B 145 - svar på spm. 1, om ministeren kan bekræfte, at der som led i aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 skal gennemføres en undersøgelse af fordele og ulemper ved at sende stofafhængige i behandling frem for i fængsel med afsæt i portugisiske erfaringer, fra social- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


B 145 - svar på spm. 1.docm

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b145/spm/1/svar/1892809/2591893.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 145, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren bekræfte, at der som led i Aftale om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, skal gennemføres en undersøgelse af fordele og ulemper ved at
sende stofafhængige i behandling fremfor i fængsel med afsæt i portugisiske
erfaringer, og i bekræftende fald hvor langt man er med undersøgelsen?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, at der med
afsæt i portugisiske erfaringer skal gennemføres en undersøgelse af fordele og
ulemper ved at sende stofafhængige i behandling fremfor i fængsel. Som led i
undersøgelsen vil det blive belyst, hvilken fængselskapacitet der eventuelt vil
kunne frigives ved en sådan model. Det fremgår endvidere af aftalen, at
undersøgelsen skal gennemføres af Justitsministeriets Forskningskontor i
aftaleperioden. Justitsministeriet kan oplyse, at undersøgelsen forventes
igangsat i 2023.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2022 - 1321
Doknr.
581303
Dato
09-06-2022
Offentligt
B 145 - endeligt svar på spørgsmål 1
Social- og Ældreudvalget 2021-22