Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 423-426 vedr. kvotehandelsdirektivet

Side 1 | 1
Europaudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 22. juni 2022
KOM (2021) 0551
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring
af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgas-
emissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en
markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757(EØS-relevant
tekst){SEC(2021) 551 final} - {SWD(2021) 557 final} - {SWD(2021) 601-02
final}
Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 423-426 vedr.
kvotehandelsdirektivet
Til orientering omdeles svar på KEF alm. del – spørgsmål 423-426 vedr. bl.a.
kommentarer til høringssvar.
Med venlig hilsen
Europaudvalgets sekretariat
Offentligt
KOM (2021) 0551 - Bilag 7
Europaudvalget 2021


Side 1/1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr. 2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni 2022 har stillet mig
følgende spørgsmål 425 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 426
Vil ministeren redegøre for de danske erfaringer med fleksibilitetsmekanismerne i
byrdefordelingsaftalen set ift. LULUCF-forordningen? Ønsker ministeren at
indskrænke mekanismerne i de nuværende forhandlinger?
Svar
Danmark har ikke tidligere anvendt fleksibilitetsmekanismerne under
byrdefordelingsaftalen til opfyldelse af reduktionsmålene. Dette gælder også for
LULUCF-fleksibiliteten. En evt. anvendelse af LULUCF-fleksibiliteten vil skulle
besluttes særskilt i henholdsvis 2027 og 2032, ligesom der vil skulle fastlægges en
proces for anvendelsen af fleksibilitetsmekanismerne herunder ift. LULUCF-
fleksibiliteten.
Danmark har med Kommissionens forslag fastholdt relativt stor adgang til
fleksibilitet i form af kvoteannullering og LULUCF-kreditter ift. andre medlemslande.
Danmark har adgang til medregning af 8 mio. ton CO2-reduktioner i
kvoteannullering under ETS i perioden 2021-2030, samt adgang til medregning af
14,6 mio. ton CO2-reduktioner i LULUCF-kreditter. Det skyldes hensynet til
Danmarks høje reduktionsforpligtelse og begrænsede omkostningseffektive
reduktionspotentialer, der særligt i landbruget udgør en stor andel af Danmarks
udledninger set ift. EU-gennemsnittet.
Med revisionen af byrdefordelingsaftalen opdeles LULUCF-fleksibiliteten i to
perioder for at sikre overensstemmelse med LULUCF-forordningen. Det betyder, at
LULUCF-fleksibiliteten opdeles i to perioder, hvor der maksimalt vil være 7,3 mio.
LULUCF-kreditter tilgængeligt i hver periode. Mængden af tilgængelige kreditter
afhænger af hvorvidt Danmark kan opfylde sine LULUCF forpligtigelser.
Regeringen ønsker i de nuværende forhandlinger ikke at indskrænke fleksibilitets
mekanismer ift. Kommissionens forslag.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KOM (2021) 0551 - Bilag 7
Europaudvalget 2021


Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr. 2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 424 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 424
Hvad kan ministeren oplyse om de samfundsøkonomiske omkostninger på både
EU-niveau og for de enkelte medlemslande set i forhold til anvendelse af prissigna-
ler/kvotepris/afgift for udledning af CO2? Der henvises til det seneste samlenotat
om byrdefordelingsaftalen, jf. KEF alm. del – bilag 192.
Svar
Byrdefordelingsaftalen fastsætter nationale reduktionsmål for de omfattede sekto-
rer, men stiller ingen krav til, hvordan disse reduktioner opnås. Omkostningen ved
at indfri de fastsatte reduktionsmål afhænger derfor af, hvilke nationale tiltag med-
lemslandene iværksætter for at indfri deres mål. Det er derfor meget vanskeligt at
skønne over de samlede omkostninger som følger af byrdefordelingsaftalen – både
på EU-niveau og for de enkelte medlemslande.
Grundlæggende er vurderingen dog, at byrdefordelingsaftalen ikke er det mest om-
kostningseffektive instrument til at opnå EU's overordnede klimamålsætninger. Det
skyldes, at EU ved at tildele medlemslandene nationale reduktionsmål ikke kan
sikre, at reduktionerne sker de steder, hvor det er mest omkostningseffektivt. Det
kan være tilfældet, hvis et medlemsland er tvunget til at reducere deres udledninger
for at indfri deres reduktionsmål, selvom en tilsvarende reduktion kunne have været
opnået billigere i et andet medlemsland. Byrdefordelingsaftalen indeholder en
række fleksibilitetsmekanismer, som har til hensigt at afhjælpe dette problem, men
vurderes ikke at være tilstrækkelige til at sikre fuld omkostningseffektivitet.
I modsætning til byrdefordelingsaftalen sætter kvotehandelssystemet ikke krav til, i
hvilke medlemslande reduktionerne skal ske i, hvilket sikrer en mere omkostnings-
effektiv reduktion end byrdefordelingsaftalen. Et kvotehandelssystem betragtes,
sammen med en bred CO2-afgift, generelt som det mest omkostningseffektive in-
strument til at reducere drivhusgasudledningerne, da det sikrer, at det er de billigste
reduktioner, som realiseres først.
Regeringen har i forhandlingerne generelt arbejdet for en mere omkostningseffektiv
omstilling, herunder bl.a. at kvotehandelssystemet omfatter så mange udledninger
Offentligt
KOM (2021) 0551 - Bilag 7
Europaudvalget 2021
Side 2/2
som muligt og at omkostningseffektivitet vejer endnu tungere i fordelingen af de na-
tionale reduktionsmål under byrdefordelingsaftalen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr. 2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni stillet mig følgende
spørgsmål 422 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 423
Vil ministeren kommentere Dansk Erhvervs høringssvar om, at en udvidelse af kvo-
tehandel til nye sektorer bør gå hånd i hånd med udfasning af byrdefordelingsaft-
alen for de samme sektorer? Der henvises til det seneste samlenotat om byrdefor-
delingsaftalen, jf. KEF alm. del – bilag 192
Svar
Det er en væsentlig prioritet for regeringen at sikre en ambitiøs og omkostningsef-
fektiv klimapolitik i EU. Derfor har regeringen arbejdet for en ny klimaarkitektur i
EU, hvor kvotehandelssystemet udvides til vejtransport og bygninger samt, at der
oprettes en særskilt landsektor. Samtidigt har regeringen arbejdet for, at byrdefor-
delingsfordelingsaftalen udfases snarest muligt. I Kommissionens FF55 pakke fra
den 14. juli 2021 lykkedes det at få et forslag om, at kvotehandel skal udvides til
vejtransport og bygninger samt, at der fra 2031 skal oprettes en kombineret land-
sektorsøjle, som inkluderer drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren. Kommis-
sionen har i pakken samtidigt fastholdt, at byrdefordelingsaftalen fortsat skal være
en del af EU’s klimapolitik ved at lægge op til en opjustering af de byrdefordelte mål
i perioden 2021-2030.
Regeringen arbejder fortsat for de danske prioriteter i forhandlingerne, herunder at
byrdefordelingsaftalen ophører fra 2030 samt, at der sker en højere konvergens i
ambitionsniveauet i forslaget for at mindske spændet mellem de laveste og højeste
mål, og at omkostningseffektivitet spiller en større rolle som fordelingskriterium. Det
vil sikre, at alle medlemslande i højere grad har en kurs på vej mod klimaneutralitet
i senest 2050, samt at omkostningseffektive reduktionspotentialer på tværs af lande
i højere grad realiseres. Der er dog tale om meget svære forhandlinger, og det ser
derfor ikke ud til, at der ændres på forslaget og slet ikke mht. fordeling af målet.
Derudover er der en række lande, som støtter op om en fortsættelse af byrdeforde-
lingsaftalen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KOM (2021) 0551 - Bilag 7
Europaudvalget 2021


Side 1/1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr. 2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni 2022 har stillet mig føl-
gende spørgsmål 425 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 425
Er ministeren enig i høringssvarene fra bl.a. Dansk Erhverv, DI, ITD og L & F om,
at CO2-reduktionerne skal ske så omkostningseffektivt som muligt, og at det risike-
rer at blive konkurrenceforvridende, hvis byrdefordelingen beregnes alene ud fra
BNP og ikke hvor de største og billigste reduktioner potentielt må forventes at
kunne findes, nemlig i de lande, som i dag har lave reduktionsmål?
Svar
Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan
drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i se-
nest 2050. I det lys ser regeringen gerne, at der sker en øget ensartethed i lande-
nes reduktionsmål i forslaget om revisionen af byrdefordelingsaftalen for at mind-
ske spændet mellem de laveste og højeste mål. Det vil sikre, at alle medlemslande
i højere grad har en kurs på vej mod klimaneutralitet i senest 2050, samt at omkost-
ningseffektive reduktionspotentialer på tværs af lande i højere grad realiseres.
Forslaget om byrdefordelingsaftalen tager i nogen grad højde for omkostningseffek-
tive reduktioner, hvor Danmark har fået justeret sit reduktionsmål med 3 pct. Der er
også sat et maksimalt loft på nationale reduktionsmål på 50 pct, da flere medlems-
lande herunder Danmark ville have fået tildelt højere reduktionsmål, såfremt BNP
var det eneste fordelingskriterium.
Regeringen havde ligesom interessenterne bag høringssvarene gerne set, at om-
kostningseffektivitet blev tildelt mere vægt som fordelingskriterium, så omkostnings-
effektive reduktionspotentialer på tværs af lande i højere grad realiseres. Det er no-
get, som regeringen forsat har arbejder for i forhandlingerne. Der er tale om meget
svære forhandlinger og det har ikke været muligt at ændre landenes tildelte redukti-
onsmål. Det skyldes primært, at langt de fleste medlemslande har fået forøget de-
res reduktionsforpligtigelse med mellem 10-12 pct. og mange har store udfordringer
ved at opfylde deres reduktionsmål.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
KOM (2021) 0551 - Bilag 7
Europaudvalget 2021