Aktstykke 324

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk324/20211_aktstk_anmeldt324.pdf

324
Transportministeriet. København, den 17. juni 2022.
a. Transportministeriet anmoder hermed, om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 7,1 mio. kr.
til § 28.71.01. Bygningsstyrelsen med henblik på at afholde udgifter til enheden, der skal forberede
og afklare en række forhold i forbindelse med nedrivningen af minkerhvervets produktionsanlæg.
Udgifterne håndteres ved en direkte opskrivning af Transportministeriets bevilling på forslag om
tillægsbevilling for 2022 uden modgående finansiering.
b. Den 25. januar 2021 indgik regeringen, V, RV, SF og LA aftale om erstatning mv. til minkavlerne
og følgeerhverv berørt af COVID-19. Opgaven med at forberede og koordinere nedrivningen og
bortskaffelse af minkerhvervets produktionsanlæg er placeret i en til formålet oprettet nedrivningsen-
hed i Bygningsstyrelsen under Transportministeriet.
Nedrivningsopgaven er opdelt i to faser: en opstartsfase og en eksekveringsfase. Opstartsfasen har til
formål at afdække og planlægge eksekveringsfasen, og var oprindeligt forudsat til at skulle slutte 1.
marts 2022, hvor de første nedrivningerne ville blive igangsat, jf. akt. 102 af 9. december 2021. På
den baggrund blev der på finansloven for 2022 afsat 7,0 mio. kr. i 2022 til enheden til opstartsfasen.
Opstartsfasen er midlertidigt stadig undervejs, hvorfor Bygningsstyrelsen har behov for at forlænge
bevillingen til enheden bl.a. med henblik på fortsat at kunne udbetale løn. På trods af forlængelsen af
opstartsfasen, forventes nedrivningsfasen fortsat påbegyndt i 2022.
Transportministeriet forventer at fremsende et aktstykke vedr. bevilling til eksekveringsfasen i 2022
til udvalgets behandling umiddelbart efter sommerferien.
Bygningsstyrelsen har vurderet, at udgifterne til nedrivningsenheden udgør 14,1 mio. kr. i alt for
hele 2022 (opstartsfasen såvel som første del af eksekveringsfasen). Under eksekveringsfasen vil
Bygningsstyrelsen være ansvarlig for at iværksætte processerne omkring nedrivning, herunder miljø-
screening, indhentelse af nedrivningstilladelse, bortskaffelse af løsøre og udbud af nedrivningsopga-
ven iht. Tilbudsloven, forventeligt ultimo 2022.
Selve opgaven med nedrivning og bortskaffelse forventes udført af private leverandører. Bygnings-
styrelsen vil igangsætte udbud af rammeaftale for hhv. miljørådgivning og nedrivningsopgaven. For
at sikre effektiv eksekvering og at nedrivnings- og bortskaffelsesopgaverne håndteres miljø- og
Aktstykke nr. 324 Folketinget 2021-22
2021-1000
DG000449
arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, udbydes opgaverne som rammeaftaler. Rammeaftalerne vil omfatte
flere leverandører for at sikre tilstrækkelig kapacitet.
De samlede udgifter på 7,1 mio. kr. foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af Bygningsstyrel-
sens bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022. I lyset af den særlige situation som
COVID-19 har påført dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje udgiftsbevillingen uden
modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 28.71.01. Bygningsstyrelsen (Statsvirk.)
11. Nedrivning af minkerhvervets produkti-
onsanlæg
18. Personaleomkostninger og lønninger 7,1 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges nu med henblik på at sikre, at Bygningsstyrelsen får finansiering til at fortsæt-
te arbejdet med at koordinere nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg uden uhensigtsmæssig
stilstand i 2022.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Transportministeriet om finansudvalgets tilslutning til, at
der tilføres midler til Bygningsstyrelsen med henblik på at afholde udgifter til løn, således at der på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 28.71.01 Bygningsstyrelsen (Statsvirksomhed) 7,1
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. juni 2022
Trine Bramsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
2