Henvendelse af 19/6-22 fra Det Etiske Råd om høringssvar om Lovforslag om tildeling af nyt personnummer til mindreårige, der oplever at tilhøre det andet køn

M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Side 1 / 5
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt
personnummer til mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn, og
ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tildeling af nyt
personnummer til voksne, som oplever at tilhøre det andet køn).
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.
Som det beskrives har lovforslaget til formål at gøre det muligt for mindreårige,
som oplever at tilhøre det andet køn, at få tildelt et nyt personnummer i
overensstemmelse med det køn, som de oplever at tilhøre. Det skal bl.a. gøre det
muligt for transkønnede børn og unge med et kønsligt ubehag som modtager
behandling i sundhedsvæsenet at få tildelt et nyt personnummer i
overensstemmelse med det oplevede køn samt få ændret afledte dokumenter, så
som pas, sundhedskort m.v. Det fremhæves i den forbindelse, at tildeling af nyt
personnummer m.v. er udelukkende en administrativ foranstaltning, som samtidig
er reversibel. Tildeling af nyt personnummer indebærer, at der automatisk
udstedes nyt sundhedskort, ligesom det giver adgang til at få ændret dokumenter
så som pas, kørekort m.v.
Af lovforslaget fremgår det, at adgangen for mindreårige til tildeling af nyt
personnummer sker efter den såkaldte erklæringsmodel – som allerede er
gældende for personer over 18 år. Det foreslås således som en grundlæggende
betingelse, at den mindreårige afgiver en erklæring om, at ansøgningen om nyt
personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Der
foreslås dog indført nogle supplerende betingelser for, at personnummertildeling
til mindreårige kan finde sted. Det foreslås således, at den mindreårige efter
indgivelse af ansøgning om tildeling af nyt personnummer skal modtage
alderssvarende juridisk vejledning hos en af ministeriet udpeget organisation. Der
foreslås herudover, at der for mindreårige, som er under 15 år, stilles betingelse
om, at de eller den, der har forældremyndigheden over den pågældende, giver
samtykke til personnummertildelingen.
Dato: 19-06-2022
Sagsnr.: 2207617
Dok.nr.: 2307996
Sagsbeh.: FBL.DKETIK
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 13
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
Side 2 / 5
Lovforslaget rummer dertil et forslag om at ophæve kravet om en
refleksionsperiode på 6 måneder, som efter den gældende bestemmelse i CPR-
lovens 3, stk. 7, er en betingelse for tildeling af nyt personnummer til personer
over 18 år, som oplever at tilhøre det andet køn.
Dette emne har tidligere haft Det Etiske Råds bevågenhed. Rådet udtalte sig
således i marts 2021 – på opfordring fra Folketingets Ligestillingsudvalg – om
ændring af juridisk køn for mindreårige.1
Nedenstående høringssvar forholder sig udelukkende til spørgsmålet om en nedre
aldersgrænse og mulighederne for at implementere en sådan. For en detaljeret
gennemgang af rådets argumentation henvises til førnævnte udtalelse.
I denne udtalelse anbefalede et flertal på 16 af 17 medlemmer en sænkning af
aldersgrænsen for ændring af juridisk køn. Rådsmedlemmerne lagde i den
forbindelse vægt på, at den manglende mulighed for børn og unge under 18 år til
at få foretaget ændring af det juridiske køn kunne bevirke, at der opstår
forklaringsproblemer, mistro, udelukkelse eller sågar chikane i mødet med
omverdenen. Det fremførtes, at det fåtal af mindreårige, som lider af vedvarende
kønsubehag, kan hjælpes med forholdsvist få omkostninger for resten af
samfundet. Rådsmedlemmerne pegede på, at også mindreårige formes af hvilke
holdninger de mødes med i hverdagen. Børn og unges kønsubehag,
følelsesmæssige erfaringer og forståelser af hvad der er vigtigt for
kønsidentiteten, kan næppe siges at være mindre relevante blot fordi de er
mindreårige. At åbne for en grad af selvbestemmelse tillader således, at
mindreårige kan blive hørt, og at deres ønsker om personlig integritet og en
sammenhæng mellem selvopfattelsen, og hvordan man fremtræder, kan
respekteres. Rådsmedlemmerne lagde endvidere vægt på, at en ændring af
juridisk køn ville kunne omgøres. Sammenlignet med irreversibel
kønskorrigerende behandling udgør en ændring af det juridiske køn en mulighed
for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte.
Et flertal af rådets medlemmer var således delvis i overensstemmelse med
lovforslagets intention om at etablere en model som ”i videst muligt omfang
[tager] hensyn til den mindreåriges ret til selvbestemmelse, privatliv og identitet,
samt til udøvelsen af forældreansvaret.” Delvist, fordi der blandt
rådsmedlemmerne blev formuleret en række reservationer i forhold til hvad der
her beskrives som at tage videst mulige hensyn til den mindreåriges ret.
En lang række af lovforslagets argumenter og hensyn er således genkendelige og
beskrevet til rådets tilfredshed, men det skal understreges, at Det Etiske Råd som
helhed betragtet foretog en anderledes vægtning af de nævnte hensyn. Rådet vil i
1 Udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige (etiskraad.dk)
Side 3 / 5
det følgende genfremstille denne anderledes vægtning og udvalgte argumenter
herfor.
Til forskel fra det aktuelle lovforslag anbefalede 14 af 17 medlemmer i 2021 en
nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn. Anbefalingen lød, ”at grænsen
sænkes til 10–12- års alderen. Ind til den mindreårige bliver 15 år bør en ændring
af juridisk køn ske med forældres samtykke.”
Heroverfor fremføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at ”en ordning uden
en aldersgrænse harmonerer bedre med den omstændighed, at oplevelsen af
kønsidentitet er subjektiv og individuel og med retten til selvbestemmelse og
udøvelsen af forældreansvaret. Disse forhold taler således for at overlade det til
den enkelte mindreårige og dennes forældre at træffe den beslutning, der
vurderes at være bedst for den mindreårige. Der er herved også henset til, at
tildeling af nyt personnummer er en administrativ proces, som fuldt ud er
reversibel.”
Ønsket om en aldersgrænse hos et flertal i Det Etiske Råd var motiveret af, at
beslutningen om at ændre juridisk køn har store konsekvenser for den enkelte,
også selv om beslutningens reversible karakter tages i betragtning. Det må anses
for tvivlsomt, om børn før puberteten kan gennemskue de grundlæggende
årsager til, og overskue konsekvenser af, en mulig ændring af juridisk køn. En
sådan stillingtagen kræver et vist mål af modenhed og bevidsthed om de mulige
konsekvenser. Det kræver, at oplevelser og følelser kan bearbejdes og kognitivt
forstås i et perspektiv, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse og erfaring.
På en sådan baggrund kan man danne sig mere faste og realistiske forestillinger
om egen kønsidentitet. Endelig er det også vigtigt, at man er i stand til sprogligt at
videreformidle meget særlige oplevelser af sig selv og sin kønsidentitet. En
yderligere begrundelse for en aldersgrænse ved 10–12 år lyder, at dette er
alderen, hvor eventuel behandling med stophormoner ofte vil kunne besluttes og
iværksættes.
I bemærkningerne til lovforslaget vurderes det, at ”så vidt angår spørgsmålet om
indførelse af en nedre aldersgrænse for tildeling af nyt personnummer, [er] det
ikke muligt at indføre en absolut nedre aldersgrænse som betingelse for tildeling
af nyt personnummer begrundet i at tilhøre det andet køn. Det må således
antages, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vil anse
spørgsmålet om en nedre aldersgrænse for tildeling af nyt personnummer
begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn for at være omfattet af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Det er […] på
baggrund af EMD’s seneste praksis og oplysningerne om de behandlingstilbud, der
gives til mindreårige – mest nærliggende at antage, at hvis en transkønnet
mindreårig under f.eks. 10 år har fået tilbudt og har undergået kønsmodificerende
behandling, vil den pågældende endvidere have en ret til tildeling af nyt
Side 4 / 5
personnummer og udstedelse af heraf afledte dokumenter efter EMRK artikel 8.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at det vil blive fundet i strid med EMRK artikel
8, hvis der uden for den førstnævnte situation ikke er mulighed for efter en
konkret vurdering at dispensere for alderskravet. Der vil imidlertid på den anførte
baggrund efter ministeriets opfattelse kunne indføres en form for aldersgrænse
på f.eks. 10 år, men det forudsætter, at der samtidig indføres
dispensationsmuligheder i forhold til aldersgrænsen. Der vil således skulle
indføres en dispensationsadgang for mindreårige under f.eks. 10 år, som undergår
eller har undergået kønsmodificerende behandling. Det skyldes, at der ikke i
sundhedsvæsenet er en nedre aldersgrænse for kønsmodificerende behandling.
Der vil også skulle indføres en dispensationsadgang for mindreårige under 10 år,
som ikke undergår eller har undergået kønsmodificerende behandling, med
udgangspunkt i en vurdering af, om den mindreårige i længere tid har haft en
fysisk fremtræden og/eller social identitet, som ikke passer med det biologiske
køn.”
Som det bemærkes, har Det Etiske Råd ikke forholdt sig til denne juridiske
problemstilling, men noterer sig hermed ministeriets vurdering. Rådet vil dog
gerne bemærke, at flertallet i rådet ønskede en nedre aldersgrænse ud fra den
betragtning, at ingen nedre aldersgrænse, som beskrevet i det foreliggende
lovforslag, vil give alle mindreårige adgang til at ændre juridisk køn, mens
adgangen til kønskorrigerende behandling fortsat vil være underlagt medicinsk
indikation og derfor de facto begrænset.
En række rådsmedlemmer forholdt sig derfor til muligheden af at indføre en
egentlig vurdering af mindreårige eller som et minimum en obligatorisk
vejledende samtale om konsekvenserne ved at ændre juridisk køn.
Herom hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, ”at modellen medfører
ekstra udgifter til oprettelse af en ny myndighed, hvilket ikke vurderes at være
hensigtsmæssigt henset til, at det må forventes, at relativt få mindreårige, som
ikke har fået tilbudt og undergår eller har undergået kønsmodificerende
behandling i sundhedsvæsenet, vil søge om nyt personnummer begrundet i en
oplevelse af at tilhøre det andet køn. Hertil kommer, at en sådan model kan
opfattes som unødigt bureaukratisk, og at oplevelsen af kønsidentitet i
udgangspunktet må anses for at være individuel og subjektiv, hvorfor en model,
som indebærer, at en myndighed skal foretage en vurdering heraf, som er
afgørende for, om tildeling af nyt personnummer kan tillades, giver anledning til
principielle betænkeligheder, herunder i forhold til den mindreåriges oplevelse af
en sådan sagsbehandlingsproces. Det må herved også tages i betragtning, at
tildeling af nyt personnummer er en administrativ procedure, som let kan
omgøres, såfremt den mindreårige ønsker det.”
Igen er de forskellige hensyn ikke fremmede for rådets betragtning og kan
genfindes i rådets udtalelse. Blot skal det bemærkes, at Det Etiske Råd finder det
Side 5 / 5
vigtigt, at der indføres et krav om at modtage alderssvarende juridisk vejledning
om konsekvenserne af personnummertildelingen som både er robust og af høj
kvalitet.
Afsluttende ønsker Det Etiske Råd at fastholde, uanset vedtagelsen af det aktuelle
lovforslag så kalder hele området omkring kønsidentitet og kønskorrigerende
behandling på mere forskningsbaseret viden. På få år har der indfundet sig en
kraftig stigning i antallet af henvisninger til sexologiske klinikker i kombination
med en pludselig stigning i antallet af henvendelser fra mindreårige piger. Begge
dele uden at nogen egentlig ved, hvad årsagen er hertil. Det Etiske Råd ønsker
desuden, i forbindelse med diskussionen om ændring af juridisk køn for
mindreårige, at advare om, at diskussionen om mindreårige med kønsubehag
isoleres til at være et spørgsmål om at ændre juridisk køn. Uanset om man ændrer
eller bibeholder den eksisterende lovgivning, vil dette næppe løse alle de
problemer, som mindreårige kan opleve, og som måtte have sin grund i
fordomme om kønsroller. Det Etiske Råd opfordrer derfor til, at en eventuel ret til
eller mulighed for at ændre juridisk køn ikke får lov at stå alene. Hvis valget er
vigtigt, betyder det også noget, at det er rigtigt, og derfor er der brug for andre og
yderligere støttemuligheder for de mindreårige og deres familier, som oplever at
skulle tackle kønsubehag.
Med venlig hilsen og på vegne af Det Etiske Råd
Leif Vestergaard Pedersen, Formand