaner med
et REPowerEU-kapitel. REPowerEU-kapitlet skal indeholde nye tiltag, der skal bidrage til
udfasning af russisk fossil energi. Kommissionen foreslår en samlet finansiel assistance fra genop-
retningsfaciliteten (direkte støtte og lån) til de nye REPowerEU-kapitler på op mod ca. 280 mia.
euro, herunder ved omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten (op mod 225
mia. kr.) samt ny direkte støtte (20 mia. euro) finansieret via øget salg af CO2-kvoter i EU’s
kvotehandelssystem (ETS).
Forslaget forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med
betydelig usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i perioden
2022-2030. Forslaget forventes endvidere at have klimamæssige konsekvenser.
Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig udfasning af russisk
fossil energi og finder, at en udfasning af EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal ske hurtigst
muligt. Regeringen mener, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU accelererer den
grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler. Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk
over forslaget om finansiering via øget salg af CO2-kvoter i ETS, i lyset af risiko for at underminere
klimaindsatsen i EU og betydelige, negative statsfinansielle konsekvenser, samt også skeptisk
forslaget om undtagelser fra princippet om ”do-no-significant-harm”, hvorved der gives mulighed
for at understøtte tiltag, der kan skabe unødig binding til fossil energiinfrastruktur.
2. Baggrund
Kommissionen har 18. maj 2022 fremlagt sin meddelelse om en ”REPowerEU-plan”,
KOM (2022)230, der har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossile energi
i EU. Planen supplerer Kommissionens klimalovpakke af juli 2021, Fit-for-55, og
fokuserer på fem hovedemner henholdsvis energibesparelser, diversificering af
energiimport, substituering af fossile brændsler og hurtigere udrulning af ren energi,
intelligente investeringer samt styrke energiforsyningssikkerheden.1
1 Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om REPowerEU-planen oversendt til Folketingets Euro-
paudvalget af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Offentligt
KOM (2022) 0231 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2 af 10
Som led i Kommissionens ”REPowerEU-plan” fremlagde Kommissionen 18. maj
2022 forslag til revision af bl.a. Rådet og Europa-Parlamentets forordning om gen-
opretningsfaciliteten, der skal bidrage til finansiel assistance til REPowerEU-mål-
sætninger om udfasning af russisk fossil energi i EU. Forslaget er modtaget i dansk
sprogversion 25. maj 2022.
For uddybning om genopretningsfaciliteten, som trådte i kraft 19. februar 2021,
henvises til samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketin-
gets Europaudvalg 16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober
2020.
Kommissionens forslag af 18. maj 2022 indeholder tillige forslag til revision af Rå-
det og Europa-Parlamentets: i) forordning 2021/1060 om fælles bestemmelser for samhørig-
hedsmidler mv., ii) forordning 2021/2115 om støtteregler under den fælles landbrugspolitik mv.,
iii) direktiv 2003/87 om kvotehandelssystemet (ETS), og iv) afgørelse 2015/1814 om mar-
kedsstabilitetsreserve under ETS (MSR).
Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens (TEUF) artikel 175, 177, 192 og
322. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige
lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at fremme udfasning af russisk fossil energi i EU gennem
reformer og investeringer fastlagt i udvidede genopretningsplaner, hvor landene
skal beskrive nye tiltag (reformer og investeringer), som finansiel assistance fra EU’s
genopretningsfacilitet (direkte støtte og lån) skal finansiere. Nedenstående er et pri-
oriteret uddrag af Kommissionens forslag.
Forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten
Kommissionens forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten
lægger konkret op til, at lande tilføjer et REPowerEU-kapital i deres respektive gen-
opretningsplaner. Det foreslåede REPowerEU-kapitel i landenes genopretningspla-
ner skal beskrive nye tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger som fx
styrke energiforsyningssikkerhed, -infrastruktur, -effektivitet eller relevant opkvali-
ficering, jf. også nedenfor.
Forslaget lægger op til, at gennemførelse af tiltag i REPowerEU-kapitlet på linje
med eksisterende tiltag i genopretningsplanerne skal afsluttes inden udgangen af
august 2026.
Forslaget lægger også op til, at EU-landene i REPowerEU-kapitlet skal redegøre for
tiltag i deres eksisterende genopretningsplan, der forventes at bidrage til REPowe-
rEU-målsætninger samt også relevante tiltag finansieret nationalt eller via anden
EU-støtte.
Side 3 af 10
Alle udvidede genopretningsplaner vil skulle vurderes af Kommissionen. Kommis-
sionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til forord-
ningsbestemte kriterier, herunder adressering af landespecifikke udfordringer iden-
tificeret som led i det økonomiske samarbejde i EU (det europæiske semester). Fx ener-
girelaterede landeanbefalinger under det europæiske semester 2022.
Kommissionen lægger i forslaget op til enkelte justeringer af de forordningsbe-
stemte vurderingskriterier, jf. boks 1 og bilag 1:
• en undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.
for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.
• en særlig undtagelse fra do-no-significant-harm-princippet ifm. energiinfrastruk-
turtiltag, der understøtter aktuelle energiforsyningssikkerhedsbehov relateret
til olie og gas, navnlig til diversificering af energiforsyning.
• et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager til
REPowerEU-målsætninger, boks 1 og bilag 1
Kommission skal for det nye kriterium give enten vurderingen A (høj grad af opfyl-
delse), B (middel grad af opfyldelse) eller C (lav grad af opfyldelse). Kommissionens lægger
i forslaget op til, at en samlet positiv vurdering af en genopretningsplan også skal
kræve vurderingen af A for det nye kriterium. Forslaget lægger dermed op til en
samlet positiv vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:
• kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A2
, og
• for de øvrige 5 kriterier skal der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.
2 Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om
genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,
KOM(2018)354, og finansforordningen.
Boks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet,
inkl. Kommissionens ændringsforslag (markeret med understregning)
1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed,
v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge
2. Adresserer anbefalinger i det europæiske semester
3. Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til styrkelse energiforsyningssikkerhed undtaget)
5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel undtaget)
7. Genopretningsplanen har varig virkning
8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen
9. Rimelige og plausible omkostningsskøn
10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
11. Indeholder reformer og investeringer
12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger
Anm.: For uddybning af de 12 kriterier, se bilag 1.
Kilde: Bilag V i Forordningen om en genopretningsfacilitet, KOM(2020)408, Kommissionens forslag om revision af for-
ordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag, KOM(2022)231
Side 4 af 10
Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af en genopretnings-
plan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.
For uddybning om implementering af genopretningsfaciliteten, henvises samleno-
tater oversendt til Folketingets Europaudvalg, herunder 30. juni forud for ECOFIN
13. juli 2021.
Forslag til finansiering af nye REPowerEU-kapitler, herunder nye direkte støtte
Kommissionen lægger i forslaget op til en samlet finansiering til REPowerEU-ka-
pitlerne i EU-landenes genopretningsplaner for op mod ca. 280 mia. euro, jf. tabel
1.
Der lægges op til omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten
(op til 225 mia. euro) til REPowerEU-kapitler, samt at lande fortsat under ekstra-
ordinære omstændigheder vil kunne tildeles lån fra genopretningsfaciliteten over
den forordningsbestemte grænse på 6,8 pct. af et lands BNI i 2019. Lande kan mak-
simalt anmode om lån svarende udgiftsniveauet af deres genopretningsplaner fra-
trukket landets samlede tildeling af direkte støtte.
Lande kan i dag allerede frivilligt vælge at overføre 5 pct. af deres landekonvolut
under samhørighedsområdet til deres respektive genopretningsplaner. Kommissio-
nen lægger i forslaget op, at lande frivilligt kan vælge at overføre yderligere 7,5 pct.
af deres respektive midler under samhørighedsområdet fra 2022 og frem samt 12,5
pct. af deres respektive landekonvolutter under landdistriktsfonden (EARFD) fra
2023 og frem til finansiering af tiltag i deres respektive REPowerEU-kapitler. Over-
førte landdistriktsmidler skal være fokuseret på landbrugsområdet, og navnligt bi-
drage til reduceret anvendelse af kunstgødning, øget produktion af vedvarende
energi og bæredygtig biometan samt fremme energieffektivitet.
Endelig lægger forslaget op til ny direkte støtte på i alt 20 mia. euro (løbende priser)
udelukkende til REPowerEU-kapitler og finansieret ved øget salg af CO2-kvoter i
kvotehandelssystemet (ETS). Konkret foreslås det, at Kommissionen til og med
2026 kan sælge kvoter, der pt. er fjernet fra kvotemarkedet og placeret i den mar-
kedsstabiliserende reserve (MSR) i ETS. MSR blev oprettet i 2015 og fjerner årligt
Tabel 1
Kommissionens forslag til finansiering af REPowerEU-kapitler i EU-landenes genopretningsplaner
Finansieringskilder
Mia. euro
(løbende priser)
Relevant retsakt
Omprioritering af lånemidler fra genopretningsfaciliteten Op til 225
Forordning om genopretningsfacilite-
ten (RRF)
Lande kan overføre en højere andel (fra 5 til 12,5 pct.)
af landekonvolutter under samhørighedsområdet til RRF
Op til 26,9
Forordning til fælles regler til samhø-
righedsfonde mv. (CPR)
Lande kan overføre en andel (12,5 pct.) af deres lande-
konvolutter under landdistriktsfonden overføres til RRF
målrettet landbrug.
Op til 7,5
Forordning om støtteregler under den
fælles landbrugspolitik (CAP)
Ny direkte støtte under RRF for 20 mia. euro finansieret
ved salg af flere CO2-kvoter. Fordeles efter landenes
RRF-konvolutter, hvor dansk andel er ca. 633 mio. kr.
20
Direktiv vedr. kvotehandelssystemet
(ETS) og afgørelse vedr. den mar-
kedsstabiliserende reserve (MSR)
I alt Op til 280
Kilde: Kommissionens forslag om revision af forordningen vedr. RRF som led i REPowerEU-planen, KOM(2022)231
Side 5 af 10
en andel af EU-landenes kvoter for at undgå et overskud af kvoter på markedet.
Der lægges dermed op til, at kvoteudbuddet på markedet øges på kort sigt for at
finde finansiering på i alt op til 20 mia. euro. Forslaget medfører, at en større
mængde af EU-landenes kvoter i efterfølgende år overføres til MSR i stedet for at
blive sat til salg.
Den direkte støtte på 20 mia. foreslås fordelt til EU-landene efter fordelingsnøglen
under genopretningsfaciliteten, jf. figur 1. Den danske tildeling skønnes til ca. 633
mio. kr. (løbende priser).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets officielle holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget tilfører EU-merværdi på energiområdet til ud-
fasning af russisk fossil energi og respekterer nærhedsprincippet, henset til at for-
målene med forslagene ifølge Kommissionen bedre kan opnås på EU-niveau frem
for EU-landene på egen hånd.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter. Lov
om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:
Figur 1
Skøn for fordeling af forslag til direkte støtte på 20 mia. euro finansieret ved øget salg af CO2-
kvoter i kvotehandelssystemet (ETS)
Anm.: Løbende priser. Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020,
for udviklingen i EU-landenes BNP 2020-21. Den endelige fordelingsnøgle fastlægges i sommeren 2022 pba.
den faktiske udvikling i EU-landenes BNP 2020-21.
Kilde: Kommissionen, egne beregninger
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Spanien
Italien
Frankrig
Tyskland
Polen
Grækenland
Rumænien
Portugal
Ungarn
Tjekkiet
Slovakiet
Kroatien
Bulgarien
Nederlandene
Belgien
Østrig
Sverige
Litauen
Finland
Letland
Slovenien
Danmark
Cypern
Irland
Estland
Μalta
Luxembourg
Skønnet fordeling af ny direkte støtte
Mio euro
Mio. euro
Side 6 af 10
• Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter, LBK nr. 62 af 19/01/2021.
• Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v., BEK nr. 2134 af 21/12/2020.
• Bekendtgørelse om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO2-
kvoter, BEK nr. 2133 af 21/12/2020.
• Bekendtgørelse om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register.
BEK nr. 1637 af 18/11/2020.
• Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1068 af
25/10/2019.
• Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-
brændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter, BEK
nr. 1619 af 15/12/2016.
• Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO2-kvoter til
Erhvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012. Bekendtgørelse om forret-
ningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af 19/06/2006.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er revision af forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.
En vedtagelse af ændringsforslaget vedr. kvotehandelssystemet (ETS) mv. kan med-
føre behov for ændring af lov om CO2-kvoter. En vedtagelse kan desuden medføre
behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser til lov om CO2-kvoter.
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslaget forventes alt andet lige at have negative statsfinansielle og administrative
konsekvenser for Danmark.
Forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro finansieret at øget salg af CO2-kvoter
medfører, at en større mængde af Danmarks kvoter i efterfølgende år overføres til
MSR i stedet for at blive sat til salg. Det vil alt andet lige medføre et betydeligt lavere
dansk provenu fra kvotesalg i perioden 2022-2030 i et omfang, som ikke ventes
modsvaret af dansk andel af den nye direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Så-
fremt der tages udgangspunkt de nuværende kvotepriser, skønnes det med betydelig
usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i
perioden 2022-2030. I det omfang forslaget om at øge salg af CO2-kvoter lægger et
nedadgående pres på kvoteprisen, vil det sænke dansk provenu fra kvotesalg yder-
ligere.
Såfremt den forslåede øgede fleksibilitet til samhørighedsområdet eller landdi-
striktsfonden anvendes, kan det potentielt have statsfinansielle konsekvenser via det
danske EU-bidrag, i det omfang det medfører, at midler, der enten ville have været
annulleret eller faldet til betaling i efterfølgende år anvendes hurtigere.
Side 7 af 10
Forslaget ventes at have administrative konsekvenser i det omfang den danske gen-
opretning skal udvides med et REPowerEU-kapitel samt i lyset af rapporteringskrav
fx løbende redegørelse om nationale og andre tiltag, der bidrage til REPowerEU.
De afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-
sisk fossil energi i EU. På den anden side kan det have negative samfundsøkono-
miske konsekvenser for Danmark, at den nye direkte støtte gør brug af ressourcer,
som ellers kunne have understøttet dansk økonomi, herunder til udfasning af rus-
sisk fossil energi i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke er-
hvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-
hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser
Forslaget vil have klimamæssige konsekvenser. Forslaget kan på den ene side have
positive klimamæssige konsekvenser, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere
og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU fx via omstilling fra fossil til ved-
varende energi. På den anden side kan forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro
finansieret ved øget salg af CO2-kvoter i ETS have negative klimamæssige konse-
kvenser, idet omfang forslaget svækker investortilliden til ETS på kort og evt. læn-
gere sigt. Det vil lægge et nedadgående pres på kvoteprisen, som alt andet lige vil
reducere klimaeffekten fra ETS. Hertil kan forslaget om undtagelse fra princippet
om ”do-no-significant-harm” give anledning til unødige binding til fossil infrastruktur.
8. Høring
Meddelelsen om REPowerEU-planen har været i skriftlig høring i Specialudvalget
for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der henvises til grund- og nærhedsnotat
om meddelelse om REPowerEU-planen af 22. juni 2022 for en gennemgang af hø-
ringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagets formål om udfasning af russisk fossil energi er generelt blevet positivt
modtaget af EU-lande. Flere lande stiller sig dog skeptisk over for fordelingen af
midler mellem EU-landene. Denne er baseret på fordelingsnøglen fra genopret-
ningsfaciliteten, der havde til formål at adressere konsekvenserne af COVID-19 og
ikke afhængighed af russisk energi. Hertil stiller flere lande sig skeptisk over for
forslaget om finansiering ved øget salg af CO2-kvoter, herunder i lyset forslagets
økonomiske konsekvenser samt potentielle konsekvenser for klimaindsatsen i EU.
Side 8 af 10
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig
udfasning af russisk fossil energi. Regeringen finder, at EU skal være uafhængig af
russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkost-
ningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst
55 pct. CO2-reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i
Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.
Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet
for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler
gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken, effektiv implementering af
afsatte midler til at indfri EU’s høje klimaambitioner og udbygning med vedvarende
energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.
Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk over for forslaget om finansiering ved
øget salg af CO2-kvoter i ETS, der risikerer at underminere kvotehandelssystemets
troværdighed og effektivitet som instrument til en omkostningseffektiv indfrielse af
EU’s klimamål. Samtidigt vil det medføre betydelige, negative statsfinansielle kon-
sekvenser i form af tabt kvoteprovenu. Regeringen finder, at evt. finansiering i ste-
det bør ske inden for eksisterende rammer.
Regeringen stiller sig ligeledes skeptisk over for forslaget om undtagelse fra opfyl-
delse af ”do-no-significant-harm”-princippet, da det herved gøres muligt at understøtte
tiltag, der kan skabe unødige og langvarige binding til fossil infrastruktur.
Regeringen støtter derfor den øgede fleksibilitet i anvendelse af landdistrikts- og
samhørighedsmidler til REPowerEU-formål, som bl.a. i et især europæisk perspek-
tiv også kan føre til bedre og mere effektfuld anvendelse af midlerne. Regeringen
finder, at fleksibiliteten i anvendelse af landdistriktsmidler med fordel kan udvides
inden for den indeværende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Rege-
ringen finder det samtidigt vigtigt, at evt. overførsler af landdistrikts- og samhørig-
hedsmidler – som foreslået af Kommissionen – til genopretningsfaciliteten er fri-
villige.
Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at administrative byrder så vidt muligt mind-
skes samt at forvaltningen af genopretningsfaciliteten fortsat understøtter overhol-
delse af EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sag om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder for-
slaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPo-
werEU-planen, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 19. maj
forud for ECOFIN 24. maj 2022.
Samlenotat om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herun-
der forslaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i
Side 9 af 10
REPowerEU-planen, blev oversendt Folketingets Europaudvalg 7. juni forud for
ECOFIN 17. juni 2022.
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om REPowerEU-planen oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Side 10 af 10
Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for
EU's genopretningsfacilitet
Bilagboks 2
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet, inkl
Kommissionens ændringsforslag (markeret med fed)
1. Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-
ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-
stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-
vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke
SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-
busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den
næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte
EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende
EU-land.
2. Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret
i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.
3. Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,
økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for
sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-
ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-
gens.
4. Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø
og klimamål (“do-no-significant-harm”-princip). Tiltag, der opfylde vurderingskriterie 12(i), er undtaget.
5. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-
ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med
genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-
rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.
6. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer
forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet
med genopretningsplanen eksl. udgifter til tiltag i REPowerEU-kapitlet. Det kan fx være digitale netværk
og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.
7. Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.
8. De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-
opretningsplanen, herunder milepæle og mål.
9. Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er
rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede
nationale økonomiske og sociale effekt.
10. De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og
udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-
beltfinansiering fra andre EU-programmer.
11. Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-
hørighedsfremmende tiltag.
12. REPowerEU-kapitlet i genopretningsplanen skal indeholde tiltag, der bidrager væsentligt til REPo-
wer-målsætninger, herunder ved enten i) energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle
behov til energiforsyningssikkerheden relateret til olie og gas, navnelig diversificering af energifor-
syning i EU, ii) energieffektivisering af bygninger, de-karbonisering af industrien, øge produktion og
brug af bæredygtig biometan og brint, samt øge VE-andele, iii) tiltag til at afhjælpe infrastrukturfla-
skehalse som grænseoverskridende forbindelser mellem EU-landene, eller nulemissionstransport
og –infrastruktur, eller iv) at understøtte i-iii ved opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdig-
heder samt også støtte værdikæder inden for centrale elementer og teknologier relateret til grøn om-
stilling.
Kilde: Bilag V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408, samt Kommissionens
forslag om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,
KOM(2022)231