Tidligere fortroligt aktstykke T af 18. maj 2017 om forudbetalinger i Storstrømbroens udbud
Tilhører sager:
Aktører:
Tidl. fortrolig akt T af 18.05-2017 vedr. forudbetalinger i Storstrømsbroen
https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.311/aktstykke/1893480/2593173.pdf
Tidligere fortroligt aktstykke T af 18/05-2017. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 09/06-2022. Transportministeriet. København, den 8. maj 2017. a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Vejdirektoratet – ved modtagelse af sikkerhedsstillelse – kan foretage forudbetalinger på ca. 150 mio. kr. i forbindelse med projektet vedrørende anlæg af en ny Storstrømsbro. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. Eksistensen af nærværende aktstykke er offentligt, mens indholdet er fortroligt af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud af projektet. Aktstykkets fortrolighed ophæves, når kontrakten er indgået, og eventuelle klagesager er afsluttet. b. Anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er vedtaget ved lov nr. 737 af 1. juni 2015. Der er med Aftale om fremrykning af Storstrømsbroen af 1. juli 2016 mellem daværende V-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti truffet politisk aftale om at fremrykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for baneforbindelsen. Projektet er pt. i udbudsfasen, idet udbudsmateriale for totalentreprisen (indeholdende størstedelen af anlægsprojektets entreprisearbejder) er offentliggjort i juli 2016, og konkurrencepræget dialog gennemføres frem til 3. kvartal 2017. Endeligt udbudsmateriale forventes udsendt i maj 2017. Kontrakten udbydes i overensstemmelse med ABT 93 (Almindelige Betingelser for Totalentreprise). Det vil som udgangspunkt forholde sig sådan, at en entreprenør først får dækket sine udgifter, efterhånden som arbejdet bliver udført. Der vil således være overensstemmelse mellem værdien af det på pladsen leverede stykke arbejde og betalingen. Der vil i sådanne tilfælde ikke være nogen betaling i den indledende periode, hvor der ikke leveres noget konkret anlægsarbejde, men hvor der alligevel kan være væsentlige opstartsomkostninger for entreprenøren. Aktstykke nr. Folketinget -NaN 2022 - 3755 DG000437 Offentligt Finansudvalget 2021-22 Muligheden for at udbyde med forudbetaling er imidlertid en del af ABT93, § 22 stk. 2-4. Som led i den konkurrenceprægede dialog med de bydende har det vist sig, at forudbetaling i væsentlig grad efterspørges fra de bydendes side. Hvis ikke der ydes forudbetaling, kan store entrepriser som Storstrømsbroen lægge beslag på en så væsentlig del af den vindende entreprenørs likviditet – eller medføre en så stor finansieringsmæssig risiko/udgift – at entreprenørerne vil kunne få vanskeligt ved at byde på opgaven eller vil give uforholdsmæssigt dyre tilbud. Vejdirektoratet vurderer i det konkrete tilfælde, at muligheden for at tilbyde forudbetalinger vil give anlægsprojektet en besparelse, der væsentligt overstiger omkostningerne ved, at staten (ved Vejdirektoratet) lægger udgifter ud. I henhold til de almindelige budgetregler bør det imidlertid tilstræbes, at der ikke er væsentlig tidsmæssig forskydning mellem det tidspunkt, hvor udgiften afholdes og udbetalingen. På baggrund af tilbudsgivernes tilbagemelding vurderes det dog, at forudbetaling er hensigtsmæssig for anlæg af en ny Storstrømsbro. Udbudsmaterialet for totalentreprisen opererer således med en forudbetaling på 150 mio. kr. svarende til 7,5 pct. af den forventede kontraktsum. Forudbetalingen dækker store investeringer, herunder udgifter til etablering af organisation og forskud for specialbygget materiel, som ligger forud for det egentlige byggeri. I det konkrete tilfælde afskrives forudbetalingen lineært efter udførelsen af 50 pct. af entrepri- sen. Tidspunktet for påbegyndelsen af afskrivningen af forudbetalingen vil således afhænge af den aktuelle betalingsplan og entreprisens fremdrift, men vurderes umiddelbart at være ca. 22 måneder efter udbetaling af forudbetalingen. Tilsvarende vil tidspunktet for den fulde afskrivning af forudbe- talingen afhænge af betalingsplanen og fremdriften, men forventes at ske inden udgangen af 2022. Forudbetalingerne medfører ingen ændring i den forventede totaludgift for anlæg af en ny Stor- strømsbro. Det bemærkes afslutningsvist, at der fra Vejdirektoratets side stilles krav om, at forudbetaling alene kan ske mod, at entreprenøren stiller fuld forudbetalingsgaranti for leverancen, svarende til 100 pct. af det forudbetalte beløb. Sikkerheden stilles i overensstemmelse med de almindelige betingelser for totalentreprise (ABT93) i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde. Forudbetalingsgarantien frigives løbende, efterhånden som det forudbetalte beløb nedskrives i efterfølgende betalinger for udført arbejde. Forudbetalingsgarantien sikrer staten mod tab i forbindelse med forudbetalingen. c. Aktstykket forelægges nu, således at der kan indgås kontrakt for projektet vedrørende Storstrømsbro- en i 2017, og da der i henhold til Budgetvejledningens pkt. 2.2.13 kræves særskilt hjemmel for at indgå kontrakter, der indebærer forudbetaling med en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem det tidspunkt, hvor udgiften afholdes og udbetalingen. 2 e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Vejdirektoratet – ved modtagelse af sikkerhedsstillelse – kan foretage forudbetalinger på ca. 150 mio. kr. i forbindelse med projektet vedr. anlæg af en ny Storstrømsbro. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 8. maj 2017 Trine Bramsen / København Til Finansudvalget. 3