Tidligere fortroligt aktstykke E af 8. december 2016 om udbud af opførelse af nyt Statens Naturhistoriske Museum

Tilhører sager:

Aktører:


Tidligere fortroligt aktstykke E af 8. december 2016

https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.315/aktstykke/1893858/2594012.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke E af 8. december 2016. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af
14. juni 2022.
Transportministeriet. København, den 24. november 2016.
a. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at udbyde
opførelsen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum i en hovedentreprise. Den økonomiske ramme
for det samlede projekt udgør 1.012,0 mio. kr. ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter og
forsikring mv.
På baggrund af forelæggelsestidspunktet og anmodningen om tilslutning til igangsættelsen af udbud-
det bør aktstykket af kommercielle grunde behandles fortroligt. Fortroligheden ophæves, når der er
indgået kontrakt om hovedentreprisen
Transport- og Bygningsministeriet forventer at fremsætte en anlægslov om endelig gennemførelse af
projektet i løbet af foråret 2017. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b. Statens Naturhistoriske Museum (SNM) blev oprettet i 2004 og er nationalmuseum for naturhistorien
i Danmark og består i dag af besøgsadresserne Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk
Have.
SNM er et institut under Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der vareta-
ger både forskning og uddannelse. Samtidig er SNM Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og
forvalter videnskabelige samlinger af naturhistoriske genstande. Samlingerne er udgangspunkt for
museets undervisning og forskning, herunder i tre grundforskningscentre.
Der har siden SNM᾽s oprettelse været arbejdet med muligheden for at etablere ét samlet nyt SNM
i bygninger ved Botanisk Have og Sølvtorvskomplekset. Formålet med et nyt samlet museum
er at etablere en samlet udstilling af museets samlinger og dermed styrke både forskningen og
forskningsformidlingen gennem udstillinger om bl.a. Arktis, verdenshavene, mikrokosmos og dansk
naturhistorie. Et samlet nyt museum vil være en stærk formidler af viden om og interesse for
naturvidenskabelige forhold samt tiltrække markant flere internationale og danske besøgende. Det
kan medvirke til en øget interesse for naturvidenskaberne.
Museet etableres ved dels at ombygge det eksisterende Sølvtorvskompleks, dels ved at opføre nye
bygninger i tilknytning hertil. Det samlede museumsbyggeri vil, når det står færdigt, indeholde både
udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Udstillingsfaciliteterne placeres i et nybyggeri
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
2022-3812
DG000447
Offentligt
Finansudvalget 2021-22
under terræn i Botanisk Have, mens de øvrige funktioner indrettes i de eksisterende bygninger. Den
samlede størrelse af SNM bliver ca. 30.000 kvm.
Staten og Københavns Universitet har aftalt at gå videre med udbud af opførelsen af et nyt SNM i
tilknytning til Botanisk Have i København.
Tidsplan
Projektet udbydes primo 2017 med forventning om kontraktindgåelse ultimo 2017. Projektet udby-
des med baggrund i det foreliggende og af Københavns Universitet godkendte projektforslag og
tilhørende budget jf. nedenfor. Med godkendelse af aktstykket kan projektforslaget ikke efterfølgen-
de ændres væsentligt. Forud for kontraktindgåelse fremsættes anlægslov om endelig gennemførelse
af projektet i løbet af foråret 2017.
Det nye SNM forventes overdraget til Københavns Universitet ultimo 2021. SNM vil være ejet af
staten, og Københavns Universitet vil være lejer af museet med 30 års uopsigelighed.
Totaludgift
På baggrund af det foreliggende projektforslag forventes en samlet udgift på 1.012 mio. kr. (2016-pl)
ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter og forsikring mv. som anvist i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Økonomisk ramme i mio. kr.
Entrepriseudgifter 730,8
Uforudsete udgifter 101,5
Rådgiver- og konsulenthonorar 138,8
Øvrige omkostninger 9,4
Samlede byggeudgifter ekskl. moms. 980,5
Post til indeksregulering* 31,5
Samlet økonomisk ramme 1.012,0
*Der er indlagt en post i budgettet til indeksering fra 2016-priser. Københavns Universitet skal SEA-finansiere yderligere omkostninger, der måtte
komme til indeksering.
Der er ved beregningerne anvendt det for finansloven 2016 udmeldte indeks 135,7 for anlægsprojek-
ter.
Der er i budgettet indlagt en post til fremadrettede indekseringer på 31,5 mio. kr. Yderligere in-
dekseringsudgifter skal huslejefinansieres af Københavns Universitet, og universitetet afholder alle
udgifter til skatter og afgifter i byggeperioden.
Københavns Universitet er efter ibrugtagning af SNM fritaget for husleje af Sølvtorvskomplekset,
svarende til 29,6 mio.kr. årligt (2016-pl).
Københavns Universitet betaler efter ibrugtagning administrationsbidrag, forsikring mv. af hele
SNM. Derudover betales vedligeholdelsesbidrag pr. kvm. Den forventede udgift til dette er ca. 6
mio. kr. årligt. Beløbet fastlægges endeligt ved Københavns Universitets ibrugtagning af SNM, når
byggesum og areal er kendt. Beløbet pl-reguleres årligt med nettoprisindekset.
Risikovurdering af projektet
Det er vurderingen, at der er tale om et usædvanligt byggeprojekt, der indebærer væsentlige risi-
ci. Det foreliggende projektforslag er tilpasset væsentligt på en række områder i forhold til det
oprindelige projekt fra rådgiveren. Der er således, bl.a. ved inddragelse af udenlandske granskere,
2
arbejdet med at sikre bygbarheden af museet samtidig med, at antallet af usikkerheder er væsentligt
reduceret.
Der vil også fremadrettet være fokus på at minimere risici i projektet. En større budgetsikkerhed kan
opnås, når den udførende del har været i udbud, således at risiko og bygbarhed er blevet prissat af
markedet og dermed af de parter, der skal gennemføre projektet.
Finansiering og specifikation af udgifter i indeværende finansår Udgifterne til et nyt samlet SNM
finansieres som anvist i tabel 2.
Tabel 2: Finansiering af et nyt SNM i mio. kr. (2016-priser)
Fondsdonationer 550,0
Københavns Universitet egenfinansiering 300,0
Statslig finansiering (SEA)* 100,0
Vedligeholdelses- og UNILAB-midler** 62,0
I alt 1.012,0
* SEA-finansiering. Københavns Universitet huslejefritages for denne del.
**Københavns Universitets andel af allerede afsatte vedligeholdelsesmidler, de såkaldte UNILAB-midler.
Fondsdonationer på 550 mio. kr. består af donationer fra Villum Fonden (250 mio. kr.), Det Obelske
Familie Fond (100 mio. kr.), Novo Nordisk Fonden (100 mio. kr.) og Aage og Johanne Lous-Han-
sens Fond (100 mio. kr.). De donerede beløb vil være bundet i bygningen. Ved opsigelse og fraflyt-
ning af bygningen kan donationsbeløbet på 550 mio. kr., såfremt det er i overensstemmelse med
donationsbetingelser og hjemler, tilbagebetales eller overføres til en anden bygning eller nybyggeri
under Bygningsstyrelsens ejerskab.
Københavns Universitets 300 mio. kr. i kontantfinansiering gives på samme vilkår og håndteres
regnskabsmæssigt som kontantfinansiering af ikke-værdiforøgende arbejder. Københavns Universitet
har således ikke krav på at få kontantfinansieringen udbetalt ved eventuel fraflytning.
Den statslige finansiering på 100 mio.kr. håndteres ved en øget låntagning gennem statens likviditets-
ordning. Københavns Universitet huslejefritages for denne del. Transport- og Bygningsministeriet
kompenseres for finansieringsudgiften på kommende års bevillingslove.
De resterende 62 mio. kr. finansieres af Københavns Universitets andel af allerede afsatte vedligehol-
delsesmidler, de såkaldte UNILAB-midler.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at Københavns Universitets likviditet er sund, og
at universitet kan medfinansiere projektet med 300 mio. kr. Københavns Universitet har i 2015 en
samlet omsætning på 8,4 mia. kr. og en likviditet på 2,4 mia. kr. Uddannelses- og Forskningsministe-
riet vurderer ligeledes, at Københavns Universitet kan påtage sig den økonomiske forpligtelse som
30-årig lejer af et nyt SNM.
Henset til projektets helt særlige karakter og placering, forudsættes fremsat et forslag til anlægslov
for projektet i løbet af foråret 2017, som sikrer grundlaget for igangsættelsen og myndighedsbehand-
lingen af projektet.
Der vil ikke være merudgifter i indeværende finansår.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, idet der er tale om et projekt med en totaludgift på over 100
mio. kr., hvilket kræver Finansudvalget tilslutning, jf. Budgetvejledning 2016 punkt 2.7.4.1.
3
e. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at udbyde
opførelsen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum i en hovedentreprise. Den økonomiske ramme
for det samlede projekt udgør 1.012,0 mio. kr. ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter og
forsikring mv.
Transport- og Bygningsministeriet forventer at fremsætte en anlægslov om endelig gennemførelse af
projektet i løbet af foråret 2017.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 24. november 2016
Hans Chr. Schmidt
/ Flemming Schiller
Til Finansudvalget.
4