B 93 - svar på spm. 2 om, hvor meget en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens vil koste, og om forskel på beregninger, fra social- og ældreministeren,

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren fremlægge ministeriets beregninger af, hvor meget en landsdæk-
kende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens vil koste, og
vil ministeren kommentere forskellen på ministerens beregninger og de bereg-
ninger, som fremgår af evalueringsrapporten af forsøgsordningen med befor-
dring af mennesker med en demensdiagnose?
Svar:
Der lægges til grund for besvarelsen, at spørger henviser til en landsdækkende
transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget
hjem, som det fremgår af beslutningsforslag B 93.
Til brug for ministeriets beregninger af de skønnede omkostninger til implemen-
tering af en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere
med demens er der taget udgangspunkt i beregningsforudsætningerne, der
fremgår af evalueringen af Sundhedsstyrelsens forsøgsordning med befordring
af mennesker med en demensdiagnose.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af ordningen i hele landet vil
afhænge af flere forhold. Det handler om andelen af målgruppen, der anvender
ordningen og omkostningerne til befordring pr. borger samt niveauet, der læg-
ges til grund for ordningen.
En scenarieberegning i evalueringen estimerer, at det vil koste mellem 2,3 mio.
kr. og 8,2 mio. kr. årligt at udbrede befordringsordningen til hele landet. De to
beløb viser yderpunkterne i intervallet baseret på beregningsforudsætninger fra
evalueringen af forsøgsordningen. Beregningen af de 2,3 mio. kr. årligt tager
afsæt i, at 7 pct. af målgruppen gør brug af ordningen, og udgiftsniveauet base-
res på udgifterne i kommunen med det laveste udgiftsniveau. I den anden ende
af spektret tager beregningen af de 8,2 mio. kr. årligt afsæt i, at 12 pct. af mål-
gruppen anvender ordningen, og udgiftsniveauet baseres på udgifterne i kom-
munen med det højeste udgiftsniveau
Der er dog flere væsentlige forbehold for dette omkostningsinterval. Estima-
terne er baseret på omkostninger og anvendelse af befordringsordningen i en
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Offentligt
B 93 - endeligt svar på spørgsmål 2
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
periode, hvor COVID-19 har hæmmet mulighederne for at deltage i fritidsaktivi-
teter og sociale aktiviteter. Jeg hæfter mig derfor også ved, at evalueringen på-
peger, at både andelen af målgruppen, der har anvendt ordningen, og omkost-
ning pr. borger formentligt er underestimeret som følge af situationen med CO-
VID-19. Det er forventeligt, at flere borgere i målgruppen ville anvende ordnin-
gen og bruge den oftere, hvis fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter havde været
mere tilgængelige. Evalueringen påpeger endvidere, at andelen af målgruppen,
der anvender ordningen, forventeligt vil blive højere over tid, hvis ordningen for-
ankres, og kendskabet til ordningen kontinuerligt udbredes blandt målgruppen.
Herved vil omkostningerne for kommunerne forventeligt stige.
Det forventes derfor, at der skal tages højde for en større anvendelsesgrad i
målgruppen. En anvendelsesgrad på 20-30 pct. af målgruppen forventes mere
realistisk. I så fald vil udbredelsen af ordningen til hele landet koste 14-20 mio.
kr., hvis der i øvrigt tages udgangspunkt i evalueringens beregningsforudsæt-
ninger og en forventning om et serviceniveau på højde med niveauet i kommu-
nerne med det højeste serviceniveau. Og såfremt 50 pct. af målgruppen gør
brug af ordningen, skønnes udgifterne til udbredelse at koste op mod 34 mio.
kr. årligt. Skønnene baseres på evalueringens beregningsforudsætninger, som
afspejler, at kommunerne selv har kunnet påvirke serviceniveauet i ordningen.
Det bemærkes, at ovenstående skøn udelukkende afspejler, hvad selve befor-
dringsordningen vil koste ved en udbredelse af ordningen til henholdsvis 20-30
pct. af målgruppen og 50 pct. af målgruppen. Såfremt ordningen lovfæstes og
medfører nye forpligtelser for kommunerne, skal kommunerne kompenseres
økonomisk herfor i overensstemmelse med DUT-princippet. Udgifterne til en
landsdækkende transportordning til mennesker med demens må samlet set
forventes højere end ovenstående skøn. Det skyldes, at der i så fald også må
forventes omkostninger til administration i såvel kommuner som klagesystem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag