Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Else Torndahl

Tilhører sager:

Aktører:


    Udtalelse til FT

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uvp/bilag/37/2594829.pdf

    Stormgade 2-6
    1470 København K
    Telefon 72 28 24 00
    im@im.dk
    Folketinget
    lov@ft.dk
    Valgklage fra Else Torndahl i forbindelse med folkeafstemningen den 1.
    juni 2022
    Fra Else Torndahl, Høng, har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget vedhæftede
    henvendelse af 8. juni 2022. Indenrigs- og Boligministeriet har forstået Else Torn-
    dahls henvendelse som en klage over, at det ikke var muligt at stemme elektronisk el-
    ler ved fuldmagt til folkeafstemningen den 1. juni 2022.
    Else Torndahl har i den forbindelse oplyst følgende:
    ”Vi har jo lige haft en folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet. Egentlig er hvad,
    der skal stemmes om ligegyldig, det jeg synes er for dårligt, er at bliver du indlagt
    48 timer inden en afstemning og ikke har mulighed for at komme til et afstem-
    ningssted. Ja så har du ikke mulighed for at afgive din stemme, ej heller ved at
    give en fuldmagt. Så lander din stemme hos sofavælgerne, det synes jeg er for
    dårligt. I vores digitale verden, burde det ikke være på den måde.”
    Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 31,
    stk. 1, i grundloven (lov nr. 169 af 5. juni 1953):
    ”§ 31. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hem-
    melige valg.”
    Indenrigs- og Boligministeriet kan endvidere oplyse, at følgende fremgår af § 99, stk. 1,
    og § 100, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022):
    ”§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i
    overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk.
    2-4.
    […]
    § 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-
    lerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.”
    Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 47, § 48, §
    54, stk. 1, og § 61, stk. 1 og 3, i folketingsvalglovens kapitel 7 og 8 om stemmeafgivning
    på valgdagen og brevstemmeafgivning, herunder brevstemmeafgivning på sygehuse:
    Sagsnr.
    2022 - 3181
    Doknr.
    526638
    Dato
    15-06-2022
    Offentligt
    UVP Alm.del - Bilag 37
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
    2
    ”§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Har en
    vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren skal for-
    lange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på
    forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en væl-
    gers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumenta-
    tion herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
    valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
    […]
    § 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
    stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandi-
    datnavn.
    Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkryd-
    set eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stem-
    mesedlen er lagt i stemmekassen.
    Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesed-
    len, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stem-
    mesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.
    […]
    § 54. Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan brevstemme på sygehuset.
    […]
    § 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brev-
    stemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.
    […]
    Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den
    i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i
    overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælgeren
    lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten
    og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfylder
    yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemme-
    modtageren.”
    Indenrigs- og Boligministeriet kan endelig oplyse, at følgende fremgår af § 2, stk. 1, og
    § 9 i bekendtgørelse nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på syge-
    huse:
    ”§ 2. Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan inden for de sidste 3 uger før valgda-
    gen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen, afgive brevstemme på syge-
    huset til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg og
    folkeafstemninger. Også vælgere, der påregnes udskrevet inden valgdagen, kan
    afgive brevstemme på sygehuset.
    […]
    § 9. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til stem-
    memodtagerne (sundhedskort, kørekort, pas eller lignende). Hvis mindst en af
    3
    stemmemodtagerne har sikkert kendskab til vælgerens identitet, kan der ses bort
    fra kravet om forevisning af legitimation.
    Stk. 2. Stemmemodtagerne skal undersøge, om de patienter, der ønsker at afgive
    brevstemme, senest på valgdagen er fyldt 18 år. Stemmemodtagerne skal ikke un-
    dersøge, om patienten (vælgeren) opfylder de øvrige valgretsbetingelser.
    Stk. 3. Når vælgeren har forevist legitimation, jf. dog stk. 1, 2. pkt., udleveres
    brevstemmematerialet til vælgeren. Stemmemodtagerne skal påse, at vælgeren
    ikke fjerner sig fra stemmelokalet med brevstemmematerialet, og at stemmeafgiv-
    ningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleveret. Stemme-
    modtagerne skal endvidere påse, at vælgeren udfylder stemmesedlen og indlæg-
    ger denne i konvolutten, uden at andre, herunder stemmemodtagerne, kan se,
    hvorledes vælgeren har stemt, jf. dog § 15, stk. 1-3.”
    Det følger således af folketingsvalglovens § 47, 1. pkt., at vælgeren på valgdagen alene
    kan udøve sin ret til at stemme ved at møde frem på det afstemningssted, der fremgår
    af valgkortet.
    Af folketingsvalglovens § 54, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om brevstemmeaf-
    givning på sygehuse følger det endvidere, at en vælger, der er indlagt på et sygehus,
    kan brevstemme på sygehuset i perioden fra 3 uger før valgdagen til og med den tred-
    jesidste hverdag før valgdagen, inkl. lørdag. Vælgere, der bliver indlagt på et sygehus
    senere end den tredjesidste hverdag før valgdagen, inkl. lørdag, kan således ikke brev-
    stemme.
    Det følger desuden af folketingsvalglovens § 48, stk. 3, og § 61, stk. 3, samt af § 9, stk.
    3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sygehuse, at stemmeafgivning hen-
    holdsvis brevstemmeafgivning skal ske, uden at andre kan se, hvad vælgeren har
    stemt.
    Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
    folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
    samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet fremgår
    følgende af afsnit 8.3:
    ”Brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens fængsler og arrest-
    huse gennemføres af institutionerne selv fra onsdag den 11. maj 2022 til lørdag
    den 28. maj 2022 (de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest den tredje-
    sidste hverdag, herunder lørdag), se lovens § 56.”
    Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig, at det er i over-
    ensstemmelse med folketingsvalgloven og bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning
    på sygehuse, at en vælger, der blev indlagt på et sygehus efter lørdag den 28. maj
    2022, ikke kunne brevstemme til folkeafstemningen den 1. juni 2022. Den gældende
    lovgivning giver heller ikke mulighed for at stemme elektronisk eller ved fuldmagt.
    At der ikke kan brevstemmes senere end den tredjesidste hverdag før valgdagen, inkl.
    lørdag, hænger bl.a. sammen med, at de afgivne brevstemmer skal gennemgås af valg-
    styrerne inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgda-
    gen. Ved denne gennemgang åbnes yderkuverterne, og det undersøges, om brevstem-
    merne kan komme i betragtning, jf. nærmere folketingsvalglovens § 65.
    4
    Indenrigs- og Boligministeriet kan om baggrunden for de nugældende regler bl.a. op-
    lyse, at det, som det fremgår ovenfor, er fastsat i grundloven, at Folketingets medlem-
    mer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Dette grundlæggende princip
    om stemmehemmelighed gælder ikke alene ved folketingsvalg, men også ved andre
    former for valg, herunder folkeafstemninger.
    Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at proceduren for stemmeafgivning
    og brevstemmeafgivning som anført i § 48, stk. 3, og § 61, stk. 3, i folketingsvalgloven
    samt i § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sygehuse i høj grad
    sikrer vælgerens stemmehemmelighed.
    Det er endvidere Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at det i praksis vil være
    meget vanskeligt at sikre denne stemmehemmelighed, hvis vælgerne kunne stemme
    på anden vis end ved personligt fysisk fremmøde på et afstemningssted eller ved per-
    sonlig fysisk brevstemmeafgivning.
    Else Torndahls klage giver herefter ikke Indenrigs- og Boligministeriet anledning til at
    foretage sig yderligere.
    Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
    Med venlig hilsen
    Nikolaj Stenfalk
    /Christine Boeskov
    

    Klage

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uvp/bilag/37/2594830.pdf

    Til: Valg (valg@im.dk)
    Cc: Anders Hüttel (adh@im.dk)
    Fra: Ministerkalender (min@im.dk)
    Titel: VS: Afstemning til forsvars forbeholdet
    Sendt: 09-06-2022 08:45
    Tvf.
    -----Oprindelig meddelelse-----
    Fra: Else Torndahl <torndahl57@gmail.com>
    Sendt: 8. juni 2022 21:46
    Til: Ministerkalender <min@im.dk>
    Emne: Afstemning til forsvars forbeholdet
    Kære Christian Rabjerg Madsen
    Vi har jo lige haft en folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet.
    Egentlig er hvad, der skal stemmes om ligegyldig, det jeg synes er for dårligt, er at bliver du indlagt 48 timer
    inden en afstemning og ikke har mulighed for at komme til et afstemningssted.
    Ja så har du ikke mulighed for at afgive din stemme, ej heller ved at give en fuldmagt.
    Så lander din stemme hos sofavælgerne, det synes jeg er for dårligt.
    I vores digitale verden, burde det ikke være på den måde.
    Håber du tager dette problem sagligt og at du kan svare mig på, hvad der evt. fremover kan gøres ved dette
    problem.
    Med venlig hilsen
    Else Torndahl
    Egens Kvarter 27
    4270 Høng
    Tlf 30420057
    Sendt fra min iPad
    Offentligt
    UVP Alm.del - Bilag 37
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22