Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 296 final
ANNEX
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om
landbrugsbedrifters bæredygtighed
{SWD(2022) 166 final}
Offentligt
KOM (2022) 0296 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BILAG
"BILAG I
Fortegnelse over de i artikel 2a omhandlede FSDN-områder
Belgien
1. Vlaanderen
2. Bruxelles — Brussel
3. Wallonie
Bulgarien
1. Северозападен (Severozapaden)
2. Северен централен (Severen tsentralen)
3. Североизточен (Severoiztochen)
4. Югозападен (Yugozapaden)
5. Южен централен (Yuzhen tsentralen)
6. Югоизточен (Yugoiztochen)
Tjekkiet
Udgør ét område
Danmark
Udgør ét område
Tyskland
1. Schleswig-Holstein/Hamburg
2. Niedersachsen
3. Bremen
4. Nordrhein-Westfalen
5. Hessen
6. Rheinland-Pfalz
7. Baden-Württemberg
8. Bayern
DA 2 DA
9. Saarland
10. Berlin
11. Brandenburg
12. Mecklenburg-Vorpommern
13. Sachsen
14. Sachsen-Anhalt
15. Thüringen
Estland
Udgør ét område
Irland
Udgør ét område
Grækenland
1. Μακεδονία — Θράκη
2. Ήπειρος — Πελοπόννησος — Νήσοι Ιονίου
3. Θεσσαλία
4. Στερεά Ελλάς — Νήσοι Αιγαίου — Κρήτη
Spanien
1. Galicia
2. Asturias
3. Cantabria
4. País Vasco
5. Navarra
6. La Rioja
7. Aragón
8. Cataluña
9. Baleares
10. Castilla-León
DA 3 DA
11. Madrid
12. Castilla-La Mancha
13. Comunidad Valenciana
14. Murcia
15. Extremadura
16. Andalucía
17. Canarias
Frankrig
1. Île de France
2. Champagne-Ardenne
3. Picardie
4. Haute-Normandie
5. Centre
6. Basse-Normandie
7. Bourgogne
8. Nord-Pas de Calais
9. Lorraine
10. Alsace
11. Franche-Comté
12. Pays de la Loire
13. Bretagne
14. Poitou-Charentes
15. Aquitaine
16. Midi-Pyrénées
17. Limousin
18. Rhône-Alpes
19. Auvergne
DA 4 DA
20. Languedoc-Roussillon
21. Provence-Alpes-Côte d'Azur
22. Corse
23. Guadeloupe
24. Martinique
25. La Réunion
Kroatien
1. Kontinentalna Hrvatska
2. Jadranska Hrvatska
Italien
1. Piemonte
2. Valle d'Aosta
3. Lombardia
4. Alto Adige
5. Trentino
6. Veneto
7. Friuli — Venezia Giulia
8. Liguria
9. Emilia — Romagna
10. Toscana
11. Umbria
12. Marche
13. Lazio
14. Abruzzo
15. Molise
16. Campania
17. Puglia
DA 5 DA
18. Basilicata
19. Calabria
20. Sicilia
21. Sardegna
Cypern
Udgør ét område
Letland
Udgør ét område
Litauen
Udgør ét område
Luxembourg
Udgør ét område
Ungarn
1. Észak-Magyarország
2. Dunántúl
3. Alföld
Malta
Udgør ét område
Nederlandene
Udgør ét område
Østrig
Udgør ét område
Polen
1. Pomorze og Mazury
2. Wielkopolska og Śląsk
3. Mazowsze og Podlasie
4. Małopolska og Pogórze
DA 6 DA
Portugal
1. Norte e Centro
2. Ribatejo-Oeste
3. Alentego e Algarve
4. Açores e Madeira
Rumænien
1. Nord-Est
2. Sud-Est
3. Sud-Muntenia
4. Sud-Vest-Oltenia
5. Vest
6. Nord-Vest
7. Centru
8. București-Ilfov
Slovenien
Udgør ét område
Slovakiet
Udgør ét område
Finland
1. Etelä-Suomi
2. Sisä-Suomi
3. Pohjanmaa
4. Pohjois-Suomi
Sverige
1. Lavlandet i Syd- og Midtsverige
2. Områder med skov og blandede skov- og landbrug i Syd- og Midtsverige
3. Områder i Nordsverige"


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 296 final
2022/0192 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om
landbrugsbedrifters bæredygtighed
{SWD(2022) 166 final}
Offentligt
KOM (2022) 0296 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Basisretsakten for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) (Rådets
forordning (EF) nr. 1217/2009) skal ændres som anført i Kommissionens meddelelse af 20.
maj 2020 om "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" og
den tilhørende handlingsplan. Kommissionen meddelte heri, at den har til hensigt at omdanne
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) til et informationsnet om
landbrugsbedrifters bæredygtighed (Farm Sustainability Data Network (FSDN)).
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring er en enestående kilde til mikroøkonomiske
og regnskabsmæssige data, der hvert år indkommer fra mere end 80 000 bedrifter i Unionen.
Med informationsnettet har siden 1965 været muligt at vurdere bedrifternes økonomiske og
finansielle situation. Kommissionen leverer den harmoniserede metode og det fælles
spørgeskema, og medlemsstaterne indsamler, kontrollerer og indsender dataene.
Informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed vil tilføje en miljømæssig og social
dimension.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Data og oplysninger på bedriftsniveau skal være pålidelige og af høj kvalitet for at sætte
politiske beslutningstagere, landbrugere og andre relevante interessenter i stand til at træffe
passende evidensbaserede beslutninger.
INLB har været anset for et effektivt og hensigtsmæssigt redskab til indsamling af yderligere
miljømæssige og sociale variabler på bedriftsniveau ud over de økonomiske og
indtægtsrelaterede variabler, der i øjeblikket indsamles.
På EU-plan indsamles der visse data på bedriftsniveau, hvad angår indsatsbehovene for den
fælles landbrugspolitik, f.eks.:
(1) Formålet med de integrerede landbrugsstatistikker1
er at tilvejebringe
sammenlignelige data om EU's landbrugsbedrifter. Der indsamles data fra alle
landbrugsbedrifter hvert tiende år (tællingsdata) og via mellemliggende
stikprøveundersøgelser hvert tredje eller fjerde år. Medlemsstaterne indsamler
oplysninger fra de enkelte landbrugsbedrifter, og dataene indberettes til Eurostat. De
indsamlede oplysninger omfatter: arealanvendelse, antallet af husdyr, udvikling af
landdistrikter, forvaltning og forbrug af arbejdskraft i landbruget (herunder alder,
køn og forhold til indehaveren af landbrugsbedriften). De aggregerede resultater
fremlægges offentligt. Der er kun begrænset adgang til individuelle data på
bedriftsniveau. De integrerede landbrugsstatistikker danner grundlag for
ekstrapolering af data fra Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring.
(2) Den fælles landbrugspolitiks integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)2
er
oprettet med henblik på forvaltning og kontrol af betalinger til landbrugerne.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede
landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011 (EUT
L 200 af 7.8.2018, s. 1).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.
485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
DA 2 DA
Systemet anvendes for alle indkomststøtteordninger (såvel de obligatoriske som de
frivillige) samt for visse former for støtte til udvikling af landdistrikterne, som ydes
på basis af landbrugerens antal hektar eller dyr. IFKS-databasen omfatter bl.a.
følgende oplysninger: identifikation af alle landbrugsarealer i Unionen
(markidentifikationssystemet LPIS), en elektronisk database over dyr i lande i
Unionen, hvor der anvendes dyrebaserede støtteordninger3
.
(3) I Kommissionens kommende gennemførelsesforordning4
fastsættes det, at visse
individuelle data på bedriftsniveau indsamles på EU-plan med henblik på
overvågningen og evalueringen af den fælles landbrugspolitik i tillæg til dataene i
overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik, som indsamles
på nationalt og undertiden regionalt plan. Medlemsstaterne vil forsyne
Kommissionen med visse data om støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik
på en harmoniseret måde.
Alle ovennævnte databaser er oprettet med forskellige formål og indsamler ikke fuldstændig
de samme data og oplysninger. Der er imidlertid potentiale for en sammenkobling af disse (og
andre) databaser med FSDN-dataene. Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og den
kommende database for overvågning og evaluering med individuelle data på bedriftsniveau
indeholder en veletableret identificering af modtageren af landbrugsstøtte. I den afledte ret for
FSDN vil der blive set på, hvorvidt det er muligt sammenkoble data om bedrifter med
støttemodtagerens identifikationsnummer for at gøre det muligt at udveksle oplysninger
mellem disse databaser — denne sammenkobling kan i praksis vise sig at være kompliceret at
etablere, da støttemodtagers identifikationsnummer ikke altid svarer til en (enkelt) bedrift.
Derfor planlægger FSDN at indføre et entydigt bedriftsidentifikationsnummer, som f.eks. vil
kunne indføres inden for rammerne af de integrerede landbrugsstatistikker og bidrage til at
sammenkoble data fra de integrerede landbrugsstatistikker og FSDN-data. Det vil være
nødvendigt med tilpasninger (af enten retsakten, systemet eller indsamlingsmetoderne) i
forbindelse med hver database med henblik på sammenkobling af databaser. Selv om der
inden for rammerne af FSDN gives mulighed for interoperabilitet, skal andre databaser og
systemer afspejle det.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Processen vedrørende ændring af direktiv 2009/128/EF5
(direktivet om bæredygtig
byudvikling) pågår i øjeblikket. Kommissionens forslag har bl.a. til formål at indføre
elektronisk registrering af visse oplysninger om både anvendelse af pesticider og ikke-
kemiske foranstaltninger til beskyttelse af afgrøder foretaget af professionelle brugere
(herunder landbrugere). Hvis lovgivningen vedtages, vil disse data i fremtiden kunne danne
grundlag for ekstrapolering af FSDN-data om pesticider. Forordningen om datastyring
(COM/2020/767) og den foreslåede dataretsakt (lovgivningsproceduren er i gang) kan åbne
muligheder, der skal undersøges inden for rammerne af den foreslåede retsakt, navnlig med
hensyn til de nye typer dataindsamlingsmetoder og nye datakilder i overensstemmelse med
målet om at reducere omkostningerne for landbrugerne og medlemsstaterne.
3
https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/financing-
cap/financial-assurance/managing-payments_da
4
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 hvad angår evalueringen af de
strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og tilvejebringelsen af oplysninger med henblik på
overvågning og evaluering.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
DA 3 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udgør
retsgrundlaget for de bestemmelser, der er nødvendige for at nå målene for den fælles
landbrugspolitik.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens
enekompetence.
Informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (FSDN) vil på grundlag af det
allerede etablerede INLB-informationsnet være et nyttigt og effektivt redskab, der sætter
Unionen i stand til at bidrage til den fælles landbrugspolitiks mål og stille data om
økonomiske, miljømæssige og sociale forhold og oplysninger indsamlet på bedriftsniveau til
rådighed for medlemsstaterne og EU. I lighed med INLB vil FSDN skabe en fælles og
harmoniseret undersøgelse for at indsamle data på bedriftsniveau og gøre data
sammenlignelige på EU-plan.
Forslaget til denne forordning er udarbejdet med henblik på at støtte og begrænse
indberetningsbyrden for både medlemsstaterne og landbrugerne og samtidig sikre kvaliteten
og sammenligneligheden af FSDN-data på bedriftsniveau.
De vigtigste kriterier for FSDN-data (herunder data om økonomiske, miljømæssige og sociale
forhold) er konsekvens og sammenlignelighed. Medlemsstaterne kan ikke opnå den
nødvendige konsekvens og sammenlignelighed uden en tydelig europæisk ramme, dvs. EU-
lovgivning, der fastsætter fælles definitioner, rapporteringsformater og kvalitetskrav.
Disse mål kan ikke opfyldes fuldt ud af medlemsstaterne hver for sig. Foranstaltningerne vil
være mere effektive, hvis de træffes foranstaltninger på EU-plan på grundlag af en EU-
retsakt, der sikrer sammenlignelighed af oplysninger og data på de områder af den fælles
landbrugspolitik, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen foretages
imidlertid bedst af medlemsstaterne.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det vil sikre kvaliteten og
sammenligneligheden af økonomiske, miljømæssige og sociale FSDN-data på bedriftsniveau,
der indsamles og sammenstilles ved at anvende harmoniserede tilgange på tværs af
medlemsstaterne. Det vil ligeledes sikre, at informationsnettet fortsat er relevant og tilpasset
til den fælles landbrugspolitiks behov. Sammen med interoperabiliteten vil forordningen gøre
indsamlingen og anvendelsen af data på bedriftsniveau mere omkostningseffektiv, samtidig
med at der tages hensyn til de særlige forhold i medlemsstaternes systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er den foreslåede forordning begrænset til
det minimum, der er nødvendigt for at nå målet, og går ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
• Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Forordning.
I lyset af forslagets formål og indhold er en ændring af den eksisterende forordning det mest
hensigtsmæssige instrument.
DA 4 DA
Vigtige EU-politikker som f.eks. den fælles landbrugspolitik beror på sammenlignelige,
harmoniserede data af høj kvalitet på bedriftsniveau, som er tilgængelige på EU-niveau Dette
kan bedst sikres ved forordninger, der finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og
som ikke først skal indarbejdes i national lovgivning.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Da initiativet er af meget teknisk karakter, er der ikke foretaget en fuldstændig evaluering af
INLB-systemet. Der findes imidlertid videnskabelige undersøgelser og forskningsprojekter6
,
som indeholder vurderinger af omkostningerne ved indsamlingen af INLB-data, idet der
peges på god praksis i medlemsstaterne, samt vurderinger af omkostningerne ved at udvide
INLB's anvendelsesområde til også at omfatte den miljømæssige og den sociale dimension.
• Høringer af interesserede parter
Omdannelsen til informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed førte til forskellige
høringsaktiviteter7
, som var rettet mod de tre vigtigste identificerede interessentgrupper: 1)
dataleverandører, 2) dataindsamlere og 3) databrugere8
.
Efter forskellige høringer af relevante interessenter ser det generelt ud til, at alle
interessentgrupper i vid udstrækning går ind for FSDN-initiativet og for at tilføje sociale og
miljømæssige aspekter til de økonomiske data, der indsamles i INLB. Selv om der blev
udtrykt stor støtte til indsamling af data på bedriftsniveau i FSDN til at vurdere landbrugets
økonomiske bæredygtighed sammen med den miljømæssige og sociale bæredygtighed, mente
nogle respondenter, at arbejdsindsatsen i forbindelse med dataindsamlingen skal deles mellem
de forskellige brugere, og at den administrative byrde for dataleverandører og dataindsamlere
bør begrænses. For at begrænse den administrative byrde for landbrugere og dataindsamlere
har Kommissionen indført begrebet "indsamling af data én gang og anvendelse af data flere
gange" for bedre dataudveksling mellem forvaltninger, statistikmyndigheder og private
organer. Kommissionen sigter også mod at bidrage til startomkostningerne i forbindelse med
medlemsstaternes justeringer af omdannelsen til FSDN.
Dataleverandører og dataindsamlere udtrykte bekymring, hvad angår privatlivets fred i
forbindelse med de leverede data og landbrugernes eventuelle modvilje mod at dele sådanne
6
Der gives eksempler nedenfor i afsnittet "målrettet regulering og forenkling".
7
1) Køreplanen, der var tilgængelig på portalen Deltag i debatten på Europa-webstedet fra 4. juni til 4.
juli. Der indkom i alt 33 svar), 2) en målrettet skriftlig høring via EU Survey (onlinespørgeskema i løbet
af sommeren 2021 med mere end 300 modtagne svar), 3) interessentworkshopper vedrørende FSDN
(første workshop i februar 2021 med henblik på at gøre status over interessenternes viden og erfaringer
med hensyn til indsamling og anvendelse af forskellige data på bedriftsniveau. Anden workshop
(september 2021) havde til formål at drøfte resultaterne af køreplanen og de målrettede
høringsaktiviteter og at udveksle synspunkter om konkrete forenklings- og moderniseringsforslag) samt
4) INLB-udvalgene (april og oktober 2021 med repræsentanter for alle medlemsstaternes
forbindelsesagenturer) og 5) tre specifikke arbejdsgruppemøder (om forenkling og modernisering af
INLB; om det fremtidige FSDN og om INLB-værktøj til anmodning om individuelle data) med møder,
der fandt sted fra foråret 2021 til foråret 2022, 20 eksperter fra medlemsstaterne og flere af
Kommissionens medarbejdere drøftede INLB og FSDN-relaterede).
8
1) dataleverandører (landbrugere), (2) dataindsamlere (offentlige myndigheder med ansvar for
dataindsamling, indsendelse og adgang til administrative data i EU-medlemsstaterne (f.eks.
medlemsstaternes myndigheder, NLB-forbindelseskontorer, nationale statistiske kontorer) og 3)
databrugere (f.eks. politiske beslutningstagere, landbrugsrådgivere, den akademiske verden, forskere,
evaluatorer, konsulenter).
DA 5 DA
oplysninger. Derfor har Kommissionen i sit lovgivningsforslag skærpet reglerne om
beskyttelse af personoplysninger.
Dataindsamlerne gav udtryk for deres bekymring over landbrugernes eventuelle manglende
vilje til at deltage i dataindsamlingen, at det ville være vanskeligt at finde nye bedrifter, og at
de deltagende bedrifter ville springe fra. Kommissionen foreslår og tilskynder i sit FSDN-
initiativ til at give tilbagemeldinger til landbrugerne (f.eks. gennem skræddersyet rådgivning,
resultat-/benchmarkrapporter) og til at indføre en forpligtelse for landbrugerne til at besvare
FSDN-undersøgelsen, som det er tilfældet med de statistiske undersøgelser.
De fleste dataleverandører anførte, at det at modtage økonomisk kompensation for at deltage i
indsamling af FSDN-data kunne være udslagsgivende for dem. I sit initiativ foreslår
Kommissionen, at medlemsstaterne får mulighed for at fastsætte forskellige incitamenter for
landbrugernes deltagelse i informationsnettet, herunder finansielle bidrag.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udarbejdelsen af forslaget om FSDN blev INLB-komitéens medlemmer og de særlige
arbejdsgrupper hørt.
• Konsekvensanalyse
Da der er tale om et initiativ af meget teknisk karakter, og der kun er begrænsede politiske
valg for Kommissionen, blev en konsekvensanalyse ikke anset for nødvendig. I den
konsekvensanalyse, der ledsagede lovgivningsforslagene om den fælles landbrugspolitik i
2018 vedrørende den fælles landbrugspolitik efter 2020, påpegedes behovet for at tilpasse og
styrke eksisterende datakilder, så de bedre stemmer overens med den nye politik, samt
behovet for at forbedre datakvaliteten, navnlig i forbindelse med indikatorer vedrørende
miljøvenligt landbrug, biodiversitet og klima. I konsekvensanalysen blev det også foreslået at
udvide INLB's anvendelsesområde for at sikre den bedst mulige repræsentation af
markedsorienterede bedrifter. Den præciserede endvidere, at der kan være behov for en
revision af variablerne i bedriftsskemaet (også under hensyntagen til anbefalingerne fra
FLINT-projektet9) og af den måde, hvorpå støttemodtagerne under den fælles
landbrugspolitik deltager i INLB-dataindsamlingen.
• Målrettet regulering og forenkling
Hvad angår omdannelsen af INLB til FSDN, blev forenkling og byrdereduktion, sammen med
bæredygtighed, betragtet som et centralt element i initiativet. Målet har været at indkredse de
områder, hvor dataindsamlingsmetoderne kan forenkles og omkostningerne tilsvarende
reduceres.
For det første må det erkendes, at dataindsamlingsmetoderne varierer stærkt fra medlemsstat
til medlemsstat, da de kan vælge den for dem mest hensigtsmæssige metode til indsamling af
INLB-data på bedriftsniveau. Desuden er der ingen detaljeret oversigt over de enkelte
medlemsstaters dataindsamlingsmetode(r) og ingen detaljeret oversigt over omkostninger og
indberetningsbyrde. Derfor blev de seneste undersøgelser og projekter (oversigt herover
anført nedenfor) samt relevante resultater af høringsaktiviteterne taget i betragtning med
henblik på forenklingen og mindskelsen af indberetningsbyrden. På grundlag heraf foreslås
der neden for en række trin for at forenkle og mindske indberetningsbyrden. Det vil dog i
sidste ende være op til medlemsstaterne at vælge det eller de mest hensigtsmæssige skridt og
dataindsamlingsmetode(r) til indsamling af yderligere miljømæssige og sociale variabler.
9
LEI-WUR et al. (2016) Farm Level Indicators for New Topics in policy evaluation project (FLINT),
projekt finansieret under FP7 (syvende forskningsrammeprogram).
DA 6 DA
1. Undersøgelsen "Cost of and good practices for INLB Data collection" (Omkostninger ved
og god praksis for indsamling af INLB-data) blev gennemført og offentliggjort i 201510
.
Hovedformålet med denne undersøgelse var at undersøge metoder og omkostninger i
medlemsstaterne til indsamling af INLB-data under hensyntagen til anvendelsen af data til
gavn for de deltagende landbrugere og for en bedre politikudformning. Resultaterne af denne
undersøgelse bekræfter, at der ikke findes nogen ensartet metode til indsamling af INLB-data;
Medlemsstaterne vælger selv, hvordan de indsamler dataene. Som følge heraf varierer
omkostningerne til indsamling af INLB-data meget fra medlemsstat til medlemsstat11
. I
undersøgelsen nævnes tre hovedfaktorer for omkostningsforskelle:
1) Omfanget og størrelsen af INLB-stikprøven (f.eks. indsamler Malta data fra 536
landbrugsbedrifter, Polen derimod fra 12 100 bedrifter)
2) De forskellige metoder, der anvendes til indsamling af INLB-data (f.eks. direkte
indsamlet gemmen INLB-forbindelsesorganet eller via private regnskabsselskaber, med
hvem der er indgået kontrakt), og
3) Eksterne faktorer såsom forskellige lønniveauer i medlemsstaterne og forskellige
gennemsnitlige bedriftsstørrelser inden for INLB's observationsområde.
Valget af dataindsamlingsmetode kan i det mindste til en vis grad opveje højere
omkostninger, der også skyldes højere lønniveauer og større bedrifter. Den mest effektive
form for dataindsamling med hensyn til offentlige omkostninger er fra eksisterende
regnskaber (som er udarbejdet til private omkostninger). Samtidig synes denne metode at
være den mindst fleksible. Hvis der ikke foreligger data om miljømæssige og sociale forhold i
de eksisterende regnskaber, kan det være nødvendigt at justere eller ændre den
dataindsamlingsmetode, der anvendes for FSDN. Endelig påpeges det i undersøgelsen, at
tilføjelsen eller fjernelsen af en yderligere variabel ikke har en stor indvirkning på de enkelte
variablers andel af de samlede omkostninger til dataindsamling. Når systemrammen er på
plads, er der ved de årlige omkostninger for det meste tale om faste omkostninger (i
forbindelse med etablering og gennemførelse af undersøgelser, herunder menneskelige
ressourcer, uddannelse, IT-system), og specifikke variable omkostninger (f.eks. ajourføring af
instrukser, tilføjelse af specifik kode) er lave.
2. Inden for rammerne af FLINT12
-forskningsprojektet blev der fastlagt indikatorer på
bedriftsniveau for at forbedre evalueringen af politikvalget af (blandt andet)
krydsoverensstemmelse, bæredygtighed og innovation i den fælles landbrugspolitik. I et
pilotnetværk i flere europæiske lande blev indsamlingen af relevante faktorer for disse
indikatorer knyttet til INLB. Gennem resultaterne for dette projekt blev det 1) bekræftet, at
det INLB-baserede system er et effektivt og egnet redskab til indsamling af yderligere data
om miljømæssige og sociale forhold på bedriftsniveau, 2) tilvejebragt et solidt videnskabeligt
evidensgrundlag med lister over mulige nye variabler og eksempler på, hvordan data for disse
10
https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-
policy/cmef/regulation-and-simplification/cost-and-good-practices-fadn-data-collection_da
11
Ifølge undersøgelsen var de samlede offentlige udgifter til medlemsstaternes budget for EU-28 i
gennemsnit for perioden 2012-2014 lige over 58 mio. EUR. På EU-28-niveau er der et (vægtet)
gennemsnitligt omkostningsniveau på 678 EUR pr. udfyldt bedriftsskema, dog med betydelige forskelle
mellem medlemsstaterne, der spænder fra et gennemsnit (2012-2014) på 107 EUR i Bulgarien og
156 EUR i Rumænien til 2 905 EUR i Belgien.
12
FLINT (Indikatorer på bedriftsplan for nye emner inden for politikevaluering): https://www.flint-
fp7.eu/
DA 7 DA
nye variabler indsamles. Der blev også identificeret vanskeligheder ved gennemførelsen13
og
analytiske fordele14
.
3. Ved undersøgelsen af omkostningerne ved at udvide INLB til FSDN15
er der tale om en
ajourføring af to tidligere beskrevne undersøgelser. Undersøgelsen indeholder en analyse af
yderligere omkostninger ved at tilføje "FLINT-data16
" til det nuværende INLB-datasæt. Der
anslås heri, at de gennemsnitlige EU-omkostninger til indsamling af INLB-data beløber sig til
750 EUR pr. bedriftsskema, mens omkostningerne ved at udvide til FSDN (ved at tilføje alle
FLINT-data) vil øge omkostningerne til 1 040 EUR pr. bedriftsskema, dvs. en stigning på ca.
40 %. Undersøgelsen bekræftede resultaterne af undersøgelsen fra 2015, hvori der var store
forskelle mellem landene med hensyn til de nuværende omkostninger til indsamling af INLB-
data samt i de forventede ekstraomkostninger i forbindelse med omdannelsen til FSDN.
Undersøgelsen bekræftede også, at visse medlemsstater allerede har indsamlet visse variabler
om bæredygtighed, der er planlagt for FSDN, mens andre ikke har og derfor kan stå over for
højere omkostninger i starten. De samlede udgifter til dataindsamling er således ikke direkte
sammenlignelige mellem medlemsstaterne. De anslåede ændringer i omkostningerne varierer
i sidste ende meget, fra lande som Irland (+ 10 %) og Nederlandene (+ 11 %) til Frankrig
(+ 124 %) og Malta (+ 225 %)17
. Det skal dog tilføjes, at der ved denne
omkostningsberegning tages højde for tilføjelsen af alle de 70 variabler, der er angivet i
FLINT-projektet, mens den foreslåede omdannelse til FSDN ikke har til formål at tilføje så
mange som 70 nye variabler, og tilføjelsen af variabler vil ske progressivt med tiden. For det
første vil udvidelsen til FSDN ske gradvist. For det andet vil der i forbindelse med udvidelsen
ifølge det oprindelige skøn blive taget højde for et interval fra 5 til 25 nye variabler, som skal
vurderes yderligere med den igangværende analyse af det pilotprojekt, der er beskrevet i
punkt 4 nedenfor, og også i betragtning af udviklingen i den retlige ramme efter fra jord til
bord-strategien og biodiversitetsstrategien. Desuden tages der i undersøgelsen ikke hensyn til
13
Vanskeligheder i genemførelsen af FLINT: væsentligt højere omkostninger, hvis alle indikatorer skal
gennemføres. For at imødegå stigende omkostninger vil en mulig løsning være at reducere stikprøven
fra 85 000 bedrifter til 55 000 bedrifter. Dette vil imidlertid i visse medlemsstater føre til upålidelige
skøn. En anden vanskelighed ligger i, at der anvendes forskellige metoder til indsamling af data på
bedriftsniveau i medlemsstaterne, og i nogle medlemsstater (hovedsagelig hvor revisionsfirmaer er
involveret) synes det at være vanskeligere og/eller dyrere at tilføje yderligere variabler.
14
De mulige analytiske fordele, der fremhæves i FLINT-projektet, vil være genanvendelse af eksisterende
data/oplysninger, at indsamling af bæredygtighedsdata beror på systemisk registrering, som på længere
sigt mindsker den administrative byrde og hæver kvaliteten, og endelig giver yderligere
bæredygtighedsdata mulighed for bedre og nye former for evaluering af og forskning i politikområdet.
15
Cost of Extending the Farm Accountancy Data Network to the Farm Sustainability Data Network:
Empirisk dokumentation https://edepot.wur.nl/551988
16
FLINT-data — en liste med ca. 70 specifikke dataposter til beskrivelse af 31 relevante
bæredygtighedstemaer opdelt efter en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension.
17
Også i absolutte tal varierer omkostningerne pr. medlemsstat. De påvirkes af den anvendte
dataindsamlingsmetode, i hvilket omfang FLINT-data allerede var en del af de nationale INLB-
systemer, hvor mange FLINT-indikatortemaer i det pågældende land, der er relevante (således er der
f.eks. i den irske INLB-stikprøve næsten ingen pesticider på afgrøder, hvor dyrehold er fremherskende),
og om hvilke type bedrift, der er tale om, og hvor store disse er. I undersøgelserne inddeles
medlemsstaterne i følgende tre kategorier: 1) lande som Nederlandene/Irland: allerede mange
tilgængelige data, FLINT-data indsamles efter samme fremgangsmåde som INLB-data 2) lande som
Polen/Ungarn: ikke mange tilgængelige data, FLINT-data indsamles efter samme fremgangsmåde som
INLB-data, og 3) lande som Frankrig/Grækenland: ikke mange tilgængelige data, FLINT-data
indsamles under et særligt bedriftsbesøg. Eksempler på de anslåede omkostninger for visse
medlemsstater (i absolutte tal EUR pr. bedrift, hvor den første post er de anslåede omkostninger ved de
aktuelle INLB-data, den anden post — de kombinerede INLB og FLINT-dataomkostninger) er som
følger: Irland (henholdsvis 1 000 EUR og 1 104 EUR), Nederlandene (3 000 EUR og 3 333 EUR),
Polen (656 EUR og 860 EUR), Ungarn (500 EUR og 566 EUR), Frankrig (500 EUR og 1 119 EUR),
Grækenland (1 273 EUR og 1 910 EUR)
DA 8 DA
fordelene ved forenklingsprocessen samt de indbyrdes sammenkoblinger og datadeling med
andre databaser. Som følge heraf forventes omkostningerne ved udvidelsen til FSDN at være
betydeligt lavere end i ovennævnte undersøgelse.
4. Et igangværende pilotprojekt18
vil gennemføre analyser og give detaljerede oplysninger om
bæredygtighedsvariabler og deres datakilder for hver medlemsstat. Som allerede anført
beslutter hver medlemsstat selv, hvilken metoder der anvendes til dataindsamlingen. Derfor
vil der inden for rammerne af dette pilotprojekt blive givet en vurdering af de(n)
dataindsamlingsmetode(r), der anvendes til indsamling af data om bæredygtighed for hver
medlemsstat, og vise, hvordan de er (eller kan blive) knyttet til INLB-
dataindsamlingssystemet. I resultatet vil situationen i hver medlemsstat blive beskrevet,
ligesom der vil blive givet et rimeligt skøn over den administrative byrde og de omkostninger,
der er forbundet med deres dataindsamling19
. Disse resultater vil derefter indgå direkte i
arbejdet med FSDN's afledte ret.
FSDN-forslaget har til formål at reducere omkostningerne og den administrative byrde for
landbrugerne og medlemsstaterne på lang sigt. På grundlag af de fremkomne resultater og
analyserne tages der hensyn til følgende elementer i forslaget:
(1) Der bygges på et solidt fundament. Indsamlingen af data om bæredygtighed,
uanset om det sker inden for eller uden for rammerne af INLB, vil medføre
omkostninger. Anvendelse af det allerede veletablerede INLB-system og dets
informationsnet er et mere omkostningseffektivt valg, når det gælder
indsamling af yderligere data om miljømæssige og sociale forhold på
bedriftsniveau til at vurdere EU-landbrugspolitikken, i stedet for at oprette en
ny særskilt og yderligere database. INLB-dataene om økonomiske forhold er et
krav i henhold til EU-landbrugspolitikken. Derfor vil der fortsat være
omkostninger og administrative byrder forbundet med at opretholde og
forbedre INLB. Desuden er der en risiko for at et rent økonomisk INLB ville
have mindre betydning.
(2) Ændringer over tid. Omdannelsen til FSDN er en proces, som kommer til at
tage tid. Selv om det anslås, at 2025 er det første år med indsamling af nye
data, vil antallet af nye variabler i første omgang blive begrænset. Ifølge det
oprindelige skøn vil antallet af nye variabler ligge et sted mellem 5 og 25.
(3) Interoperabilitet hjælper. FSDN vil tilskynde til videreanvendelse af allerede
tilgængelige data i andre databaser og kilder (f.eks. sammenkoblinger til IFKS
og andre relevante databaser i de nationale statistiske kontorer). På længere sigt
vil dette mindske omkostningerne ved indsamling af data for medlemsstaterne
og samtidig mindske landbrugernes indberetningsbyrde (dvs. indsamling af
bedriftsdata én gang og anvendelse af dem flere gange).
(4) Anvendelse af moderne og digitale dataindsamlingsmetoder. FSDN vil fremme
brugen af alternative, moderne og digitale værktøjer til indsamling af data. Af
gennemgangen i forbindelse med forenklingen og moderniseringen af INLB er
det fremgået, at omkostningerne og indberetningsbyrden på visse områder kan
reduceres ved hjælp af moderne værktøjer (f.eks. i forbindelse med
18
IPM2-FSDN-pilotprojektet startede i december 2021 og løber til november 2023. De tekniske
specifikationer er tilgængelige på: https://etendering.ted.europa.eu/document/document-file-
download.html?docFileId=111485
19
Et vigtigt foreløbigt resultat vil blive fremlagt i oktober 2022. Det vil bestå af screening af
miljømæssige og sociale emner i medlemsstaterne, deres datakilder samt en analyse af de nuværende
dataindsamlingsmetoder samt af de fremtidige FSDN-emner.
DA 9 DA
geolokalisering). Desuden kan fjernindsamling af data (f.eks. ved brug af
satellitter, sensorer til måling) og sammenkædning af dem med andre
tilgængelige administrative data reducere omkostningerne og den byrden for
såvel medlemsstaterne som landbrugerne (f.eks. gennem
omkostningsbesparelse, da der vil være mindre behov for kontakt med
landbrugerne, genanvendelse af allerede tilgængelig information). Når den
afledte ret revideres, vil der blive udførte yderligere detaljerede arbejde.
(5) Valg af årlig eller periodisk indsamling. Inden for rammerne af FSDN-
initiativet vil der blive skelnet mellem en årlig og en periodisk dataindsamling
(med nogle års mellemrum), da der muligvis er visse variabler, det ikke er
nødvendigt at indsamle hvert år. Derfor vil der med denne tillgang bliver sparet
nogle omkostninger, og det forventes, at en længere tidsperiode for de
periodiske indsamlinger vil bidrage til en bedre planlægning af disse
dataindsamlinger.
(6) Finansiel støtte til medlemsstaterne og landbrugerne. Der bidrages allerede fra
EU-budgettet til indsamlingen af INLB-data gennem Unionens faste
godtgørelse. Hvad angår FSDN, er det for at hjælpe medlemsstaterne med at
dække startomkostningerne ved omdannelsen meningen, at EU-budgettet
bidrager finansielt til etableringen og moderniseringen af medlemsstaternes
systemer. Med henblik på at tilskynde landbrugerne til at deltage i
informationsnettet vil medlemsstaterne desuden få lov til at betale
landbrugerne for leveringen af data. Samtidig vil FSDN afspejle de statistiske
regler, hvor en landbruger er forpligtet til at besvare en undersøgelse.
Sammenfattende viser ovennævnte vurdering, at omdannelsen til FSDN vil medføre
yderligere omkostninger og en vis byrde20
, hovedsagelig for medlemsstaterne, på kort sigt.
Disse knytter sig hovedsagelig til den indledende fase af omdannelsesprocessen, hvor der i
nogle medlemsstater kan være behov for visse ændringer af dataindsamlingsmetoderne
og/eller IT-tilpasninger. På længere sigt vurderes det imidlertid, at omkostningerne og byrden
vil falde for såvel medlemsstaterne som landbrugerne.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget styrker beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med skærpelsen
af reglerne om beskyttelse af personoplysninger og forbedrer dermed overholdelsen af
artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I artikel 19 i forordning (EF) nr. 1217/2009 anføres det, at EU-budgettet dækker
Kommissionens IT-omkostninger samt det årlige bidrag (Unionens faste godtgørelse), der
dækker en del af omkostningerne ved medlemsstaternes dataindsamling. Det bemærkes, at
Unionens faste godtgørelse er steget en anelse i løbet af de seneste 12 år21
. Denne stigning
20
Som anført i analysen er det på det tidspunkt ikke muligt at fremlægge konkrete tal, da en stor del af
omkostningerne knytter sig til de mulige justeringer af dataindsamlingsmetoden. Metoderne og de
dermed forbundne omkostninger er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Det
igangværende IPM2-FSDN-pilotprojekt vil tidligst i efteråret 2022 fremkomme med flere oplysninger
og skøn om dette emne.
21
I 2010 svarede det til 155 EUR pr. bedriftsskema, i øjeblikket (2022) op til 180 pr. bedriftsskema. Siden
2015 har gebyret bestået af to dele, dvs. 160 EUR (fast beløb) + op til 20 EUR (bonus, hvis betaling
afhænger, at data indgives rettidigt, og af kvaliteten heraf). I det sidste år, hvor der blev udbetalt bonus
(2019), modtog kun 14 ud af 28 medlemsstater en del af bonusbetalingen.
DA 10 DA
dækker imidlertid ikke fuldstændig inflationen i nævnte periode. Det blev desuden vurderet,
at EU's bidrag kun dækker op til 30 % af medlemsstaternes dataindsamlingsomkostninger22
.
Hvad angår EU-budgettet, har FSDN-forslaget til formål at udvide og ændre det nuværende
anvendelsesområde gennem følgende:
(1) Særskilte budgetter for regelmæssige og særlige undersøgelser,
(2) Mulighed for at finansiere oprettelsen og moderniseringen af medlemsstaternes
FSDN-dataindsamlingssystemer og justeringerne af deres IT-systemer
(3) Tilskyndelse til landbrugsbedrifternes deltagelse ved at give medlemsstaterne
mulighed for en anden fordeling af gebyrer i forhold til bedriftens
standardproduktionsværdi
(4) Mulighed for medlemsstaterne for at fastsætte incitamenter for landbrugernes
deltagelse i informationsnettet ved f.eks. at yde et finansielt bidrag til landbrugerne.
I alt beløber EU-midlerne for 2022 til INLB sig til 16,7 mio. EUR. FSDN-budgettet forventes
at blive forhøjet for at dække omkostningerne ved ovennævnte udvidelser af
anvendelsesområdet. Da det endelige beløb imidlertid i vid udstrækning afhænger af
udformningen og detaljerne i den afledte ret, er det ikke muligt at fastsætte det nøjagtige
beløb på nuværende tidspunkt.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Den foreslåede forordning forventes at blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet så
hurtigt som muligt, og Kommissionen forventes at vedtage gennemførelsesforanstaltningerne
kort tid efter. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle medlemsstater, uden at der er
behov for en gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne skal indberette data til Kommissionen fra 2026 (for regnskabsåret 2025).
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede ændring finder anvendelse på artikel 1, 2, 3, 4, 5, 5a, 5b, 6, 7, 8, 16, 17, 19 og
19a i forordning (EU) nr. 1217/2009 med henblik på at omdanne INLB til FSDN ved at
udvide dataindsamlingen til ud over den økonomiske dimension også at omfatte den
miljømæssige dimension og den sociale dimension, ved at forenkle og modernisere det
nuværende datasæt: ved at tilskynde landbrugerne til at deltage i informationsnettet, og ved at
hjælpe medlemsstaterne med dataindsamlingsprocessen (f.eks. sammenkobling med andre
relevante databaser og ved at bidrage til omdannelsesprocessen).
22
På grundlag af nogle medlemsstaters vurdering dækker Unionens faste godtgørelse omkostningerne ved
indsamling af INLB-data med følgende andele: i Danmark 23,6 %, i Portugal 30 %, i Frankrig 29,5 %, i
Polen 22 %.
DA 11 DA
2022/0192 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om
landbrugsbedrifters bæredygtighed
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Udviklingen af Unionens landbrugssektor og af den fælles landbrugspolitik kræver
objektive og relevante oplysninger om resultaterne og bæredygtigheden for Unionens
landbrugsbedrifter. Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) blev
oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1217/20093
.
(2) I Kommissionens konsekvensanalyse fra 2018, der ledsagede lovgivningsforslag om
den fælles landbrugspolitik efter 20204
, blev der peget på behovet for at forbedre
indsamlingen af data på bedriftsniveau.
1
EUT C ... af ..., s. .
2
EUT C ... af ..., s. .
3
Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for
landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i
Den Europæiske Union (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27).
4
SWD(2018) 301 final, Commission Staff Working Document — Impact Assessment — Proposals for a
— Regulation of the European Parliament and of the Council establishing rules on support for strategic
plans to be drawn up by Member States under the Common agricultural policy (CAP Strategic Plans)
and financed by the European Agricultural Guarantee Fund (EAGF) and by the European Agricultural
Fund for Rural Development (EAFRD) and repealing Regulation (EU) No 1305/2013 of the European
Parliament and of the Council and Regulation (EU) No 1307/2013 of the European Parliament and of
the Council
— Regulation of the European Parliament and of the Council on the financing, management and
monitoring of the common agricultural policy and repealing Regulation (EU) No 1306/2013
— Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulations (EU) No
1308/2013 establishing a common organisation of the markets in agricultural products, (EU) No
1151/2012 on quality schemes for agricultural products and foodstuffs, (EU) No 251/2014 on the
definition, description, presentation, labelling and the protection of geographical indications of
DA 12 DA
(3) I Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om "En jord til bord-strategi for et fair,
sundt og miljøvenligt fødevaresystem" ("fra jord til bord-strategien") meddelte
Kommissionen, at den havde til hensigt at omdanne Informationsnettet for
Landøkonomisk Bogføring (INLB) til et informationsnet om landbrugsbedrifters
bæredygtighed (Farm Sustainability Data Network (FSDN)) med henblik på at
indsamle data om bæredygtighed på bedriftsniveau. Omdannelsen vil også bidrage til
en forbedring af rådgivningstjenesterne for landbrugerne og benchmarkingen af
bedrifternes resultater.
(4) Landbrugsbedrifternes bæredygtighed vurderes inden for rammerne af FN's mål for
bæredygtig udvikling ud fra tre hovedaspekter: det økonomiske, det miljømæssige og
det sociale aspekt. Der indsamles i øjeblikket primært data for at vurdere
landbrugsbedrifternes økonomiske aspekter, men der er behov for at vurdere bedriftens
overordnede bæredygtighed, herunder miljødata vedrørende jord, luft, vand og
biodiversitet samt data, der vedrører landbrugets sociale dimension. Omdannelsen til
FSDN vil gøre det muligt at benchmarke bedrifternes resultater i forhold til regionale,
nationale og sektorspecifikke gennemsnit. Hvad angår regnskabsmæssige data, er
landbrugsbedrifternes regnskaber den vigtigste kilde for enhver konstatering af
landbrugsbedrifters indkomst og til undersøgelse af deres driftsøkonomiske forhold.
De indsamlede oplysninger kan også anvendes til at yde individuel rådgivning og
tilbagemelding til landbrugere med det formål at forbedre landbrugsbedrifternes
bæredygtighed.
(5) Disse mål kan kun nås ved hjælp af et EU-dækkende informationsnet om indsamling
af data om landbrugsbedrifters bæredygtighed (herefter benævnt "informationsnettet"),
som baseres på de dataindsamlere, der findes i hver medlemsstat, og som de berørte
parter anses for troværdige. Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale
myndigheder bør bestræbe sig på så vidt som muligt at modernisere
dataindsamlingsmetoderne. For at mindske indberetningsbyrden for landbrugerne og
dataindsamlerne med henblik på at undgå overlapning af dataanmodninger og for at
udvide FSDN-datasættet bør princippet om at indsamle data én gang og genanvende
dem flere gange anvendes. Der vil blive taget hensyn til direktivet om åbne data5
.
Brugen af digitale løsninger bør fremmes, herunder genanvendelse af data og
datadeling med andre kilder. Det bør fastsættes, at det system, der udelukkende er
baseret på landbrugsregnskabskontorer, kan udvides med henblik på indsamling af
miljømæssige og sociale variabler, og at indsamlingen af data kan baseres på både
regelmæssige og særlige undersøgelser afhængigt af informationsbehovene.
(6) For så vidt angår det undersøgelsesområde, der er fastsat i artikel 5 i forordning (EF)
nr. 1217/2009, opretholdes hovedkriterierne for de regnskabsmæssige datas
repræsentativitet og udvælgelseskriterierne for regelmæssige undersøgelser, samtidig
med at der tilføjes yderligere oplysninger om de øvrige aspekter af bæredygtighed, og
der tages hensyn til, at den deraf følgende undersøgelse muligvis ikke er repræsentativ
med hensyn til miljømæssige eller sociale variabler. Afhængigt af behovet for at
indsamle oplysninger kan der tilrettelægges særlige undersøgelser med forskellige
udvælgelseskriterier og -hyppighed, herunder ad hoc-undersøgelser eller periodiske
undersøgelser (med nogle års mellemrum).
aromatised wine products, (EU) No 228/2013 laying down specific measures for agriculture in the
outermost regions of the Union and (EU) No 229/2013 laying down specific measures for agriculture in
favour of the smaller Aegean islands (Dette dokument findes ikke på dansk).
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. PE/28/2019/REV/1.
DA 13 DA
(7) Når medlemsstaterne indberetter data for den regnskabsførende bedrift på EU-plan,
bør de angive et bedriftsidentifikationsnummer, der gør det muligt at identificere den
enkelte bedrift og dermed sikre udveksling af data på EU-plan. En sådan udveksling af
oplysninger har til formål at øge kapaciteten til at analysere bæredygtighedsspørgsmål.
(8) Hvis Kommissionen eller forbindelsesorganerne udveksler personoplysninger, er det
yderst vigtigt at garantere databeskyttelsen og give landbrugerne, både fysiske og
juridiske personer, sikkerhed for, at deres data og alle andre personlige oplysninger,
der er indhentet i medfør af denne forordning, anonymiseres eller pseudonymiseres for
at undgå, at de identificeres.
(9) Oplysningerne bør indsamles på medlemsstatsniveau og bør pseudonymiseres med
identifikationsnummeret. Kun data, der er pseudonymiseret, bør overføres til
Kommissionen. Det bør fastsættes, at adgang til disse data kun kan gives til de
kompetente myndigheder i særlige tilfælde og i overensstemmelse med folkeretten,
EU-retten og national ret. De procedurer, der skal følges, og de betingelser, der skal
opfyldes for at få adgang til data i overensstemmelse med nødvendigheds- og
proportionalitetskravene, bør fastlægges i folkeretten, EU-retten, navnlig Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og national ret.
(10) Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger for at undgå afanonymisering og
afpseudonymisering, men det kan forekomme, at data eventuelt videregives på grund
af yderligere forskning og videregivelse af oplysninger uden for Kommissionens
kontrol. I sådanne tilfælde bør data betragtes som personoplysninger, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6796
og (EU) 2018/17257
bør finde
anvendelse. Der indsamles data om landbrugsbedrifter, uafhængigt af om de ejes af
fysiske eller juridiske personer. Derfor bør databeskyttelsesgarantierne udvides til også
at omfatte juridiske personer. Desuden bør principperne i forordning (EF)
nr. 223/20098
overholdes, da der er tale om udvikling, udarbejdelse og formidling af
europæiske statistikker.
(11) For at sikre databeskyttelsen bør der fastsættes nærmere regler for dataforvaltning.
Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der
supplerer de ikkevæsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1217/2009, med henblik
på deri at medtage reglerne om dataforvaltningsprocessen, navnlig
bedriftsidentifikationsnummeret, datalagring, datakvalitet og -validering, anvendelse
af data, adgang til og overførsel af primære data, behandling af primære data,
kombination af data med andre datakilder, procedure til sikring af tilgængeligheden af
detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer,
behandling af afslag på levering af data, forpligtelser for slutbrugere af videnskabelige
data og andre interesseparter.
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige
statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr.
322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for
De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
DA 14 DA
(12) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1217/2009
bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter om den specifikke forvaltning af regelmæssige og særlige
undersøgelser samt vedrørende specifikke databeskyttelsesregler.
(13) På grund af det udvidede anvendelsesområde for FSDN skal budgetreglerne tilpasses,
herunder med henblik på en differentieret forvaltning vedrørende regelmæssige og
særlige undersøgelser. Unionens budget bør finansiere oprettelsen og moderniseringen
af medlemsstaternes systemer for at bringe dem i overensstemmelse med det
reviderede anvendelsesområde for og forvaltningen af FSDN. Medlemsstaterne kan
fastsætte en tildeling, der er relateret til værdien af landbrugsbedriftens standard
output. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte incitamenter for
landbrugerne til at deltage i informationsnettet, herunder i form af finansielle bidrag,
tilbagemeldinger om bedrifternes resultater med fokus på forbedring af bæredygtige
landbrugsmetoder eller målrettet rådgivning baseret på oplysninger fra FSDN.
(14) I betragtning af at nogle medlemsstater har problemer med at få landbrugerne til at
deltage i informationsnettet, har nogle af dem allerede medtaget INLB-systemet i de
nationale statistikker, hvorved landbrugerne forpligtes til at fremlægge de ønskede
oplysninger. De landbrugere, der udvælges som regnskabsførende bedrifter, skal
fremlægge dataene; det bør være muligt for medlemsstaterne at vedtage nationale
regler for at håndtere tilfælde, hvor regnskabsførende bedrifter ikke opfylder en sådan
forpligtelse.
(15) Navnet på Komitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring bør ændres
for at afspejle ændringerne i den gældende forordning. Den nuværende komité bør dog
fortsat bestå med de samme funktioner og tilpasse sig informationsnettets
anvendelsesområde.
16) Forordning (EF) nr. 1217/2009 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1217/2009 foretages følgende ændringer:
1) Titlen på forordningen affattes således:
"Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et
informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed i Unionen"
2) Titlen på kapitel I affattes således:
"OPRETTELSE AF ET EU-INFORMATIONSNET OM LANDBRUGSBEDRIFTERS
BÆREDYGTIGHED"
3) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
DA 15 DA
1. Der oprettes et EU-informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed ("FSDN" eller
"informationsnettet") med henblik på at indsamle data om økonomiske, miljømæssige og
sociale forhold på bedriftsniveau.
2. De data, der indhentes i medfør af denne forordning, skal bidrage til vurderingen af EU-
landbrugets bæredygtighed.
3. FSDN-data gøres offentligt tilgængelige på en måde, der er i overensstemmelse med artikel
7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forordning (EU)
2016/679* og (EU) 2018/1725**.
4. Behandlingen, forvaltningen og anvendelsen af data, der indsamles i medfør af denne
forordning, skal, hvor det er relevant, være i overensstemmelse med forordning (EU)
2016/679, (EU) 2018/1725 og (EF) nr. 223/2009***."
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens
institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af
21.11.2018, s. 39).
*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om
europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om
fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske
Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse
89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers
statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164)."
4) Artikel 2 affattes således:
"Artikel 2
Ved anvendelsen af denne forordning forstås ved:
a) "landbruger": den fysiske person, som forestår den løbende og daglige ledelse af en
landbrugsbedrift
b) "bedrift": en landbrugsvirksomhed som almindeligvis anvendt i forbindelse med EU-
undersøgelser og -tællinger i landbruget
c) "bedriftsgruppe": en gruppe landbrugsbedrifter, der tilhører samme klasse med hensyn til
driftsform og økonomisk bedriftsstørrelse som fastsat i EU-klassifikationen af
landbrugsbedrifter, jf. definitionen i artikel 5b
DA 16 DA
d) "bedriftsskema": det spørgeskema, der udfyldes med data om en landbrugsbedrift i henhold
til den fælles FSDN-metodologi
e) "regnskabsførende bedrift": enhver landbrugsbedrift, der indgiver et bedriftsskema med
henblik på informationsnettet
f) "område i informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed" eller "FSDN-
område": en medlemsstats område eller en del af et sådant område, som er afgrænset med
henblik på udvælgelse af regnskabsførende bedrifter
g) "FSDN-data": data om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold indsamlet på
bedriftsniveau, der stammer fra regnskaber og/eller andre datakilder og systematisk og
regelmæssigt indsamles
h) "standard output": bruttoproduktionens standardværdi
i) "personoplysninger": personoplysninger som defineret i forordning (EU) 2016/679 og (EU)
2018/1725, idet beskyttelsen dog udvides til at omfatte legitime interesser for landbrugere, der
er juridiske personer
j) "bedriftsidentifikationsnummer": det entydige identifikationsnummer for en individuel
bedrift, der anvendes ved behandlingen af oplysninger i henhold til denne forordning
k) "behandling af oplysninger": enhver aktivitet eller række af aktiviteter, der udføres på
oplysninger om personer i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725
l) "primære data": data om enkeltbedrifter, fysiske eller juridiske personer eller enkeltprøver
m) "metadata": data, der giver kvalitative og kvantitative oplysninger om de indsamlede
primære data
n) "anonymiserede data": data, der bygger på primære data i en form, hvor det ikke er muligt
direkte eller indirekte at identificere fysiske eller juridiske personer
o) "pseudonymiserede data": personoplysninger, der ikke længere kan henføres til en bestemt
registreret uden brug af supplerende oplysninger, forudsat at sådanne supplerende oplysninger
opbevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at
personoplysningerne ikke henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk eller juridisk
person
p) "aggregerede data": resultatet af en opsummering af primære data eller detaildata med
henblik på specifikke analyseformål."
5) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 2a
En fortegnelse over FSDN-områder findes i bilag I."
6) I artikel 3 ændres "INLB" til "FSDN".
DA 17 DA
7) Overskriften på kapitel II affattes således:
"DATA FOR KONSTATERING AF LANDBRUGSBEDRIFTERS INDKOMSTER OG
INDSAMLING AF ANDRE OPLYSNINGER OM BÆREDYGTIGHED"
8) Artikel 4 affattes således:
"Artikel 4
1. Dette kapitel finder anvendelse på indsamling af regnskabsmæssige data og andre data om
bæredygtighed. FSDN-data indsamles ved hjælp af regelmæssige og særlige undersøgelser.
2. Den kompetente myndighed for FSDN kan anvende andre datakilder til at indsamle og
genanvende data til brug for FSDN-undersøgelserne.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 19a med henblik på at supplere nærværende forordning med reglerne om
dataforvaltningsprocessen, navnlig bedriftsidentifikationsnummeret, datalagring, datakvalitet
og -validering, anvendelse af data, adgang til og overførsel af primære data, behandling af
primære data, kombination af data med andre datakilder, proceduren til sikring af
tilgængeligheden af detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og
udvekslingssystemer, behandling af afslag på levering af data, forpligtelser for slutbrugere af
videnskabelige data og andre interesseparter.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse og ajourføring af form
og indhold af fælles regelmæssige og særlige undersøgelser samt metoder og krav til
genanvendelsen og delingen af data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
9) Artikel 5 affattes således:
"Artikel 5
1. Undersøgelsesområdet omfatter landbrugsbedrifter, hvis økonomiske størrelse er over eller
lig med en grænse udtrykt i euro, svarende til en af undergrænserne for de økonomiske
størrelsesklasser i EU- klassifikationen over landbrugsbedrifter som fastlagt i artikel 5b.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 19a med henblik på at supplere denne forordning med reglerne om fastsættelse af
den grænse, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.
Kommissionen vedtager på grundlag af data fra medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om
fastsættelse af den i første afsnit omhandlede grænse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2.
2. Som regnskabsførende bedrifter kommer de landbrugsbedrifter i betragtning, der
a) er omfattet af det undersøgelsesområde, der er nævnt i stk. 1
DA 18 DA
b) er repræsentative for undersøgelsesområdet, sammen med de øvrige bedrifter, inden for
hvert FSDN-område.
3. En landbrugsbedrift, der kommer i betragtning som regnskabsførende bedrift i planen for
udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, skal fremlægge de krævede oplysninger.
4. Medlemsstaterne kan vedtage nationale regler for at afhjælpe eventuelle tilfælde af
manglende overholdelse af stk. 3."
10) Artikel 5a ændres således:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
"Hver medlemsstat udarbejder en plan for udvælgelsen af regnskabsførende bedrifter, der
sikrer, at der opnås et repræsentativt udvalg af undersøgelsesområdet, som omfatter både
regelmæssige, og, hvis det er relevant, særlige undersøgelser."
b) I stk. 2 og 3 ændres "INLB" til "FSDN".
11) Artikel 5b, stk. 1, affattes således:
"1. Landbrugsbedrifter klassificeres på en ensartet måde i henhold til EU-klassifikationen af
landbrugsbedrifter, såsom deres driftsform, deres økonomiske størrelse og omfanget af andre
erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning dertil.
EU-klassifikationen af landbrugsbedrifter anvendes navnlig med henblik på fremlæggelsen
efter driftsform og økonomisk størrelse af de data, der er indsamlet gennem Unionens
undersøgelser af landbrugsbedrifters struktur og FSDN."
12) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. Hver medlemsstat nedsætter et nationalt udvalg for informationsnettet (i det følgende
benævnt "det nationale udvalg")."
b) I stk. 4 ændres "INLB" til "FSDN"
13) Artikel 7, stk. 1, affattes således:
"1. Hver medlemsstat udpeger et forbindelsesorgan, der har til opgave:
a) at informere det nationale udvalg, de regionale udvalg og dataindsamlerne såsom
regnskabskontorerne om de gældende reguleringsmæssige rammer og at sikre korrekt
gennemførelse heraf
b) at udarbejde planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, at forelægge den for det
nationale udvalg til godkendelse og herefter at fremsende den til Kommissionen
DA 19 DA
c) at udarbejde
i) listen over regnskabsførende bedrifter
ii) hvis det er relevant, listen over de dataindsamlere, der har påtaget sig og er i stand til at
udfylde bedriftsskemaerne
d) at udfærdige de bedriftsskemaer, som dataindsamlerne har fremsendt, herunder fra data
indsamlet fra andre datakilder
e) at kontrollere, at bedriftsskemaerne er korrekt udfyldt
f) at videresende de behørigt udfyldte bedriftsskemaer til Kommissionen i det ønskede format
og inden for den fastsatte frist
g) at tilsende det nationale udvalg, de regionale udvalg og dataindsamlerne de anmodninger
om oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, og at videresende Kommissionen svarene herpå
h) at stille de opnåede resultater til rådighed for rådgivning og tilbagemelding til landbrugerne
om deres resultater i henseende til bæredygtighed."
14) Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
1. For hver regnskabsførende bedrift udfærdiges der et selvstændigt bedriftsskema, og
bedriften identificeres ved hjælp af et bedriftsidentifikationsnummer.
2. Det behørigt udfyldte bedriftsskema skal indeholde de data, som gør det muligt:
a) at karakterisere den regnskabsførende bedrift ved hjælp af dens vigtigste
produktionsfaktorer
b) at vurdere den regnskabsførende bedrifts forskellige former for indkomst
c) at vurdere bedriftens økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed
d) at kontrollere oplysningernes rigtighed ved kontrol på stedet.
3. Dataene på bedriftsskemaet skal vedrøre en enkelt landbrugsbedrift og et enkelt
indberetningsår på 12 på hinanden følgende måneder og udelukkende vedrøre den
pågældende landbrugsbedrift. Disse data skal vedrøre landbrugsaktiviteter på selve bedriften
og andre erhvervsmæssige aktiviteter i direkte tilknytning til bedriften.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 19a med henblik på at supplere denne forordning med reglerne om fastlæggelse af
de vigtigste grupper af data, der skal indsamles, og de generelle regler for indsamling af data.
5. For at sikre, at de data, der indsamles ved hjælp af bedriftsskemaerne, er sammenlignelige,
uanset hvilke regnskabsførende bedrifter der undersøges, vedtager Kommissionen
DA 20 DA
gennemførelsesretsakter, der fastlægger formen og layoutet af bedriftsskemaet og metoderne
til og fristerne for fremsendelse af data til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
15) Artikel 16 affattes således:
"Artikel 16
1. Det er ikke tilladt at anvende nogen af de individuelle oplysninger og andre oplysninger,
der er opnået ved gennemførelsen af denne forordning, til skattemæssige formål.
2. Anonymiserede eller pseudonymiserede individuelle data kan deles af Kommissionen eller
af forbindelsesorganer til de formål, der er fastsat i artikel 1, forudsat at identifikation af
fysiske eller juridiske personer undgås."
16) Artikel 17, stk. 1, affattes således:
"1. Det nationale udvalg, de regionale udvalg, forbindelsesorganet og dataindsamlerne skal
hver især meddele Kommissionen alle oplysninger, som denne måtte anmode om vedrørende
udførelsen af deres opgaver, i forbindelse med denne forordning.
Disse anmodninger om oplysninger rettet til det nationale udvalg, de regionale udvalg eller til
dataindsamlerne og de pågældende besvarelser fremsendes skriftligt gennem
forbindelsesorganet.
17) Artikel 19 affattes således:
"Artikel 19
1. De bevillinger, der skal opføres på Unionens almindelige budget i den afdeling, der
vedrører Kommissionen, dækker:
a) for regelmæssige undersøgelser: en fast godtgørelse, som skal betales til medlemsstaterne
for indlevering af behørigt udfyldte bedriftsskemaer inden for den fastsatte frist op til det
højeste antal regnskabsførende bedrifter som fastsat i overensstemmelse med artikel 5a, stk. 2.
Udgør det samlede antal behørigt udfyldte og indleverede bedriftsskemaer for så vidt angår et
FSDN-område eller en medlemsstat mindre end 80 % af antallet af regnskabsførende bedrifter
som fastsat for det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat, anvendes
en godtgørelse svarende til 50 % af den faste godtgørelse for hvert bedriftsskema fra det
pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat
b) for særlige undersøgelser: en fast godtgørelse, som skal betales til medlemsstaterne for
indlevering af behørigt udfyldte bedriftsskemaer inden for den fastsatte frist op til det højeste
antal regnskabsførende bedrifter som fastsat i overensstemmelse med artikel 5a, stk. 2. Udgør
det samlede antal behørigt udfyldte og indleverede bedriftsskemaer for så vidt angår et FSDN-
område eller en medlemsstat mindre end 80 % af antallet af regnskabsførende bedrifter som
fastsat for det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat, anvendes en
DA 21 DA
godtgørelse svarende til 50 % af den faste godtgørelse for hvert bedriftsskema fra det
pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat
c) alle omkostninger ved de datasystemer, som Kommissionen kører med henblik på drift og
udvikling af informationsnettet, modtagelse, kontrol, behandling, interoperabilitet og analyse
af de regnskabsdata, som medlemsstaterne har indgivet. Disse omkostninger inkluderer
eventuelt omkostninger ved formidling af resultaterne af disse aktiviteter såvel som
omkostningerne ved undersøgelser og udvikling af andre aspekter ved informationsnettet.
2. Udgifter til oprettelse og drift af det nationale udvalg, de regionale udvalg og
forbindelsesorganerne opføres ikke på Unionens almindelige budget.
3. Unionen kan også yde finansielle bidrag fra Unionens almindelige budget til
medlemsstaterne til dækning af gennemførelsesomkostningerne i forbindelse med denne
forordning, når oprettelsen af systemet til indsamling af yderligere miljømæssige og sociale
variabler, herunder uddannelse og interoperabilitet mellem dataindsamlingssystemer,
nødvendiggør betydelige tilpasninger af en medlemsstats nationale INLB-
dataindsamlingssystem.
4. Den faste godtgørelse, der skal betales til medlemsstaterne, kan helt eller delvis betales til
landbrugerne for deres deltagelse i FSDN-undersøgelser. Medlemsstaterne kan fastsætte en
specifik fordelingsnøgle, hvor en del af eller det samlede beløb, der udbetales til de
deltagende landbrugere, er en funktion af værdien af bedriftens standard output.
5. Medlemsstaterne kan fastlægge og skabe incitamenter for landbrugerne til at deltage i
FSDN-undersøgelser.
6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af de detaljerede
procedurer vedrørende den faste godtgørelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og de
tilpasninger af dataindsamlingssystemet, der er nævnt i stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
18) Artikel 19a ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1,
artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen for en
periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en
rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af
femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme
varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse
senest tre måneder inden udløbet af hver periode."
b) Stk. 3, affattes således:
"3. Den i artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1, artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og
artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
DA 22 DA
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."
c) Stk. 5 affattes således:
"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1,
artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ. "
19) I artikel 19b:
Stk. 1 affattes således:
"1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Komitéen for Informationsnettet om
Landbrugsbedrifters Bæredygtighed". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20119
.
20) Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).