L 198 - svar på spm. 34 om, hvordan processen er i forhold til de rapporteringer om overholdelsen af ILO-konventioner, der er gældende for Grønland, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse spm. 34, L 198 [DOK1180527].DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L198/spm/34/svar/1139699/1374102.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i an- lægsfasen af et storskalaprojekt (L 198), som Folketingets Grønlandsud- valg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2014. Karen Hækkerup / Rasmus Kieffer-Kristensen Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 26. maj 2014 Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: ASP Sagsnr.: 2014-0037-0080 Dok.: 1180527 Grønlandsudvalget 2013-14 L 198 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov for Grønland om udlæn- dinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et stor- skalaprojekt (L 198) fra Folketingets Grønlandsudvalg: ”Hvordan er processen i forhold til de rapporteringer om over- holdelsen af ILO-konventioner, der er gældende for Grøn- land?” Svar: Beskæftigelsesministeriet har generelt om ILO’s rapporteringssystem op- lyst, at de årlige ILO-rapporteringer er et vigtigt led i ILO’s overvågnings- system. Efter artikel 22 i ILO’s statut er alle ILO’s medlemslande forplig- tet til med et vist interval at rapportere til ILO om gennemførelsen og overholdelsen af ratificerede konventioner. Disse rapporteringer følger så- ledes en bestemt rapporteringscyklus. Beskæftigelsesministeriet har desuden oplyst, der inden for ILO findes to former for rapportering: Såkaldte ”detaljerede rapporteringer” og ”simple rapporteringer”. Medlemslandene skal som udgangspunkt rapportere detal- jeret første gang, de rapporterer til ILO om gennemførelse og overholdelse af en konvention. Derudover skal medlemslandene benytte detaljerede rapporteringer, hvis der er gennemført væsentlige ændringer i lovgivning eller praksis inden for konventionens område. Langt de fleste rapporterin- ger finder dog sted i form af simple rapporteringer, der bygger oven på de detaljerede rapporteringer. Rapporteringer skal dække perioden fra sidste rapportering til og med den 31. maj i det pågældende år. Både detaljerede og simple rapporteringer skal bygges op efter en rapportformular godkendt af ILO’s styrelsesråd. Medlemslandene er også forpligtet til at høre ar- bejdsmarkedets parter over regeringssvaret og medsende bemærkningerne til ILO. Beskæftigelsesministeriet har endvidere oplyst, at ILO’s uafhængige Ek- spertkomité på baggrund af ILO-rapporteringen danner sig et samlet bille- de og afgiver årligt en rapport om medlemslandenes overholdelse af ratifi- cerede ILO-konventioner. I rapporten kan Ekspertkomitéen ved “direct requests” eller “observations” gøre opmærksom på et eventuelt ønske om, at et medlemsland ved næste rapportering for konventionen belyser særlige spørgsmål eller afgiver en detaljeret rapport. Ekspertkomitéens rapport danner yderligere baggrund for behandling på ILO’s Arbejdskonference, hvor konferencens Applikationskomité hvert år udvælger 25 landesager til særlig gennemgang. 3 For så vidt angår processen i forhold til Grønland har Beskæftigelsesmini- steriet oplyst, at ministeriet hvert år medio/ultimo marts modtager ILO’s høring af Grønland (og Færøerne). Disse høringer videreformidles til de ansvarlige ministerier i Grønland (og på Færøerne) samt de respektive rigsombud. Hvor kompetencen ikke er overtaget af selvstyret, udarbejder de kompetente danske myndigheder rapporterne, som herefter sendes til landsstyret med henblik på høring af de relevante parter på det grønland- ske arbejdsmarked. Bemærkninger til rapporterne fra parternes side med- tages i den endelige rapport til ILO.