Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 7. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28033

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l157/20211_l157_tillaegsbetaenkning.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 7. juni 2022
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
    uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
    erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale
    uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser
    (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser)
    [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
    1. Ændringsforslag
    Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances med-
    lemmer af udvalget har stillet 24 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Marie Krarup
    (UFG) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (V, KF, DF, NB og LA) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    imod de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke med-
    lemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbe-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
    Nye Borgerlige og Liberal Alliance
    Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepar-
    tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af
    udvalget opfordrer regeringen til at udskyde behandlingen
    af L 157 om tvangsfordeling af elever, og at 3. behandling
    dermed udskydes.
    Regeringen har i sidste øjeblik hastet en ændring af
    tvangsfordelingsmodellen igennem. Den kan have væsentli-
    ge konsekvenser for, hvordan modellen indvirker på eleve-
    rne, og hvilke dele af byerne som bliver hårdest ramt.
    Samtidig noterer medlemmerne sig, at regeringens egne
    embedsmænd skriver, at »beregningerne er behæftet med
    meget store usikkerheder, som bl.a. skyldes, at beregninger-
    ne beror på midlertidige beregningstekniske kapaciteter og
    historiske søgemønstre samt forskelle mellem tilgangs- og
    ansøgerpopulation, herunder at ufordelte ansøgere ikke er
    medtaget i beregningsgrundlaget«, jf. bilag 3 i »Tillægsafta-
    le til aftale om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale
    Uddannelser mellem regeringen (Socialdemokratiet) og So-
    cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alter-
    nativet og Kristendemokratierne«.
    Det betyder, at regeringen reelt ikke aner, hvor store kon-
    sekvenserne bliver af deres tvangseksperiment, og hvem der
    bliver ramt. Det er stærkt kritisabelt, at et så stort indgreb
    over for eleverne gennemtrumfes på et så spinkelt beslut-
    ningsgrundlag.
    Derfor har Det Konservative Folkeparti sendt en række
    spørgsmål angående konsekvensvurderingerne og evidensen
    bag de forventede effekter bag tvangsmodellen, som ikke er
    blevet besvaret. 3. behandling bør udskydes, så disse spørgs-
    mål kan besvares. Der bør også afsættes tid til at indhente
    nye høringssvar fra alle eksterne aktører, så konsekvenserne
    af den seneste ændring af lovforslaget bliver belyst ordent-
    ligt.
    Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2021-22
    AX028033
    Endelig bemærkes, at V, KF, DF og NB ønsker at styr-
    ke udkantsgymnasiernes mulighed for at overleve i den
    kommende tid med faldende elevgrundlag. V, KF og DF
    opfordrer regeringen til at indkalde til nye forhandlinger,
    hvor taxametersystemet bliver en central del af svaret på
    den udfordring. En del af de knap 200 mio. kr., regeringen
    vil bruge på at administrere tvangsfordelingen af elever, er
    bedre brugt på at hjælpe udkantsgymnasierne.
    Samlet set mener Det Konservative Folkeparti, Venstre,
    Dansk Folkeparti, Nye borgerlige og Liberal Alliance, at der
    er en væsentlig risiko for lovsjusk, hvis regeringen stemmer
    L157 igennem på torsdag.
    Venstre og Dansk Folkeparti
    Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
    ønsker at sikre et Danmark i bedre uddannelsesbalance, hvor
    man kan tage en ungdomsuddannelse over hele landet tæt
    på, hvor man bor.
    Derfor støtter Venstre og DF den del af lovforslaget,
    der omhandler landdistrikterne – i lovforslaget betegnet af-
    standszonerne – og derfor havde Venstre sammen med DF
    og LA og støttet af KF og NB stillet forslag om at få delt
    lovforslaget op i to, så der kunne stemmes særskilt om hen-
    holdsvis tvangsfordelingsmodellen på baggrund af forældre-
    indkomst, der nu trækkes ned over de større byområder, og
    om modellen for landområderne.
    En sådan opdeling og afstemning har Socialdemokraterne
    desværre blokeret for sammen med et flertal af de røde
    partier i Folketinget.
    Det er trist. Og det betyder også, at selv om der er et
    bredt flertal i Folketinget, som gerne vil stemme for den
    del, så får de desværre ikke mulighed for det. Det ville
    ellers have sikret stabilitet for de mindre gymnasier landet
    over og netop understreget over for dem, at et bredt flertal
    i Folketinget er optaget af at sikre dem fremover. Det er
    nemlig også forudsætningen for det frie gymnasievalg, at
    elever rundt i landet overhovedet har et lokalt gymnasium at
    vælge.
    Lovforslagets del om gymnasierne rundt i landet ligner
    den model, vi allerede har i dag, og at holde hånden under
    de mindre gymnasier er netop derfor med til at sikre det frie
    gymnasievalg i hele landet.
    Men kapacitetsregler er ikke nok og kan ikke stå alene,
    der er også behov for en taxameterreform, der sikrer bedre
    økonomiske vilkår for de mindre gymnasier – herunder et
    markant højere grundtilskud og en ligestilling af udkantsta-
    xameteret mellem institutioner, som vil betyde alverden for
    de mindre hhx-institutioner landet over. Det har Venstre
    stillet forslag om til både finansloven og i beslutningsfor-
    slag. Også de forslag har Socialdemokraterne og de røde
    partier stemt imod – senest i forbindelse med 3. behandling
    af finansloven for 2022. Venstre og DF har længe opfordret
    den socialdemokratiske regering til at indkalde til taxame-
    terforhandlinger, så grundtilskuddet til de mindre gymnasier
    kan sættes markant op. Den tidligere VLAK-regering hav-
    de afsat en varig reservationsbevilling til at sikre højere
    taxametre, og der var igangsat et taxametereftersyn og en
    gennemgang af institutionsområdet. Dermed var der et gen-
    nemarbejdet grundlag for et nyt taxametersystem og økono-
    misk sikkerhed for de mindre institutioner i en tid, hvor
    ansøgertallet mange steder i landdistrikterne falder meget.
    Venstre og DF er imod tvangsfordeling af gymnasiee-
    lever på baggrund af deres forældres indkomst. Det er
    udansk, og det bryder fundamentalt med det frie uddannel-
    sesvalg. Venstre og DF ønsker frit valg for de unge, og der-
    for vil vi rulle den del af lovgivningen tilbage efter et valg,
    jf. bemærkningerne i et tidligere afgivet betænkningsbidrag
    og det fælles bidrag i denne tillægsbetænkning.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget ønsker, at un-
    ge i fremtiden fortsat skal have mulighed for at gå på et
    lokalt gymnasium af høj faglig kvalitet. Radikale Venstre
    støtter derfor fortsat op om elevfordelingsaftalen af juni
    2021 med de forbedringer og justeringer, som er foretaget
    i tillægsaftalen af maj 2022, og som skaber sikkerhed for, at
    unge kan gå på et gymnasium tæt på deres bopæl.
    4. Ændringsforslag
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V, DF, LA), tiltrådt af et mindretal (KF og
    NB):
    Til § 1
    1) I den under nr. 7 foreslåede § 11 b udgår stk. 2.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]
    2) I den under nr. 7 foreslåede § 11 b udgår i stk. 3, der
    bliver stk. 2, »og 2«.
    [Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1]
    3) I den under nr. 7 foreslåede § 11 d udgår stk. 2.
    Stk. 3 bliver herefter stk 2.
    [Forældreindkomst udgår som parameter i elevfordelings-
    modellen]
    4) I den under nr. 7 foreslåede § 11 d udgår i stk. 3, der
    bliver stk. 2, », herunder hvornår en zone bliver afstands-
    eller fordelingszone, hvornår en zone skifter status, og hvor-
    dan forældreindkomst opgøres«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
    5) De under nr. 7 foreslåede §§ 11 e og 11 f udgår.
    [Forældreindkomst udgår som parameter i elevfordelings-
    modellen]
    6) I den under nr. 7 foreslåede § 11 g ændres i stk. 2 »§§
    11 h og i« til: »§ 11 h«.
    [Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 7]
    Principalt
    7) Den under nr. 7 foreslåede § 11 i udgår.
    2
    [Forældreindkomst udgår som parameter i elevfordelings-
    modellen]
    Subsidiært
    8) I den under nr. 7 foreslåede § 11 i indsættes i stk. 1, 5.
    pkt., efter »Sankt Annæ Gymnasium«: »og IBB shippinglin-
    jen på Niels Brock«.
    [Fritagelse af shippinglinjen på Niels Brock]
    9) I den under nr. 7 foreslåede § 11 j ændres i stk. 1 »§§
    11 h og i« til: »§ 11 h«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]
    10) I den under nr. 7 foreslåede § 11 k ændres i stk. 1, 1.
    pkt., »§§ 11 h-11 j« til: »§§ 11 h og 11 j«.
    [Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 7]
    Til § 2
    11) Nr. 2 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    12) Nr. 3. udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    13) I det under nr. 4 foreslåede § 34 a, stk. 1, 2. pkt.,
    ændres », uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til mer-
    kantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studen-
    tereksamen» til: »og uddannelsen til hf-eksamen«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    14) Nr. 5 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    15) Nr. 6 affattes således:
    »6. I § 34 a, stk. 4, ændres »de forpligtende samarbejder«
    til: »gymnasiesamarbejdet«.«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    16) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 34 a, stk.
    6, udgår », og efter »hf-eksamen« indsættes: »samt uddan-
    nelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til
    teknisk studentereksamen««.
    [Udskillelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser]
    17) I det under nr. 8 foreslåede § 34 a, stk. 6, ændres »,
    udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen
    til merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til
    teknisk studentereksamen« til: »og udbud af uddannelsen til
    hf-eksamen«.
    [Udskillelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser]
    18) Nr. 9 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    19) Nr. 10 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    Til § 3
    20) Nr. 1 affattes således:
    »1. § 8 b ophæves.«
    [Ophævelse af tilskudsloft]
    Til § 4
    21) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 14 b udgår
    stk. 2.
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
    [Udskillelse af krav om aftale]
    22) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 14 b udgår i
    stk. 3, der bliver stk. 2, »og 2«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 21]
    23) I den under nr. 1 foreslåede § 14 b indsættes som stk.
    4:
    »Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for uddannelsen
    til teknisk studentereksamen og uddannelsen til merkantil
    studentereksamen.«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    24) I det under nr. 2 foreslåede § 20, stk. 2, ændres »de 3-
    årige uddannelser til teknisk, merkantil og« til: »den 3-årige
    uddannelse til«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16 og 17]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1, 2, 4, 6 og 10
    Ændringsforslagene er lovtekniske konsekvensændringer
    som følge af ændringsforslag nr. 3, 5 og 7.
    Til nr. 3, 5 og 7
    Med ændringsforslagene udgår forældreindkomst som
    parameter i elevfordelingsmodellen.
    Til nr. 8
    Af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 7, hvori § 11 i, stk.
    1, foreslås affattet, fremgår det af det foreslåede § 11 i,
    stk. 1, 5. pkt., at på institutioner eller afdelinger i fordelings-
    zoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt
    i tre dele. En del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkate-
    gorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstka-
    tegorien, og en del er forbeholdt ansøgere i højindkomstka-
    tegorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfor-
    delingen i de tre indkomst kategorier for den pågældende
    uddannelse i den zone, institutionen eller afdelingen ligger
    i. En ansøger kan kun få reserveret plads i den del af insti-
    tutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den
    indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Dette gælder dog
    ikke for Sankt Annæ Gymnasium.
    I det under nr. 7 foreslåede § 11 i, stk. 1, 5. pkt., foreslås
    »og IBB shippinglinjen på Niels Brock« indsat efter »Sankt
    Annæ Gymnasium«.
    3
    Det foreslåede vil indebære, at der ved fordeling af ansø-
    gere til IBB shippinglinjen på Niels Brock ikke tages hensyn
    til ansøgernes indkomstgrupper.
    Til nr. 9
    Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-
    dringsforslag nr. 5 og 7.
    Til nr. 11
    Med ændringsforslaget udgår muligheden for, at børne-
    og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en
    institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis instituti-
    onen eller en afdeling under institutionen i 3 på hinanden
    følgende år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansø-
    gere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens
    fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale uddannel-
    se.
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de erhvervs-
    gymnasiale uddannelser – hhx og htx – udgår af lovforsla-
    get, jf. ændringsforslag 16 og 17.
    Til nr. 12-15
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de erhvervs-
    gymnasiale uddannelser – hhx og htx – udgår af lovforsla-
    get, jf. ændringsforslag 16 og 17.
    Til nr. 16 og17
    Med ændringsforslaget udgår de erhvervsgymnasiale ud-
    dannelser – hhx og htx – af lovforslaget.
    Til nr. 18
    Med ændringsforslaget udgår regionsrådets mulighed for
    efter høring af den berørte institution at afgive indstilling
    til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en insti-
    tution eller en afdeling bør nedlægges.
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de erhvervs-
    gymnasiale uddannelser – hhx og htx – udgår af lovforsla-
    get, jf. ændringsforslag 16 og 17.
    Til nr. 19
    Med ændringsforslaget udgår regionsrådets mulighed for
    at kunne godkende en institution efter denne lov til, at den
    eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium.
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de erhvervs-
    gymnasiale uddannelser – hhx og htx – udgår af lovforsla-
    get, jf. ændringsforslag 16 og 17.
    Til nr. 20
    Med ændringsforslaget vil det ved lov nr. 2532 af 22.
    december 2021 etablerede tilskudsloft for visse institutioner
    omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale ud-
    dannelser blive ophævet.
    Til nr. 21
    Med ændringsforslaget fjernes kravet om, at skift kræver
    en aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller
    eleven vil skifte fra.
    Til nr. 22
    Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvensændring
    som følge af ændringsforslag nr. 23.
    Til nr. 23 og 4
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de erhvervs-
    gymnasiale uddannelser – hhx og htx – udgår af lovforsla-
    get, jf. ændringsforslag 16 og 17.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2022 og var
    til 1. behandling den 7. april 2022. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
    ningsudvalget.
    Udvalget afgav betænkning den 2. juni 2022. Lovforsla-
    get var til 2. behandling den 7. juni 2022, hvorefter det blev
    henvist til fornyet behandling i udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 2
    bilag på lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet
    spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig
    besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 134, de øvri-
    ge spørgsmål forventes besvaret inden 3. behandling.
    Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Lotte Rod (RV)
    Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (FG)
    Anni Matthiesen (V) Morten Dahlin (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Mette Abildgaard (KF)
    Britt Bager (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    4
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    5