Svar på spm. nr. S 1018: I lyset af PFAS’ mobilitet, mener ministeren da, at det er tilstrækkeligt at kunne analysere 1.000 grunde om året for 100 mio. kr., når Danske Regioner har mistanke om PFAS på ca. 15.000 grunde?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 1018.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1018/svar/1895071/2596554.pdf
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2022-6845 Den 15. juni 2022 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1018 stillet den 7. juni 2022 af Anni Matthiesen (V). Spørgsmål nr. S 1018 ”I lyset af PFAS’ mobilitet, mener ministeren da, at det er tilstrækkeligt at kunne analysere 1.000 grunde om året for 100 mio. kr., når Danske Regioner har mistanke om PFAS på ca. 15.000 grunde?” Svar Oven på sagen i Korsør har vi igangsat en national kortlægning. Det seneste år har myndighederne identificeret over 200 brandøvelsespladser, hvor der potentielt kan være forurening med PFAS. Nogle af disse har regionerne prioriteret at undersøge i 2022. Når regionerne har mistanke om PFAS-forurening på ca. 15.000 grunde, formoder jeg, at regionerne er begyndt at se på andre mulige kilder til PFAS-forurening end brandøvelsespladser. Det er godt, for vi skal have vendt hver en sten. Jeg har tillid til regionernes faglighed og prioritering af indsatsen, så vi får mest miljø for pengene. Regionernes prioritering sker efter en risikobaseret tilgang, som jeg mener er et fornuftigt princip. Det gælder både prioriteringen af jordforurening, der skyldes tidligere tiders håndtering af PFAS-holdige produkter, og forureninger med andre kemikalier. Regionernes opgave er at prioritere denne indsats og vurdere, hvor der skal sættes ind, så de værste forureninger, der kan udgøre en risiko for mennesker og miljø, undersøges og oprenses først. Det skal understreges, at regeringen tager risikoen fra jordforureninger alvorligt. Derfor afsatte regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet 630 mio. kr. til generationsforureningerne på finansloven for 2021 over en femårig periode. Det er midler, der ellers skulle findes på regionernes årlige budget på ca. 430 mio. kr. til deres indsats over for jordforureninger. Hertil kommer, at der i forbindelse med årets forhandling om regionernes økonomi er afsat 20 mio. kr. årligt fra 2023 til en øget indsats for oprensning af forurenet jord. Lea Wermelin / Nina Porst Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22