B 93 - svar på spm. 5 om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang demente i det nuværende
grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, og hvad vil det
ifølge ministeren koste at lave følgende transportordninger
- En ordning med mulighed for transport til formål vedrørende daglig
livsførelse (f.eks. indkøb)
- En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom
genoptræning, fysioterapi mv.
Svar:
Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1, har kommunalbesty-
relsen efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1 mulighed for at yde beford-
ringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kom-
munalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter
denne bestemmelse.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsord-
ning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen
og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder
om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om mod-
tageren af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vur-
dering af behovet i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at målgruppen for ordningen er mennesker med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således
ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfat-
tet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet i det
enkelte tilfælde.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele
landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og om-
kostningerne til befordring pr. borger. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministe-
riets beregninger af de årlige udgifter til en landsdækkende transportordning til
fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget hjem.
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Offentligt
B 93 - endeligt svar på spørgsmål 5
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
For så vidt angår mulighed for transport til sundhedsformål, så har jeg til besva-
relsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Generelt om ret til befordring og befordringsgodtgørelse
Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter Sundhedslovens § 170 - § 172 og
Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
nr. 816 af 18.06.2018 er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra
alment praktiserende læge, speciallæge, vederlagsfri sygehusbehandling og
genoptræning. Befordringsgodtgørelse kan ydes, når udgiften til og fra det
valgte behandlingssted overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og
104 kr. i alt for andre (2022-takster).
Herunder skitseres overordnet de mest relevante regler for mennesker med de-
mens:
Befordring eller befordringsgodtgørelse til almen praksis og speciallægepraksis
Det følger af kapitel 1 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at:
• Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret
til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra den valgte alment
praktiserende læge.
• Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove samt
personer, der har mere end 50 km fra personens bopæl eller faste op-
holdssted til speciallæge, har ret til befordring eller befordringsgodtgø-
relse til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment
praktiserende læge eller speciallæge samt uden sådan henvisning ved
besøg hos bl.a. speciallæge i oftamologi (øjensygdomme) og special-
læge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme).
Befordring eller befordringsgodtgørelse til vederlagsfri sygehusbehandling
Det følger af kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer har ret til befor-
dring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis
personen opfylder en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2. Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling
kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,
herunder bus, tog og færge, og personen ifm. sygehusbehandling ind-
kaldes til videre ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset
på weekendophold, kortere ferie eller lignende.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning
Det følger af kapitel 4 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer med behov for
genoptræning har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genop-
træningsstedet efter endt behandling på sygehus, når sygehuset ifm. udskriv-
ningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten. Personen skal op-
fylde en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
3
2. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet oversti-
ger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,
herunder bus, tog og færge.
Ledsagelse
Det følger af bekendtgørelsens § 27, at en ledsager til en patient, der modtager befor-
dring eller befordringsgodtgørelse, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse,
når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Det bemærkes, at der ikke er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til fysiote-
rapi efter sundhedsloven, og at Sundhedsministeriet ikke har beregninger, der opgør
udgifterne til en transportordning til fysioterapi for mennesker med demens. Med
undtagelse heraf vurderer Sundhedsministeriet, at de nuværende befordringsregler i
vidt omfang muliggør, at borgere med demens og ledsager kan få hjælp til befordring
eller befordringsgodtgørelse til en række sundhedsformål, herunder både almen prak-
sis, speciallægepraksis, sygehusbehandling og genoptræning efter sygehusbehandling,
når det er nødvendigt på grund af patientens alder eller helbredstilstand.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
B 93 – svar på spørgsmål nr. 1
B 93 – svar på spørgsmål nr. 2.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren fremlægge ministeriets beregninger af, hvor meget en landsdæk-
kende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens vil koste, og
vil ministeren kommentere forskellen på ministerens beregninger og de bereg-
ninger, som fremgår af evalueringsrapporten af forsøgsordningen med befor-
dring af mennesker med en demensdiagnose?
Svar:
Der lægges til grund for besvarelsen, at spørger henviser til en landsdækkende
transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget
hjem, som det fremgår af beslutningsforslag B 93.
Til brug for ministeriets beregninger af de skønnede omkostninger til implemen-
tering af en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere
med demens er der taget udgangspunkt i beregningsforudsætningerne, der
fremgår af evalueringen af Sundhedsstyrelsens forsøgsordning med befordring
af mennesker med en demensdiagnose.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af ordningen i hele landet vil
afhænge af flere forhold. Det handler om andelen af målgruppen, der anvender
ordningen og omkostningerne til befordring pr. borger samt niveauet, der læg-
ges til grund for ordningen.
En scenarieberegning i evalueringen estimerer, at det vil koste mellem 2,3 mio.
kr. og 8,2 mio. kr. årligt at udbrede befordringsordningen til hele landet. De to
beløb viser yderpunkterne i intervallet baseret på beregningsforudsætninger fra
evalueringen af forsøgsordningen. Beregningen af de 2,3 mio. kr. årligt tager
afsæt i, at 7 pct. af målgruppen gør brug af ordningen, og udgiftsniveauet base-
res på udgifterne i kommunen med det laveste udgiftsniveau. I den anden ende
af spektret tager beregningen af de 8,2 mio. kr. årligt afsæt i, at 12 pct. af mål-
gruppen anvender ordningen, og udgiftsniveauet baseres på udgifterne i kom-
munen med det højeste udgiftsniveau
Der er dog flere væsentlige forbehold for dette omkostningsinterval. Estima-
terne er baseret på omkostninger og anvendelse af befordringsordningen i en
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Offentligt
B 93 - endeligt svar på spørgsmål 5
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
periode, hvor COVID-19 har hæmmet mulighederne for at deltage i fritidsaktivi-
teter og sociale aktiviteter. Jeg hæfter mig derfor også ved, at evalueringen på-
peger, at både andelen af målgruppen, der har anvendt ordningen, og omkost-
ning pr. borger formentligt er underestimeret som følge af situationen med CO-
VID-19. Det er forventeligt, at flere borgere i målgruppen ville anvende ordnin-
gen og bruge den oftere, hvis fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter havde været
mere tilgængelige. Evalueringen påpeger endvidere, at andelen af målgruppen,
der anvender ordningen, forventeligt vil blive højere over tid, hvis ordningen for-
ankres, og kendskabet til ordningen kontinuerligt udbredes blandt målgruppen.
Herved vil omkostningerne for kommunerne forventeligt stige.
Det forventes derfor, at der skal tages højde for en større anvendelsesgrad i
målgruppen. En anvendelsesgrad på 20-30 pct. af målgruppen forventes mere
realistisk. I så fald vil udbredelsen af ordningen til hele landet koste 14-20 mio.
kr., hvis der i øvrigt tages udgangspunkt i evalueringens beregningsforudsæt-
ninger og en forventning om et serviceniveau på højde med niveauet i kommu-
nerne med det højeste serviceniveau. Og såfremt 50 pct. af målgruppen gør
brug af ordningen, skønnes udgifterne til udbredelse at koste op mod 34 mio.
kr. årligt. Skønnene baseres på evalueringens beregningsforudsætninger, som
afspejler, at kommunerne selv har kunnet påvirke serviceniveauet i ordningen.
Det bemærkes, at ovenstående skøn udelukkende afspejler, hvad selve befor-
dringsordningen vil koste ved en udbredelse af ordningen til henholdsvis 20-30
pct. af målgruppen og 50 pct. af målgruppen. Såfremt ordningen lovfæstes og
medfører nye forpligtelser for kommunerne, skal kommunerne kompenseres
økonomisk herfor i overensstemmelse med DUT-princippet. Udgifterne til en
landsdækkende transportordning til mennesker med demens må samlet set
forventes højere end ovenstående skøn. Det skyldes, at der i så fald også må
forventes omkostninger til administration i såvel kommuner som klagesystem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang kommunerne anvender servicelo-
vens muligheder for at tilbyde transport af demente, og mener ministeren, at
kommunerne i tilstrækkelig grad anvender de tilgængelige muligheder?
Svar:
Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, i hvilket omfang kommunerne
anvender servicelovens muligheder for at tilbyde transport af mennesker med
demens.
Kommunalbestyrelsen har efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1, mulighed
for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transport-
midler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsord-
ning efter denne bestemmelse.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsord-
ning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen
og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder
om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om mod-
tageren af tilskuddet selv skal kunne vælge.
Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen skal tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og
forudsætninger. Det fremgår endvidere af Vejledning om servicelovens formål
og generelle bestemmelser i loven, punkt 10 (Vejledning nr. 1 til serviceloven),
at det ikke er en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men
at det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet
for vurderingen. Målgruppen for individuel befordring efter servicelovens § 117
omfatter således mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne i bred forstand. Mennesker med demens er således ikke nævnt som en
særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfattet af bestemmelsen
ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp i det enkelte til-
fælde.
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Offentligt
B 93 - endeligt svar på spørgsmål 5
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
Med venlig hilsen
Astrid Krag