Nyhed om hensigtserklæring mellem Danmarks regering og Færøernes landsstyre om et nyt fængsel på Færøerne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 38)
Aktører:
Statsministeren og Færøernes lagmand underskriver hensigtserklæring om nyt fængsel på Færøerne
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/bilag/38/2591740.pdf
Statsministeren og Færøernes lagmand underskriver hensigtserklæring om nyt fængsel på Færøerne 7. juni 2022 Statsminister Mette Frederiksen og lagmand Bárður á Steig Nielsen har i dag underskrevet en hensigtserklæring om at bygge et nyt og større fængsel på Færøerne. Kriminalforsorgen på Færøerne varetager en vigtig samfundsfunktion og bidrager til trygheden i det færøske samfund. Regeringen og landsstyret ønsker at skabe bedre og mere nutidige forhold for både indsatte og ansatte. Et nyt fængsel vil bl.a. indebære, at færinger i videre omfang end i dag kan afsone fængselsstraffe på Færøerne. Lagmand Bárður á Steig Nielsen: ”Det er en fantastisk nyhed, at vi nu kan se frem til et nyt fængsel på Færøerne. Det har været et stort politisk ønske, at færøske indsatte kan afsone deres dom på Færøerne. Jeg er meget tilfreds med, at det nu vil være muligt. Det nye fængsel har ikke blot betydning for de enkelte indsatte, som får hensigtsmæssige og nutidige forhold. Nej, det vil have stor betydning for retssikkerheden i det færøske samfund.” Justitsminister Mattias Tesfaye udtaler: ”I dag er en god dag i det dansk-færøske forhold. Hensigtserklæringen betyder, at vi nu har taget et afgørende skridt for at modernisere fængselsforholdene på Færøerne. Jeg er meget glad for, at regeringen og landsstyret har besluttet at iværksætte projektet, som imødekommer et stort ønske på Færøerne. Helt konkret har regeringen og landsstyret i dag aftalt en proces, som skal føre til et nyt fængsel på Færøerne i 2030.” Den indgåede hensigtserklæring kan læses her. Baggrund På baggrund af et ønske om at forbedre fængselsforholdene på Færøerne nedsatte justitsministeren og lagmanden i 2021 en dansk-færøsk arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, landsstyret, kriminalforsorgen og Færøernes Politi, som bl.a. har drøftet konkrete forslag til at forbedre afsoningsforholdene. Sideløbende hermed har kriminalforsorgen på baggrund af midler, som blev bevilliget i forbindelse med finansloven fra 2021, udarbejdet en analyse af fængselsforholdene på Færøerne. I analysen har kriminalforsorgen identificeret flere løsningsmodeller, som helt eller delvis imødekommer de nuværende udfordringer i fængselsvæsenet på Færøerne. Der vil i forbindelse med, at der etableres et nyt fængsel, blive taget udgangspunkt i dette arbejde. For yderligere information Christian Kehler, Justitsministeriet Telefon: 21 83 63 39 Mail: chke@jm.dk Pól R. Wolles, Lagmandens kontor Telefon: +298 504705 Mail: polrw@tinganes.fo Offentligt FÆU Alm.del - Bilag 38 Færøudvalget 2021-22
Hensigtserklaering
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/bilag/38/2591741.pdf
Hensigtserklæring mellem Danmarks regering og Færøernes landsstyre om et nyt fængsel på Færøerne Kriminalforsorgen på Færøerne varetager en vigtig samfundsfunktion og bidrager til trygheden i det færøske samfund. Danmarks regering og Færøernes landsstyre ønsker at forbedre rammerne for af- soning på Færøerne med henblik på at skabe hensigtsmæssige og nutidige forhold for både indsatte og ansatte. Regeringen og landsstyret er på den baggrund enige om at påbegynde processen med at opføre et nyt og større fængsel på Færøerne som erstatning for Arresten i Mjørkadalur. Processen består af tre faser og forløber efter følgende tentative plan: • I 2023 og 2024 skal byggeriet projekteres, og den ønskede placering skal fastlægges mellem regeringen og landsstyret. • I 2025 og 2026 skal der anskaffes og byggemodnes en egnet grund. • I 2027-2030 skal det nye fængsel opføres. Regeringen afsætter allerede nu de fornødne midler til projekteringsfasen. Regeringen vil afsætte den fornødne finansiering, når der på baggrund af projekteringsfasen foreligger klarhed om projektets nærmere udformning og økonomi. Finansieringen forudsætter tilslutning fra Folketinget, herunder bevillingsmæssig hjemmel. Etablering af mere tidssvarende afsoningsforhold på Færøerne nødvendiggør, at en række forhold af betydning for længerevarende afsoninger skal afklares mellem danske og færøske myndigheder, her- under undervisning og beskæftigelse af indsatte. Regeringen og landsstyret er enige om, at der forin- den ibrugtagning af et nyt fængsel skal være etableret de nødvendige tiltag hertil med inddragelse af bl.a. færøske uddannelsesinstitutioner og færøsk erhvervsliv. Relevante danske og færøske myndigheder etablerer et tæt og løbende samarbejde i hele projektperi- oden. Tórshavn, den 7. juni 2022 Mette Frederiksen Bárður á Steig Nielsen Statsminister Lagmand Offentligt FÆU Alm.del - Bilag 38 Færøudvalget 2021-22