L 157 - svar på MFU spm. 150 om, at forskningen peger på, at reglerne bag tvangsfordelingen er et ”ungdomsskadeligt makværk”, der vil skabe mistrivsel og øget frafald, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. juni 2022
Sagsnr.: 22/11835
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. juni 2022 efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Britt Bager (KF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 149:
"Hvordan vil ministeren forhindre, at lovforslaget bliver et "ungdoms-
skadeligt makværk", sådan som en af Danmarks førende forvaltningsek-
sperter og førende pædagogiske eksperter har kaldt regeringens forslag i
Politikken?"
Svar:
For en god ordens skyld vil jeg gerne på ny understrege, at der ikke er
tale om tvangsfordeling af ansøgerne. Ansøgerne kan angive et antal ud-
dannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ansøgernes ønsker vil blive for-
søgt opfyldt i prioriteret rækkefølge inden for de rammer, som er fore-
slået i lovforslaget. Det skønnes i konsekvensberegningerne, at langt
størstedelen af ansøgerne vil få opfyldt deres 1. prioritetsønske. Selvom
beregningerne er behæftet med usikkerhed, ligesom prioritetsopfyldelsen
i den nye fordelingsmodel vil afhænge af bl.a. søgemønstre og institutio-
nernes og afdelingernes kapaciteter, så mener jeg, at det er helt forfejlet
at tale om tvangsfordeling.
Der lægges til grund for svaret, at spørgeren henviser til et debatindlæg i
Politiken fra den 24. marts 2022 af Niels Egelund, Jørgen Grønnegaard
og Peter Mogensen, hhv. professor emeritus ved Dansk Institut for Pæ-
dagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, professor emeritus ved
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og direktør i Kraka.
Offentligt
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 150
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
Argumentet i debatindlægget angår primært to elementer fra den oprin-
delige aftale vedrørende dels lodtrækning i fordelingszoner og dels den
maksimale transporttid på 60 minutter, idet skribenterne bag debatind-
lægget frygter, at nogle elever dermed kan få langt til deres uddannelse og
miste tilknytning til deres lokalområde.
Begge disse elementer er imidlertid ændret med tillægsaftalen af den 23.
maj 2022.Dels er lodtrækningselementet fjernet som udvælgelseskrite-
rium i fordelingszoner og erstattet af transporttid, dels er den maksimale
transporttid, der i dag er 60 minutter, nu sat ned til 45 minutter, hvilket
forventes at betyde, at antallet af elever, der skal bevæge sig langt, falder
med den nye aftale ift. de nuværende regler.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. juni 2022
Sagsnr.: 22/11835
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. juni 2022 efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Britt Bager (KF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 150:
"Er ministeren enig i, at forskningen peger på, at reglerne bag tvangsfor-
delingen er et "ungdomsskadeligt makværk", der vil skabe mistrivsel og
øget frafald, sådan som en af Danmarks førende forvaltningseksperter og
førende pædagogiske ekspert har udtalt i Politikken, og kan ministeren
redegøre for, hvad den danske forskningslitteratur siger om effekterne af
at tvangsfordele elever på baggrund af forældreindkomst eller andre kri-
terier i gymnasiet eller i grundskolen?"
Svar:
For en god ordens skyld vil jeg gerne på ny understrege, at der ikke er
tale om tvangsfordeling af ansøgerne. Ansøgerne kan angive et antal ud-
dannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ansøgernes ønsker vil blive for-
søgt opfyldt i prioriteret rækkefølge inden for de rammer, som er fore-
slået i lovforslaget. Det skønnes i konsekvensberegningerne, at langt
størstedelen af ansøgerne vil få opfyldt deres 1. prioritetsønske. Selvom
beregningerne er behæftet med usikkerhed, ligesom prioritetsopfyldelsen
i den nye fordelingsmodel vil afhænge af bl.a. søgemønstre og institutio-
nernes og afdelingernes kapaciteter, så mener jeg, at det er helt forfejlet
at tale om tvangsfordeling.
For så vidt angår, om "forskningen peger på", at der skulle være hold i det
citerede "ungdomsskadeligt makværk" fra et debatindlæg i Politiken, henvi-
ses dels til svaret på L 157 - spm. 149 og dels til det forhold, at der, så
Offentligt
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 150
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
vidt ministeriet er bekendt, ikke findes dansk forskning, der eksplicit un-
dersøger effekterne af elevfordeling efter forældreindkomst på hverken
gymnasier eller grundskoler.
For så vidt angår øvrig dansk forskning vedrørende "effekterne af at tvangs-
fordele elever på baggrund af forældreindkomst eller andre kriterier i gymnasiet eller i
grundskolen" gøres opmærksom på, at der hverken i dag er eller tidligere
har været komplet frit optag på danske uddannelsesinstitutioner. Der
gælder således altid en række regler for optag, kapaciteter, fordeling, sko-
ledistrikter, skift, frit valg og lignende. Dertil kommer de forsøg og lokale
tiltag mv., der har været gennemført gennem tiden. Hvilke af disse regler
og tiltag, spørgeren måtte mene var udtryk for "tvangsfordeling," kan
ikke udledes af spørgsmålet, og der er antageligvis gennemført et stort
antal evalueringer og undersøgelser inden for de forskellige emner.
Eksempelvis har Trygfondens Børneforskningscenter i 2020 lavet en
evaluering af virkningerne af Aarhus Kommunes skoleomfordelingspoli-
tik for tosprogede skolestartere, og Danmarks Evalueringsinstitut har i
2018 udgivet rapporten 'Fordeling af elever på de almene gymnasier og
HF', som spørger muligvis kan finde relevant.
Da der er tale om et meget bredt spørgsmål, kan det ikke besvares med
en udtømmende liste over al relevant dansk forskning inden for den tids-
mæssige ramme for lovbehandlingen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil