Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 1/4-2022 på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Sengeafsnit 1 for skolebørn og Sengeafsnit 2 for Unge

Tilhører sager:

Aktører:


    Endelig rapport for AUH

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/§71/bilag/99/2598121.pdf

    Side 1 | 3
    Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte tilsynsbesøg hos
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Sengeafsnit 1 for
    skolebørn og Sengeafsnit 2 for unge
    1. Indledning
    Den 1. april 2022 ca. kl. 12.00-13.30 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
    tilsynsbesøg hos Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Sengeafsnit 1
    for skolebørn og Sengeafsnit 2 for unge.
    Fra § 71-tilsynet deltog formand Julie Skovsby (S), Stén Knuth (V) og
    Trine Torp (SF). Desuden deltog udvalgssekretær Karoline Ove Dahl og
    udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
    Tilsynet blev mødt af hospitalsdirektør, Tina Ebler, ledende overlæge,
    Jakob Paludan, ledende oversygeplejerske, Camilla Havsteen,
    afdelingssygeplejerske, Rikke Elisabeth Møller Nielsen, afsnitsledende
    overlæge, Michelle Kring, afdelingssygeplejerske, Anne Nemec,
    afsnitsledende overlæge, Merete Juul Sørensen, specialpsykolog, Katie
    Powell, kvalitetskoordinator, Inger Taagaard, udviklingskonsulen, Alex
    Mortensen og jurist Malene Hansen.
    Herefter blev tilsynet vist rundt på afdelingerne.
    2. Tilsynet udtaler
    Tilsynet finder det uheldigt, at udsmykningen og de fysiske forhold på
    afsnit S1 forekommer sterile og kun i ringe grad er indrettet på en måde,
    der bærer præg af, at det er et sted, hvor børn opholder sig.
    Tilsynet finder det positivt, at og at personalet beskriver børnene/de
    unges kost som god og varieret og dialogen med køkkenet herom som
    god, og at de fysiske rammer fremstod rene og pæne.
    Tilsynet noterer sig desuden, at flere børn var taget på weekendorlov
    eller var på vej hertil på tidspunktet for tilsynets besøg. Tilsynet
    bemærker dog i den forbindelse, at hospitalet oplyser, at 8 ud af 11 børn
    befandt sig på afsnit S1 og at alle ni indlagte befandt sig S2 på
    tidspunktet for tilsynets besøg, men at tilsynet kun så en enkelt indlagt,
    og at afsnittene ikke bar præg af, at der var børn/unge til stede på
    afsnittene, og at disse børn/unge stod over for, at skulle tilbringe deres
    weekend på afsnittene. Sidstnævnte finder tilsynet uheldigt.
    3. Kort om afdelingerne
    Sengeafsnit 1 for Skolebørn er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdelings
    døgnafsnit for 7-13-årige. Afsnittet har 8 døgnpladser.
    Sengeafsnit 2 er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdelings døgnafsnit
    for unge i alderen 14-20 år. Afsnittet har 11 døgnpladser.
    Begge afsnit er inddelt i hhv. en åben og en skærmet afdeling.
    21. juni 2022
    § 71-tilsynet
    Karoline Ove Dahl
    Udvalgssekretær
    karoline.dahl@ft.dk
    Tlf. 3337 3652
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    3337 5500
    ft@ft.dk
    www.ft.dk
    Offentligt
    §71 Alm.del - Bilag 99
    Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
    Side 2 | 3
    4. Tilsynets rundgang
    Efter ankomsten og det indledende møde blev tilsynet vist rundt på
    afsnittene. Det bemærkes i den forbindelse, at de fleste af børnene/de
    unge var på vej på weekendorlov, og at begge afdelinger derfor var
    affolkede.
    På S1 fik tilsynet lejlighed til at se gangarealer, kreativt værksted,
    kombineret opholdsrum og spiseareal, kontorlokaler, gårdmiljø og
    patientstuer (med egne badeværelser).
    På S2 fik tilsynet lejlighed til at se gangarealer, kombineret opholdsrum
    og spiseareal, aktivitetsrum og en patientstue (med egent badeværelse).
    Tilsynet havde endvidere en fortrolig samtale med en af de indlagte
    unge. Der var ikke ansatte til stede under samtalen.
    Faciliteterne på de to afdelinger fremstod generelt pæne og velholdte
    med plads til udfoldelse og forskellige kreative aktiviteter. I
    fællesarealerne var der en hjemlig og indbydende atmosfære, men
    særligt på sengeafsnit S1 noterede tilsynet sig, at indretningen på stedet
    ikke var særlig børnevenlig.
    5. Øvrigt
    Personalet oplyste, at hospitalet har et godt samarbejde med de bosteder,
    som de modtager og udskriver børn/unge fra og til og med politiet, som
    der jævnligt erfaringsudveksles med.
    Personalet oplyste desuden, at der er omkring 10 børn/unge i området,
    som jævnligt indlægges på afsnittene.
    Tilsynet fik endvidere oplyst, at man har fokus på selvskadeområdet og
    børnenes/de unges brug af sociale medier, som efter afdelingernes
    opfattelse fylder meget for børnene/de unge, ligesom selvskadens
    omfang bliver stadig mere voldsom.
    Det er muligt for børnene/de unge at modtage undervisning på stedet,
    men nogle af de indlagte går også i skole uden for afsnittene, idet
    undervisningsindsatsen tilpasses den enkelte patient.
    Afsnittene har fokus på at give de indlagte et godt børne/ungdomsliv til
    trods for indlæggelsen, samt at bevare kontakten. Bl.a. kommer
    Ungdommens Røde kors på afdelingen og afholder en såkaldt ungecafé.
    Afdelingerne sørger også for gradvis udslusning fra stedet, hvor
    barnet/den unge langsomt tilvænnes livet uden for afdelingen.
    Under rundgangen blev tilsynet oplyst om, at afdelingerne har
    forskellige safewards-indsatser, herunder en praksis hvor man laver en
    udskrivningshilsen til de andre og nye indlagte med håbefulde
    budskaber.
    Under rundgangen på S1 blev det ligeledes oplyst, at der var en ugentlig
    biografaften, mulighed for svømning, en bål-dag og at der blev afholdt
    børnemøder.
    Side 3 | 3
    Om maden oplyste hospitalet, at maden bestilles fra sygehusets eget
    køkken. Der serveres god og varieret kost. Om aftenen kan de unge selv
    vælge, hvad de vil spise fra afdelingens menukort.
    Tilsynet blev ydermere oplyst om, at bæltefiksering foregår på eget
    værelse. Der er tilbud om fysisk aktivitet to gange om dagen. Der er en
    fysioterapeut ansat til at træne med de unge.