Svar på spm. nr. S 1019: Ministeren svarede i § 20-spørgsmål S 739 af 24. april 2022, at »Alle de involverede myndigheder arbejder hurtigt, effektivt og koordineret .. og med at få skabt klarhed over forureningen med PFAS i Danmark.«, Danske Regioner vurderer, at regionerne for 100 mio. kr. om året kan analysere 1.000 ud af 15.000 områder for PFAS, svarende til under 7 pct. af de mistænkte områder, mener ministeren, at analyse af 7 pct. af forureningsmistænkte områder om året er udtryk for at arbejde hurtigt?

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022-6845
Den 15. juni 2022
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1019 stillet den 7. juni 2022 af Anni Matthiesen
(V).
Spørgsmål nr. S 1019
”Ministeren svarede i § 20-spørgsmål S 739 af 24. april 2022, at »Alle de involverede
myndigheder arbejder hurtigt, effektivt og koordineret .. og med at få skabt klarhed over
forureningen med PFAS i Danmark.«, Danske Regioner vurderer, at regionerne for 100 mio. kr.
om året kan analysere 1.000 ud af 15.000 områder for PFAS, svarende til under 7 pct. af de
mistænkte områder, mener ministeren, at analyse af 7 pct. af forureningsmistænkte områder om
året er udtryk for at arbejde hurtigt?”
Svar
Siden den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i efteråret bidrog med ny viden om
PFAS’ farlighed i efteråret 2020, er PFAS-kriterier for vand og jord skærpet i Danmark. Samtidig
har den konkrete sag med PFAS-forurening fra en brandøvelsesplads i Korsør medvirket til øget
fokus på alvorligheden af forurening med PFAS.
Myndighederne har arbejdet hurtigt, effektivt og koordineret med at få skabt klarhed over
forureningen med PFAS. Der har først og fremmest været fokus på brandøvelsespladserne, hvor
PFAS-forureninger kan være værst.
Regionerne har over en årrække har analyseret for PFAS-stoffer på ca. 8 pct. af de 15.000
lokaliteter. Det er min forventning, at regionerne forsat følger princippet om en risikobaseret
tilgang, så vi får mest miljø for pengene.
De skærpede krav som følge af ny viden om PFAS-stoffers skadelige virkning på menneskers
sundhed, skal selvfølgelig indgå i regionernes overvejelser, når de prioriterer indsatsen over for
jordforureninger. Jeg forventer, at EFSA’s nye vurderinger vil indgå i regionernes prioritering af
indsatsen.
Jeg forventer, at regionerne med deres samlede overblik prioriterer jordforureningsopgaven, så
de værste forureninger håndteres først.
Der henvises desuden til svar på spørgsmål 1185 (MOF alm. del) for en nærmere beskrivelse af
regionernes hidtidige tilgang til håndtering af PFAS-forureninger.
./.
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
2
Lea Wermelin / Nina Porst


Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2021-5708
Den 28. juni 2021
Berigtigelse af miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1185 (MOF alm. del) stillet 30. marts 2021
efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL). I besvarelsen af spørgsmålet fremgik det, at
foreløbige tal for den seneste vurdering og klassificering af vandområdernes tilstand viser en enkelt
overskridelse af miljøkvalitetskravet for PFOS i biota, som er konstateret i en af de 24 undersøgte søer
i perioden 2010-2019. Der manglede her oplysning om, at de foreløbige tal tillige viser overskridelse af
miljøkvalitetskravet for PFOS i vand i 25 af 33 vandløbsforekomster undersøgt herfor i perioden 2009-
2018.
Spørgsmål nr. 1185
”Vil ministeren redegøre for, hvor og hvor stort problemet er med forurening med
henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA i Danmark?”
Svar
Besvarelse af spørgsmål 566 af 12. april 2018 er sket på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, der
berigtiger besvarelsen som følger:
”PFOS, PFOA og PFNA er en del af stofgruppen PFAS. Disse stoffer er perfluorerede, menneskeskabte
kemiske stoffer. Stofferne har, grundet deres kemisk opbygning, nogle unikke overfladeaktive
egenskaber som betyder, at de er blevet tilsat diverse produkter med henblik på at forbedre
produktegenskaberne. Stofferne er aldrig blevet produceret i Danmark, men de er anvendt i fx
brandslukningsskum, anvendt til overfladebehandling, imprægnering, loddemidler og som additiver i
maling og lak. PFAS-forbindelser har specielle fysisk-kemiske egenskaber, der gør, at de skyr både fedt
og vand. PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke
fuldstændigt og kan modstå hydrolyse og fotolyse. Af samme grund kan PFAS-forbindelser ophobes i
blod, lever og galde, hvis PFAS-forbindelser bliver absorberet af dyr og mennesker.
PFAS-forbindelser er fundet i miljøet som følge af deres udbredte anvendelse og persistens og bindes i
mindre grad til jorden og vil derfor som oftest transporteres til grundvandet. Stofferne kan medføre en
række sundhedsskadelige effekter, fx er nogle af stofferne kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
PFOS blev udfaset i brandslukningsskum i 2006, og frem mod 2011 var det lovligt at anvende et evt.
restlager, hvorefter det blev endeligt forbudt at benytte PFOS-holdigt brandslukningsskum. I 2017 blev
det forbudt at fremstille eller markedsføre PFOA-holdige produkter.
For at regionerne kan udføre deres undersøgelse så præcist som muligt, er det nødvendig med viden
om PFAS-forbindelsernes spredning i miljøet samt viden omkring brancher, der har anvendt PFAS.
MST udarbejdede i 2014, i samarbejde med regionerne, en screeningsundersøgelse af
punktkildeforureninger fra brancher, som har benyttet PFAS. Her blev der udpeget 5 brancher, som
har anvendt PFAS: Brandøvelsespladser for træning i slukning af oliebrande eller lignende,
Forkromningsindustri, Tæppeindustri, Malingsindustri og Fyldpladser for byggeaffald/ældre
lossepladser for dagrenovation.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1185
Offentligt
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
2
Derudover har MST i 2015 udført en vurdering af de sundhedsmæssige effekter fra PFAS-forbindelser,
og der blev i den forbindelse fastsat et kvalitetskriterie for sum af 12 PFAS-forbindelser både i
drikkevand og grundvand (0,1 µg/l) og jord (0,4 mg/kg TS).
I 2016 gennemførte MST en branchekortlægning som havde til formål at afklare, om regionernes fokus
skulle udvides ift. antal PFAS-forbindelser og brancher. Konklusionen var at udvide de 5 brancher fra
undersøgelsen i 2014 med følgende: Træindustri og Møbelindustri, Kemisk Industri, Jern og
metalindustri, Gummi og Plastindustri, Tekstil og læder industrien (herunder tæppeindustrien) samt
lokaliteter hvor der kan være sket direkte udslip, eksempelvis ved slukning af større kemikalie/olie
brande. Derudover fandt undersøgelsen ud af, at der burde tilføjes 8 nye PFAS stoffer (ud over de 12)
til undersøgelsesprogrammet.
I 2016 blev der desuden gennemført et projekt med henblik på at skabe en oversigt over viden om
spredning og stofsammensætning i grundvand af forurening med perfluoralkyl- og
polyfluoralkylforbindelser (PFAS-forbindelser). Derudover har regionernes videnscenter (VMR)
udarbejdet en håndbog om undersøgelse og afværge af forurening med PFAS-forbindelser. VMR er
også ved at udarbejde en branchevejledning for PFAS, som forventes færdig medio 2021.
Regionerne undersøger for PFAS i deres forureningsundersøgelser ved de brancher, hvor der er
mistanke om, at der kan være anvendt PFAS-stoffer. Dog giver stofgruppen ikke umiddelbart
anledning til, at der kortlægges mange flere lokaliteter. Det skyldes, at PFAS primært har været
benyttet på lokaliteter, som i forvejen er kortlagt pga. andre stoffer. Danske Regioner oplyser, at
regionerne ikke foretager en systematisk kortlægning i forhold til PFAS, men at PFAS medtages i
undersøgelserne ved de brancher, som kan have anvendt PFAS, når disse brancher alligevel
undersøges. Derved vurderer MST, at der kan være en udfordring med at få undersøgt
brandøvelsespladserne, der ikke nødvendigvis har benyttet andre miljøfarlige stoffer, og dermed ikke
systematisk kortlægges.
Metoden, hvorpå de 5 regioner foretager deres systematiske kortlægning af forureninger, kan variere,
og nogle regioner kortlægger systematisk i forhold til grundvand. Derfor kan der være lokaliteter
forurenet med PFAS, som ikke nødvendigvis er kortlagt, hvis ikke der er offentlig indsats over for
grundvand. Den systematiske kortlægning sker ikke ud fra den offentlige indsat over for
overfladevand, men PFAS medtages i de forestående overfladevandsundersøgelse i de brancher, som
kan have anvendt PFAS. PFAS har ikke været en del af de screeninger, som regionerne har lavet over
for overfladevand, da PFAS ikke er medtaget i screeningsværktøjet for overfladevand. Dog har
regionerne oplyst, at de medtager stofferne ved de kommende overfladevandsundersøgelser i de
tilfælde, der er relevante. MST vurderer også i de tilfælde hvor brandøvelsespladser/brandskoler
hverken er kortlagt eller lokaliseret, vil de ikke indgå i den vurdering, som regionerne foretager om
indsats.
Det er regionerne, der har ansvaret for at få undersøgt for PFAS ved relevante brancher, hvor
anvendelsen af PFAS kan have ført til forurening af jord og grundvand. Regionerne har undersøgt for
PFAS-forbindelser siden 2015. Der er typisk analyseret for de 12 stoffer i sum-kriteriet, men for de
undersøgelser, der er udført før sum-kriteriet blev indført, kan der være afvigelser. Regionerne har fra
perioden 2014-2016 undersøgt 602 lokalitet for PFAS forbindelse i grundvandet. Her fandt de PFAS
forbindelser over kriteriet på 144 lokaliteter, under kriteriet på 344 lokalitet og 114 lokaliteter var
under detektionsgrænsen. Derudover er der en stor regional forskel i, hvor disse undersøgelser har
fundet sted. Ud af de 602 undersøgte lokaliteter er 269 i Region Hovedstaden.
Siden 2014 har det været kendt, at man ved brandøvelsespladser finder PFAS i miljøundersøgelser,
fordi man i forbindelse med brandslukningsøvelser og slukning af oliebrande eller lign. spredte PFAS-
3
holdigt brandskum direkte på jorden med risiko for jord- og grundvandsforurening. Regionerne har i
alt undersøgt 8 brandøvelsespladser og fundet PFAS over kriteriet på 7.
NOVANA
Miljøstyrelsen overvåger med det nationale overvågningsprogram NOVANA forekomsten af PFOS
(perfluoroktansulfonat), PFOA (perfluoroktansyre) og PFNA (perfluornonansyre) i vandløb, søer,
kystvande og territorialfarvande. For perioden fra 2000-2020 foreligger data fra målinger i fisk fra i
alt 76 stationer i vandløb, 39 stationer i søer, 77 stationer i kystvande og fire stationer i
territorialfarvande samt data fra målinger i vand fra i alt 40 stationer i vandløb.
For PFOS er der på EU-niveau fastsat miljøkvalitetskrav, som overvågningsresultaterne
sammenholdes med ved klassificering af vandområdernes tilstand. For PFOA og PFNA er der ikke
fastsat miljøkvalitetskrav. Foreløbige tal for den seneste vurdering og klassificering af vandområdernes
tilstand, som er baseret på data fra 2010-2019, for vandløb dog 2009-2018, viser kun en enkelt
overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota. Overskridelsen er konstateret i en af de 24 søer, som er
undersøgt i den nævnte periode. De foreløbige tal viser tillige overskridelse af miljøkvalitetskravet for
PFOS i vand i 25 af 33 vandløbsforekomster undersøgt herfor i perioden 2009-2018.
Overvågningen af miljøtilstanden i overfladevandområderne udføres på målestationer, som
repræsenterer vandområderne som helhed. Miljøstyrelsens vurdering og klassificering af vandmiljøets
tilstand gælder således for hele vandområder efter en opblanding i miljøet af de tilførte stoffer.
Miljøstyrelsens overvågning er således ikke målrettet konkrete udledninger fra renseanlæg,
virksomheder og andre kilder.
Miljøstyrelsen overvåger endvidere med NOVANA forekomsten af PFOS, PFOA og PFNA i
grundvandsforekomster. For perioden 2014-2020 foreligger data fra målinger i 683 ud af de omkring
1200 stationer, der udgør overvågningsnettet for grundvand. Der er ved målingerne fundet PFOS i 33
stationer, PFOA i 26 stationer og PFNA i fire stationer. Grundvandsovervågningen er generelt rettet
mod forurening fra diffuse kilder og ikke mod forurening fra punktkilder.”
Lea Wermelin / Nina Møller Porst