Svar på spm. nr. S 1007: Mener ministeren, at regeringen har gjort nok for at sikre, at de ukrainske flygtninge, der kan og vil arbejde, også får fodfæste på det danske arbejdsmarked?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S. 1007.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1007/svar/1893257/2592752.pdf

Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Hans Andersen
Hans.Andersen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4551
10. juni 2022
Folketingsmedlem Hans Andersen (V) har den 1. juni 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1007, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1007:
”Mener ministeren, at regeringen har gjort nok for at sikre, at de ukrainske flygt-
ninge, der kan og vil arbejde, også får fodfæste på det danske arbejdsmarked?”
Svar:
Regeringen har fra dag ét været yderst opmærksom på at tage godt imod de mange
ukrainere, som kommer til Danmark, herunder at sørge for, at de voksne hurtigst og
bedst muligt bliver en del af det danske arbejdsmarked.
Vi har sammen med bl.a. Venstre helt ekstraordinært vedtaget en særlov for perso-
ner, der er fordrevet fra Ukraine. Særloven gør det muligt hurtigt at meddele mid-
lertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine, så de sikres de bedst mulige for-
udsætninger for at fortsætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund i
Danmark. Det gælder også hurtig adgang til arbejdsmarkedet. Senest har vi gjort
det muligt, at fordrevne fra Ukraine kan arbejde, allerede når de har søgt om op-
holdstilladelse efter særloven og fået optaget fingeraftryk og personfotografi – en
væsentlig fremrykning af muligheden for at komme ind på det danske arbejdsmar-
ked.
Derudover har regeringen indgået et partnerskab med FH, DA, AC, KL og Danske
Regioner om ukrainere i job. Partnerskabet mødes løbende og har fokus på at gøre
det så enkelt og smidigt som muligt for de tilrejsende ukrainere at komme i job. I
partnerskabet er der iværksat en lang række aktiviteter, der understøtter hurtigt job-
match. Der har fx været afholdt et stormøde med meget bred deltagelse fra bl.a.
parterne og erhvervslivet, jobmesser over hele landet og webinarer for landets job-
centre om opkvalificeringsmuligheder for netop at sikre, at de tilrejsende ukrainere
får fodfæste på det danske arbejdsmarked. Partnerskabet har også været meget op-
taget af fx kompetenceafklaring af de nye tilrejsende ukrainere, så vi kan matche
dem hurtigt til ledige jobs på arbejdsmarkedet, og der er sat ind med en bred infor-
mationsindsats på ukrainsk om vejen til det danske arbejdsmarked.
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
2
Samtidig ved jeg, at kommunerne knokler på og har sat en masse aktiviteter i søen
lokalt. Bl.a. speed-date arrangementer og jobmesser mellem ukrainere og virksom-
heder. Mit håb er, at den store indsats snart vil sætte sig yderligere i beskæftigelses-
tallene.
Arbejdet med at matche fordrevne fra Ukraine med vores arbejdsmarked er selvføl-
gelig langt fra færdigt. Jeg hæfter mig dog ved, at mange fordrevne fra Ukraine al-
lerede er visiteret jobparate i jobcenteret og har tilmeldt sig Jobindsats. Det vidner
for mig om, at rigtig mange af de fordrevne fra Ukraine er klar til det danske ar-
bejdsmarked.
Med ovenstående har vi sikret os et godt grundlag for det videre arbejde, og mit
håb er derfor, at vi på sigt vil se, at tallene stiger endnu mere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister