Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28051

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b79/20211_b79_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i
    kolonihaver
    [af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det
    Konservative Folkeparti
    Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet,
    Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
    Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
    ser positivt på indenrigs- og boligministerens reaktion på
    beslutningsforslaget, som er stillet med det formål at værne
    om kolonihaveområderne og intentionerne bag kolonihave-
    loven. Ministeren har i sin tale ved 1. behandling af beslut-
    ningsforslaget udlagt det eksisterende regelgrundlag, fordele
    og ulemper ved beslutningsforslaget og regeringens forslag
    til, hvordan man kan imødekomme den del af beslutnings-
    forslaget, som handler om at give mulighed for at indføre
    et forbud mod overtrædelser af reglerne om ulovlig helårs-
    beboelse, ligesom man har for sommerhuse reguleret i plan-
    loven.
    Flertallet bemærker, at regeringen på baggrund af beslut-
    ningsforslaget vil fremsætte et forslag til ændring af koloni-
    haveloven i folketingsåret 2022-23. Forslaget vil fastsætte
    et generelt forbud mod helårsbeboelse og gælde alle kolo-
    nihaveområder uanset deres grundlag (f.eks. lokalplan, land-
    zonetilladelse, servitut eller lejeaftale). Det vil betyde, at der
    som en del af lovforslaget fastsættes en definition af, hvad
    der ikke er helårsbeboelse.
    Lovforslaget vil samtidig gøre håndhævelsen af forbud-
    det til en tilsynsforpligtelse for kommunen. Kommunen vil
    få mulighed for at meddele påbud til kolonister, der anven-
    der deres kolonihave ulovligt. Hvis den ulovlige anvendelse
    ikke stopper efter et påbud, vil kommunerne fremover kun-
    ne give administrative tvangsbøder, ligesom det i dag er
    muligt i sommerhusområderne. I sidste ende vil kommuner-
    ne kunne politianmelde, hvis den ulovlige anvendelse ikke
    stopper.
    Flertallet er enigt om, at ministerens alternative forslag
    vil kunne løse nogle af de udfordringer, som man står over
    for i mange kolonihaver i dag. Kolonihaveforeningerne har i
    dag svært ved at håndhæve reglerne om helårsbeboelse, men
    ved at give kommunen tilsynsforpligtelse og redskaber til
    at bekæmpe ulovlig helårsbeboelse er det flertallets forhåb-
    ning, at man kan opretholde kolonihaveområdernes særlige
    karakter til glæde for den brede befolkning.
    Flertallet ser frem til en snarlig fremsættelse af lovforsla-
    get, som vil gennemføre de af ministeren foreslåede ændrin-
    ger af kolonihaveloven, og udvalgets behandling af samme.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
    bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. februar 2022 og
    var til 1. behandling den 18. maj 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-
    og Boligudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Til beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2021-22
    AX028051
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om beslutningsforslaget.
    P.u.v.
    Søren Egge Rasmussen
    formand
    2