Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 15. juni 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigs- og
Boligministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af
harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring
af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr.
305/2011, KOM (2022) 144
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0144 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


14-06-2022
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæg-
gelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring
af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011
KOM (2022) 144
Nyt notat
Notatet sendes tillige til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag om revision af forordningen om fast-
læggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordnin-
gen).
Byggevareforordningens formål er at facilitere varernes frie bevægelighed i EU ved at opstille
rammer for mærkning af byggevarer. Harmoniserede standarder sikrer et fælles teknisk sprog
til formidlingen af byggevarernes egenskaber, sådan at slutbrugerne i de forskellige EU-lande
har mulighed for at vurdere og kontrollere, om en given vare er i overensstemmelse med de
behov, der knytter sig til bygværket, herunder krav som følger af national lovgivning. Mærk-
ningen sker i form af det fælleseuropæiske CE-mærke, og det frie salg af et CE-mærket produkt
må ikke hindres af medlemsstaterne.
Med revisionen søger Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked for byggevarer
og samtidig bidrage til en grøn og digital omstilling med henblik på en moderne og ressource-
effektiv konkurrenceøkonomi, herunder bl.a. ved at rette op på forordningens funktion som fa-
cilitator for varernes frie bevægelighed, udjævne forskelle mellem landenes markedsovervåg-
ning, skabe større juridisk klarhed og inddrage nye politiske målsætninger om digitalisering og
bæredygtighed.
Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes
at kunne medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for
Danmark. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle
konsekvenser for Danmark.
Regeringen hilser overordnet revisionen af byggevareforordningen velkommen, særligt med
hensyn til at genoprette faciliteringen af det indre marked for byggevarer. Regeringen støtter
Offentligt
KOM (2022) 0144 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
2
en sammenhængende produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden
af produkter og bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima, miljø og
arbejdsmiljø, og finder det derfor også positivt, at revisionen tænker bæredygtighed ind. Rege-
ringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets
bestemmelser.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har ved KOM (2022) 144 af 30. marts 2022
fremsendt forslag til revision af forordning nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betin-
gelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen).
Forslaget er ifølge Kommissionen fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde, fordi hovedformålet med forordningen er at fjerne hindringer for
den frie bevægelighed af byggevarer inden for enhedsmarkedet.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. maj 2022.
Med udkastet søger Kommissionen at imødekomme konklusionerne fra:
• Implementeringsrapport om byggevareforordningen fra Kommissionen (2016)
• Kommissionens arbejdspapir om evaluering af byggevareforordningen (2019)
• Kommissionens meddelelse om ren energi til alle europæere (2016)
• Den europæiske Grønne Pagt (2019)
• Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi (2020)
• Kommissionens meddelelse om en renoveringsbølge (2020)
• Forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2021)
• Meddelelse fra Kommissionen om ny EU-skovstrategi for 2030 (2021)
• Meddelelse fra Kommissionen om bæredygtige kulkredsløb (2021)
• Meddelelse fra Kommissionen om at bæredygtige produkter skal være normen (2022)
3. Formål og indhold
De to hovedformål med revisionen er at opnå et velfungerende indre marked for byggevarer og at
bidrage til en bæredygtig og digital omstilling.
Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst således:
1) Standardiseringen med henblik på at fremme den frie bevægelighed har ikke nået målet.
Det har ikke været muligt at holde standarder opdaterede, hvilket underminerer fælles-
markedet, og medlemsstater anvender derfor nationale mærkningsregler i strid med for-
ordningen.
2) Markedsovervågningen varierer meget mellem medlemsstater, hvilket kan begrænse til-
liden til systemet. Samtidig har de notificerede organer behov for mere præcise regler om
deres virksomhed.
3
3) Meningen med CE-mærket misforstås ofte, og forordningen er præget af overlappende
regler og administrative byrder, som særligt rammer små og mellemstore virksomheder.
Forordningen giver ikke mulighed for digital udveksling af information, hvilket i stigende
grad bliver en udfordring.
4) Forordningen omfatter kun enkelte elementer, der vedrører de miljømæssige indvirknin-
ger, men ikke bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, og omfatter ikke miljø-, funkti-
ons- og sikkerhedskrav. Forordningen begrænser sektorens muligheder for at differenti-
ere byggevarer på klima, miljø og bæredygtighed samt begrænser medlemsstaternes mu-
ligheder for at fastsætte nationale krav til bygninger og bæredygtighedsmål i offentlige
udbud.
Kommissionen har ved præsentationen af udkastet på møde den 20. maj 2022 lagt vægt på, at
forslaget som det mest væsentlige viderefører den nuværende systematik og sigter på at sørge for
at fjerne de nuværende hindringer for udstedelsen af harmoniserede standarder for byggevarer.
Derudover indføres en række nye regler, som skal udmønte politikkerne om bæredygtig og digital
omstilling. Forordningsteksten er omarbejdet med henblik på at øge klarheden.
Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til revision af byggevareforordningen gengivet.
Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion - deklarationssystemet
Den eksisterende byggevareforordning er bygget op om en systematik, hvor byggevarens ydeevne
skal deklareres og beskrives ved et CE-mærke. Mærket er totalharmoniseret, og hensigten med
deklaration og mærkning er at fremme byggevarens frie bevægelighed på enhedsmarkedet. For-
ordningen fastsætter forskellige aktørers roller og pligter, og fastlægger hvordan standarder ud-
formes og hvordan vurderings- og kontrolsystemet udmøntes via private og halvoffentlige orga-
ner, som kan notificeres med henblik på at udøve de forskellige opgaver, og som i sidste ende
resulterer i, at varen kan CE-mærkes. Denne systematik bevares. Den europæiske standardise-
ringsorganisation European Committee for Standardization (CEN) fortsætter som den centrale
aktør for udarbejdelsen af harmoniserede standarder. Tekniske vurderinger ved European Orga-
nisation for Technical Assessment (EOTA) fortsætter som alternativet til harmoniserede standar-
der. Terminologien omkring harmoniserede standarder og tekniske vurderinger ændres, og sy-
stematikken justeres.
Kommissionens forslag udbygger reglerne om CE-mærke med bl.a. anvendelse af digital informa-
tionsudveksling, en erklæring om overensstemmelse med produktkravene til byggevaren, særlige
undtagelser for genbrugte byggevarer, og som noget nyt også varens miljømæssige egenskaber,
herunder klimapåvirkningen.
Med sigte på at komme i mål med udstedelsen af standarder, også i situationer, hvor der ikke kan
opnås enighed med CEN, foreslår Kommissionen mulighed for at udstede standarderne ved de-
legerede retsakter. Et dårligt fungerende samarbejde med CEN har været hindringen for opdate-
ring og nyudstedelse af harmoniserede standarder og i det væsentlige således det forhold, som
har hindret det frie marked på området i at fungere optimalt. Kommissionen har i baggrunden
for forslaget beskrevet, at formålet er at kunne optage tekniske specifikationer, hvor det alminde-
lige standardiseringssystem ikke kan opfylde formålet rettidigt og med tilstrækkelig høj kvalitet.
Der indføres supplerende krav til flere erhvervsdrivende i hele distributionskæden, bl.a. omfattes
internetbaserede udbydere og onlinesøgemaskiner, ligesom leverandører af materialer til frem-
stilling af byggevarer omfattes af dokumentationskrav. Varer, der ikke er byggevarer, men kan
forveksles med en byggevare, omfattes af informationskrav. Forslaget tager højde for, at mikro-
virksomheder vil rammes uforholdsmæssigt hårdt af forordningens regler, og opstiller derfor
visse forenklinger.
4
Forordningens anvendelsesområde udvides
Forslagets definition af byggevarer omhandler alle produkter, som indarbejdes i bygværker for en
periode af mere end 2 år. Den nuværende definition afgrænser definitionen til kun at omfatte
sådanne produkter, som har en funktion af betydning for, hvordan byggeriet skal anvendes, såle-
des først og fremmest klimaskærm og grundlæggende funktioner som brandsikkerhed, konstruk-
tionsstyrke, isolering (også mod støj), indeklima og adgangsforhold. Den ændrede definition har
derfor væsentlig betydning for forordningens rækkevidde.
Forordningens anvendelsesområde udvides til at omfatte installation af produkter, som ikke har
været markedsført over for en videre kreds forud for installationen på byggepladsen. I den forbin-
delse introduceres særligt udvidede regler om 3D-print af byggevarer, herunder også formidlin-
gen af datasæt. Hensigten er at sikre, at kravene til byggevaren ikke omgås ved, at slutbrugeren
selv producerer byggevaren efter instruktion fra en serviceudbyder.
Det fastlægges samtidig, at mindre præfabrikerede huse omfattes af et særligt og frivilligt regelsæt
i forordningen.
I udkastet åbnes der for en udvidelse fra det nuværende sigte på at deklarere byggevarer for at
lette samhandelen, til også at omhandle grundlæggende krav til byggevaren, herunder miljø- og
klimamæssige krav, funktionskrav og sikkerhedsmæssige krav. Udkastets artikel 5 og 22 hjemler
delegerede retsakter bl.a. relateret til funktion, sikkerhed og miljø, og krav vedrørende produkti-
onen og sammensætningen af byggevaren. Reglerne har karakter af rammelovgivning, idet de skal
vedtages for de enkelte produktkategorier ved delegeret retsakt.
Udkastet indfører muligheden for en EU-database eller et system om byggevarer, hvortil fabri-
kanter skal indlevere data om byggevaren, og som så vidt muligt skal bygge på det digitale pro-
duktpas.
Udkastet introducerer et begreb, ”den harmoniserede zone”, som totalharmoniserer de potenti-
elle krav til produktet. Zonen udelukker medlemsstaters indførelse af andre oplysninger, registre-
ringer og krav end hvad der fremgår af den harmoniserede zone, også med virkning for offentlige
udbud og tilskud. Der introduceres en pligt til registrering af love og regler, der påvirker marke-
det.
Bæredygtighed som integreret del af forordningen
I udkastet indføres som et gennemgående tema særlige regler for genbrugte byggevarer. De om-
fattes udtrykkeligt af forordningen, og mange steder med særligt lempelige krav, som for eksem-
pel krav om dokumentation for varens tidligere anvendelse frem for de almindelige krav om de-
klaration af ydeevne på baggrund af harmoniserede standarder. Formålet hermed er at opnå mere
genbrug og derved bidrage til den overordnede EU-politik om cirkulær økonomi.
Det foreslås, at byggevaren så vidt muligt skal fremstilles af genanvendte materialer, og at fabri-
kanten skal kunne stille reservedele til rådighed. Byggevaren skal fremstilles på en sådan måde,
at den så vidt muligt kan repareres og/eller bruges flere gange, samt at materialet senere kan
genanvendes efter endt brug. Disse nye krav om mulighed for videre anvendelse gælder ikke for
genbrugte byggevarer, fordi der ifølge Kommissionen altid vil være miljømæssig fordel i at gen-
bruge en allerede brugt byggevare. Der introduceres endvidere mulighed for nationalt at etablere
tilbagetagningsordninger og forbud mod destruktion af usolgte produkter, hvilket delvist afspej-
ler nye regler i forslaget til ecodesignforordningen.
Udkastet rammesætter samtidig medlemsstaternes mulighed for på eget initiativ at øge incita-
mentet til brug af mere bæredygtige byggevarer, med udgangspunkt i de informationer og mærk-
5
ninger, som fastsættes i medfør af forordningen. Udkastet giver endvidere mulighed for ved dele-
geret retsakt at fastsætte bæredygtighedskrav for offentlige kontrakter, bl.a. under hensyn til be-
hovet for at sikre efterspørgsel efter mere bæredygtigt producerede byggevarer.
Snitflader til anden EU-lovgivning
Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder bl.a. ecodesignforord-
ningen, markedsovervågningsforordningen, bygningsdirektivet, drikkevandsdirektivet samt af-
faldslovgivningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-
lovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet (subsidiaritet). Kommissio-
nen bemærker, at byggevareforordningens udfordringer ikke kan løses ved nationale regler alene,
da medlemsstaterne ikke har beføjelser til at ændre reglerne i forordningen eller muligheder for
at rette op på manglerne via nationale foranstaltninger. Miljømæssige og sikkerhedsmæssige krav
håndteres forskelligt på nationalt plan, da der ikke er passende standardisering på EU-niveau,
hvilket medfører forskelle i de krav, der stilles til erhvervet. Forslaget vil bidrage til, at enheds-
markedet fungerer med en højere grad af juridisk klarhed og forudsigelighed, og vil håndtere de
aspekter af klima, miljø og cirkulær økonomi, som kun kan håndteres på EU-niveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, herunder i, at de nye mål, som søges opnået ved
forslaget - om deklaration af miljømæssige egenskaber og bæredygtighed, digitalisering, og mere
bæredygtige offentlige indkøb - bedst opnås på fællesskabsniveau.
6. Gældende dansk ret
Nedenfor oplistes relevante love og bekendtgørelser på byggeområdet:
• Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer
• Bekendtgørelse 1465/2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer
• Bekendtgørelse 1007/2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drik-
kevand
• Bekendtgørelse 1420/2017 om DANAK’s opgaver vedrørende notificerede organer, der
fører 3. partskontrol med byggevarer og tekniske vurderingsorganer
• Bekendtgørelse 1399/2019 om bygningsreglement 2018
• Bekendtgørelse 673/2019 om certificeringsordning for transportable konstruktioner
• Bekendtgørelse 1277/2021 om det europæiske og nordiske miljømærke
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre en række love og bekendtgørelser, lige-
som der kan opstå behov for at udstede nye bekendtgørelser. Regeringen er i gang med at analy-
sere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
6
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Kommissionen forventer, at forordningsforslaget vil medføre stigende økonomiske omkostninger
hos europæiske fabrikanter på ca. 200 mio. EUR. Omkostningerne forventes dog reduceret gen-
nem afskaffelse af nationale krav. Kommissionen forventer, at den øgede markedsovervågning
tillige vil medføre et omsætningspotentiale på op til 2,5 mia. EUR årligt for fabrikanter, der over-
holder forordningen. Det påpeges dog samtidig, at der er væsentlige usikkerheder i datamateria-
let, som beregningerne bygger på. Generelt for forventningerne til økonomiske konsekvenser gæl-
der der betydelige usikkerheder, idet der stadig mangler at blive udformet harmoniserede stan-
darder for mange områder, samt uvished forbundet med, om der kommer fremtidige produkt-
krav, deres omfang og krav til markedskontrol.
Dog er det Kommissionens foreløbige vurdering, at forslaget vil medføre økonomiske gevinster,
der overstiger forslagets økonomiske omkostninger.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreløbige vurdering er, at forslaget vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv. På nuværende tidspunkt er det dog uvist, hvorvidt der vil være tale om netto-
lettelser eller nettobyrder, idet de administrative konsekvenser ultimativt vil afhænge af indholdet
af kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen bemyndiges
til at udstede jf. forordningsforslaget.
De væsentligste byrder består i, at genbrugte byggevarer, 3D-printede byggevarer og præ-fabri-
kerede huse omfattes af forslagets anvendelsesområde samt at miljø-, funktionalitets- og sikker-
hedsmæssige produktkrav for byggevarer indføres. Derudover styrkes markedsovervågningsmyn-
dighedernes muligheder for håndhævelse, og der indføres en ny forpligtelse for fabrikanter til at
udarbejde en deklaration om overensstemmelse med produktkrav.
De væsentligste administrative lettelser består i, at forslaget vil gøre det muligt at behandle og
finde relevante oplysninger og dokumenter digitalt. For så vidt angår deklarationen om overens-
stemmelse er det samtidig forventningen, at overlap mellem informationer, der skal fremgå i hen-
holdsvis overensstemmelseserklæringen og ydeevneerklæringen minimeres i henhold til varers
CE-mærkning, hvilket forventes at reducere forslagets administrative byrder. Ligeledes kan de
administrative byrder potentielt reduceres, hvis Danmark vælger at gøre brug af forslagets mu-
lighed for at undtage mikrovirksomheder uden grænseoverskridende aktiviteter fra forslagets for-
pligtelser. Endelig bemyndiges Kommissionen til at udstede standardiseringsanmodninger med
henblik på, at harmoniserede europæiske standarder skal erstatte forskelligartede nationale krav.
Statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget vil medføre, at de enkelte nationer vil øge arbejdsindsatsen med markeds-
overvågning. Kommissionen forventer dog ikke, at det vil have betydelig indvirkning på nationale
budgetter. Afhængig af det fremtidige kontrolomfang vurderer regeringen dog, at dette kan have
indvirkning på de statsfinansielle budgetter.
Derudover foreligger beføjelser i forslaget til senere at udarbejde delegeret retsakter, der fastsæt-
ter og præciserer minimumskrav for markedsovervågning (artikel 73). Dette giver potentiale til
at påvirke de statslige budgetter, men uden en præcisering af minimumkravenes karakter kan
indvirkningen ikke specificeres på nuværende tidspunkt.
Kommissionen får ved forslaget også beføjelser til at fastsætte et minimumsantal årsværk til over-
vågning af bemyndigede organer (artikel 49). Her opstår der også potentiale for indvirkning på
de statslige budgetter, dog kan indvirkningen ikke på nuværende tidspunkt specificeres.
7
Det vurderes, at de nye markedsovervågningskrav forventes at øge omkostningerne for området
i de statslige budgetter. Vurderingen kommer på baggrund af, at fabrikanternes ansvar udvides i
forhold til dokumentering og certificering, hvilket vil medføre en udvidelse af, hvad der fremover
skal overvåges.
Konsekvenser for sikkerhed og sundhedsområdet
Kommissionen forventer, at forslaget kan bidrage til at foretage mere bevidste og informerede
valg i forhold til sundhed og sikkerhed. Samtidig kan synliggørelsen af relevante sundheds- og
sikkerhedsparametre føre til produktinnovation og mere produktsikkerhed.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Beskyttelsesniveauet
Ligesom på sundhedsområdet forventer Kommissionen, at forslaget vil kunne styrke byggevare-
forordningens bidrag til klima- og miljøområdet. Ved at fastsætte harmoniserede metoder til op-
gørelse og kommunikation af egenskaber, der relaterer sig til klima- og miljøområdet, forventes
det at bidrage til den bæredygtige omstilling og understøtte andet EU-arbejde. Samtidig giver
forslaget mulighed for at fastsætte miljø- og klimakrav for byggevarer, samt mulighed for at fast-
sætte krav til mere bæredygtige offentlige indkøb af byggevarer.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
8. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante brancheparter.
Dansk Standard er positivt stemt for Kommissionens ambition om at styrke det indre marked for
byggevarer og understøtte en bæredygtig transition for området. Dansk Standard er endvidere
generelt positiv over for udviklingen af digitale muligheder for dokumentation og forslagets be-
stemmelser for en styrkelse af markedsovervågningen med henblik på ensartet implementering
på tværs af EU.
Dansk Standard mener, at det ville være godt med en præcisering og afgrænsning af en række af
Kommissionens foreslåede nye beføjelser. Organisationen peger på følgende 3 områder: (1) Ud-
vikling af nye specifikationer og harmoniserede standarder, (2) rammerne for grønne offentlige
udbud og (3) overgangen fra den gamle forordning. Samtidig påpeger Dansk Standard, at formu-
leringerne, som de står nu, kan lede til tvivl om, hvorvidt det er tilladt at stille krav om miljømær-
ker, og opfordrer til, at der i artikel 83 indskrives, at offentlige udbydere kan sætte krav om mil-
jømærkede byggematerialer, og at det tillige indskrives i eventuelle delegerede retsakter fra Kom-
missionen.
I forhold til evaluering af den nye byggevareforordning mener Dansk Standard, at tidspunktet for
evaluering bør rykkes frem til 5 år efter ikrafttrædelse, og ikke 8 år, som forslaget lægger op til.
Dette kan ifølge Dansk Standard være med til, at eventuelle problemer kan rettes op i tide.
Dansk Standard finder desuden artikel 18 om Anden mærkning formuleret således, at der skabes
usikkerhed om, hvorvidt officielle miljømærker ligeledes vil blive udelukket, da miljømærker også
ofte benytter harmoniserede tekniske specifikationer i de underliggende kriterier. Derfor foreslår
Dansk Standard, at der indskrives, at artiklen ikke er til hinder for, at officielle miljømærker eller
type 1 miljømærker også må påføres.
DI – Byggeri ser positivt på Kommissionens ambition om at styrke det indre marked for bygge-
varer og understøtte en bæredygtig transition på området, samt fokus på et mere brugervenligt
sprog. DI – Byggeri er også positivt stemt over for forslaget om øget markedsovervågning, samt
muligheden for, at Kommissionen kan fastsætte minimumskrav til markedsovervågningen.
8
DI –Byggeri ser dog udfordringer med følgende områder: (1) Kommissionen tildeles bemyndi-
gelse på en række områder, (2) flere forpligtelser for erhvervsdrivende, (3) set-up omkring gen-
brug, genfremstilling m.v. tilfører kompleksitet, (4) notificerede organer bør forpligtes yderligere,
(5) uklarhed om begrebet ”inherent safety requirements” og (6) Anneks V’s overgang fra AVCP
til AVS.
DI –Byggeri ser et behov for stabilitet og klarhed i regelsættet og har fundet en række områder,
hvor de mener forslaget ikke understøtter dette, og mener derfor, at der er behov for præcisering
og justering. Samtidig efterspørger de mere tydelighed i beskrivelsen af, hvordan overgangsperi-
oden fra nuværende ordning til en kommende ordning skal håndteres i praksis. Definitionsæn-
dringerne af ”byggevare”, ”permanent” og ”direct installations” finder DI – Byggeri for markante,
da de kan lukke op for produkter, der ikke nødvendigvis bør omfattes af byggevareforordningen.
DI – Byggeri påpeger desuden, at EAD’er ikke længere betragtes som harmoniserede tekniske
specifikationer, hvorved de ikke længere er en del af det harmoniserede område. Dette kan ifølge
DI - Byggeri have konsekvenser, da EAD’ers indhold dermed ikke nødvendigvis vil stemme
overens med medlemsstaters reguleringsbehov.
ETA-Danmark er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at skabe et velfungerende
indre marked for byggevarer og understøtte en bæredygtig udvikling inden for byggeriet.
Samtidig ser ETA-Danmark også en nødvendighed for at præcisere og afgrænse Kommissionens
nye foreslåede beføjelser. ETA-Danmark er enige i Dansk Standards betragtning på området, og
påpeger i forlængelse deraf, at der også er behov for at pålægge Kommissionen tidsfrister i forhold
til deres rolle i udarbejdelsen af EAD’er. Tidsfrister for arbejdet med EAD’er og deres gyldighed
finder ETA-Danmark uklare og ikke til gavn for producenterne. Desuden anbefaler ETA-Dan-
mark, at EAD’er skal sidestilles med harmoniserede tekniske standarder, da det fremgår, at de
ikke længere skal betragtes som harmoniserede tekniske specifikationer.
ETA-Danmark gør endvidere opmærksom på deres bekymring for, at den foreslåede proces for
udstedelsen af ETA’er kan have en ”voldsomt forsinkende effekt”, hvilket de påpeger kan have
konsekvenser for den bæredygtige udvikling inden for de pågældende byggevarer.
Asfaltindustrien ønsker, at der bliver mulighed for at benytte allerede udarbejdede EPD’er (mil-
jøvaredeklarationer) og EPD-værktøjer for at minimere ressourcespild ved at overgå til nye syste-
mer. Derfor påpeger de, at den reviderede byggevareforordning bør åbne muligheden for dette.
Asfaltindustrien er desuden forbeholden over for mærkningsordninger på europæisk skala, hvis
ikke der medtages forbehold for de store regionale og nationale forskelle, der er på tværs af fæl-
lesskabet.
Asfaltindustrien påpeger endvidere, at oversættelserne af de engelske begreber til dansk kan med-
føre uklarheder. De påpeger endvidere, at der mangler en definition af ”workers” i relation til
Bilag 1 til forordningen.
GNB-CPR finder forslagets oplæg til et kvantitativt bedømmelsessystem bekymrende, da det fo-
reslåede system hurtigt kan få omfattende konsekvenser for fabrikanter. Samtidig ser de med be-
kymring på det foreslået indberetningskrav for notificerede organer, da dette kan hæmme relati-
onen mellem fabrikanter og notificerede organer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes at møde støtte fra en bred kreds af medlemsstater. Mange medlemsstater er
dog stadig i en proces med at eksaminere forslagets tekniske og juridiske detaljer.
9
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder udkastet til revision af byggevareforordningen velkomment. Det har i mange år
været et problem for branchen og for den frie bevægelighed for byggevarer, at harmoniserede
standarder ikke har kunnet opdateres i takt med den teknologiske udvikling og dagsordenen in-
den for bæredygtighed, klima og miljø, og at situationen med uenigheder mellem Kommissionen
og CEN har været med til at fastlåse udviklingen af forordningens funktionsmåde. Regeringen
støtter derfor overordnet set Kommissionens målsætninger om at understøtte et velfungerende
indre marked for bæredygtige byggevarer med en effektiv og ensartet implementering og hånd-
hævelse af produktkrav, standarder og metoder, og finder det endvidere positivt, at Kommissio-
nen har haft væsentligt fokus på at skabe overensstemmelse mellem markedet for byggevarer og
intentionerne i den europæiske Grønne Pagt samt Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi. Med
udkastet ser regeringen grund til optimisme om udsigten til, at det indre marked for byggevarer
igen bliver velfungerende.
Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion – deklarationssystemet
Harmoniseringen af standarder for byggevarer er væsentlig for det indre markeds funktion og for
Danmarks konkurrenceevne på området. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med
forslaget både viderefører den europæiske standardiseringsorganisation CEN som det centrale
element og samtidig har åbnet for diskussionen om, hvordan forordningens standardiseringssy-
stem kan sættes i gang igen.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens beføjelser til at træffe afgørelse uden om det al-
mindelige standardiseringssystem formuleres således, at de kun kan anvendes i helt særlige nøds-
tilfælde, samt at industrien bliver inddraget, og der ikke bliver mulighed for at omgå New Legis-
lative Framework-systemet.
Forordningens anvendelsesområde udvides
Regeringen er positivt stemt for, at der sigtes mod en stærk og effektiv markedsovervågning af
produktkrav, der også tager højde for den stigende handel online. At forordningens anvendelses-
område udvides, ændrer ikke det grundlæggende formål med fri bevægelighed for byggevarer.
Regeringen vil se nærmere på omfanget af de nye forpligtelser introduceret i udkastet, herunder
om det i alle tilfælde er berettiget og effektivt at udvide kredsen af berørte virksomheder.
Regeringen er som udgangspunkt positivt stemt for Kommissionens mål om at sikre mod omgå-
else af forordningens krav. Regeringen er dog forbeholden over for, hvorvidt udvidelsen af anven-
delsesområdet i alle tilfælde er nødvendig, samt hvad konsekvensen bliver af at ændre definitio-
nen af en byggevare, og om der sker overlap til reglerne om byggeri, hvilket som udgangspunkt
henhører under de nationale myndigheders kompetence.
Regeringen hilser udsigten til øget digitalisering af data om byggevarer velkommen og forventer
et potentiale for mere effektiv mærkning og deling af data om produkter. Regeringen finder det
vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af systemer for datadeling på tværs af lovgivnin-
ger, og at interoperabilitet understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af produkt-
informationer. Overordnet set forventer regeringen, at digitalisering af området vil være til stor
gavn for den frie bevægelighed.
Regeringen forudsætter, at formålet med den harmoniserede zone er at kodificere gældende EU-
ret, og vil se nærmere på indholdet i det kommende arbejde. Regeringen vil særligt være opmærk-
som på, om indførelsen af en sådan zone vil påvirke gældende ret og de kommende bestemmelser
i bygningsreglementet om bygningers klimapåvirkning.
10
Bæredygtighed som integreret del af forordningen
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for muligheden for at fastsætte krav til fremstillin-
gen af byggevarer i et miljø- og klimamæssigt perspektiv. Regeringen finder, at sådanne krav vil
være mest effektive, når de fastsættes på EU-niveau.
Regeringen støtter, at miljøkravene som udgangspunkt fastsættes i byggevareforordningen, og at
der i regi af ecodesignforordningen kan suppleres med yderligere miljøkrav til bl.a. energirelate-
rede byggevarer. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og klimaparametrene i byggevareforordnin-
gen så vidt muligt bliver sammenlignelige med miljø- og klimaparametrene i ecodesignforordnin-
gen.
Regeringen støtter hensigten med at fremme mere genbrug og genanvendelse samt at producere
mere genbrugelige byggevarer, men vil også være opmærksom på, at hensigten om mere genbrug
og genanvendelse ikke skal kunne medføre risiko for recirkulering af miljøgifte, på sikkerheden,
samt på kompleksitetsniveauet af reglerne. Regeringen konstaterer, at der dog kan være en række
problematiske stoffer i gammelt byggemateriale, som fx asbest og pcb, som kan give problemer
ved geneanvendelse, herunder blandt andet i arbejdsmiljøet, hvilket også er et væsentligt op-
mærksomhedspunkt.
Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag om forordningen som en juridisk ramme,
hvor der efterfølgende kan fastsættes konkrete produktkrav. I forhold til introduktionen af funk-
tionskrav i øvrigt vil regeringen se nærmere på, om det i alle tilfælde er hensigtsmæssigt at fast-
sætte regler om byggevarens funktion på EU-niveau, og på processen for fastsættelsen af krav.
Folketinget vedtog i 2021 som led i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri en tilføjelse til
byggeloven, som gav regeringen hjemmel til at fastsætte regler om dokumentation for miljøpå-
virkningen fra byggeri samt om en grænseværdi for samme. Regeringen ser digitaliseringsinitia-
tivet og produktpasset som et lovende værktøj til at accelerere bæredygtige initiativer, der også vil
kunne spille godt sammen med igangværende danske overvejelser om data om byggevarers mil-
jøpåvirkning, bl.a. om et materialepas. Regeringen har noteret sig, at Kommissionen på mødet
den 20. maj 2022 gav udtryk for, at udkastene til henholdsvis ny byggevareforordning og nyt byg-
ningsdirektiv vil få en nær sammenhæng, således at det bliver muligt på EU-niveau at dokumen-
tere byggeriets miljøpåvirkning. Regeringen vil i den forbindelse være særligt opmærksom på,
hvordan udkastet kan antages at påvirke den videre udmøntning af den nationale strategi for bæ-
redygtigt byggeri, herunder samspillet med den harmoniserede zone.
Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi og stiller sig
positiv for Kommissionens forslag om at gøre det muligt inden for de enkelte produktgrupper at
fastlægge bindende krav til mere bæredygtige indkøb i den offentlige sektor. Regeringen vil ar-
bejde for, at kommende krav om grønne indkøb så vidt muligt tager udgangspunkt i kriterierne
for EU-miljømærket, Svanemærket eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterierne fastlægges
på et tilsvarende niveau, dog vil der være behov for at vurdere nærmere, hvordan brugen af ord-
ningerne kan ske i sammenhæng med den fremtidige deklarering, som indføres under byggeva-
reforordningen.
Snitflader til anden EU-lovgivning
Regeringen har noteret sig, at forslaget er omfattende, og at det vil kræve nærmere undersøgelse
at afklare snitfladerne til anden EU-lovgivning. Endelig vil regeringen arbejde for at sikre, at der
afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til at håndtere revisionen af forordningens funktionsmåde
og det udvidede anvendelsesområde, som bliver foreslået af Kommissionen, herunder til at af-
klare snitflader med anden EU-regulering.
11
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Regeringen har endvidere noteret sig, at udkastet indeholder nye hjemler til delegerede retsakter
og gennemførselsretsakter.
Regeringen ser relevant delegation til Kommissionen som et middel til at sikre fleksibilitet og
effektiv samt ensartet anvendelse af forordningens bestemmelser. Regeringen ser dog samtidig
behov for nærmere analyse af rækkevidden af visse af de foreslåede delegationsbestemmelser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.