Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28026

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b172/20211_b172_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at erstatte fasttrackordningen for permanent
    ophold for herboende 18-19-årige med en ny ordning med tidsbegrænset
    ophold
    [af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, FG og SIU)
    indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (DF, KF og NB) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
    Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget mener, at udlændinge,
    der er i Danmark, skal stilles fair og strenge krav, når det
    drejer sig om at opnå permanent opholdstilladelse og efter-
    følgende statsborgerskab. Venstre mener dog ikke, at beslut-
    ningsforslaget, som Det Konservative Folkeparti fremsætter,
    er en del af denne fair og strenge udlændingepolitik. Det
    skyldes, at beslutningsforslaget mest af alt har til formål
    at gøre livet sværere for herboende unge udlændinge, som
    bidrager positivt og gerne vil være en del af det danske
    samfund.
    Venstre mener, at det er uhensigtsmæssigt at ændre i vo-
    res udlændingesystem, så det ikke længere vil kunne rumme
    unge herboende udlændinge. Ved at gennemføre de foreslå-
    ede ændringer i forslaget risikerer vi, at en fejl i valg af
    uddannelse hos de unge herboende udlændinge kan have
    uhensigtsmæssige konsekvenser for deres opholdsgrundlag
    i Danmark. Dermed kan vi risikere at straffe unge udlændin-
    ge, der ønsker at bidrage positivt til det danske samfund.
    Derudover anerkender Venstre, at nogle af dem, der be-
    nytter fasttrackordningen, senere begår kriminalitet eller en-
    der på offentlig forsørgelse, hvilket Det Konservative Folke-
    parti påpeger. Men Venstre mener ikke, at det skal betyde, at
    vi i Danmark bør indføre lovgivning, der gør livet sværere
    og giver mindre incitament for alle 18-19-årige herboende
    udlændinge til at integrere sig i det danske samfund. Venstre
    mener derfor, at vi skal lave anden lovgivning, der rammer
    dem, der træder ved siden af.
    På denne baggrund stemmer Venstre imod beslutnings-
    forslaget.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget deler den be-
    kymring, der ligger til grund for forslaget om at erstatte den
    såkaldte fasttrackordning for 18-19-årige med en ny ordning
    med tidsbegrænset ophold.
    DF er enige med forslagsstillerne i, at den nuværende
    fasttrackordning for herboende 18-19-årige ikke fungerer
    efter hensigten. DF er endvidere enige med forslagsstillerne
    i, at asylsystemet ikke skal bruges som en fasttrackordning,
    hverken til permanent ophold eller til dansk statsborgerskab,
    og at asyl er midlertidigt, hvilket betyder, at asylanter som
    udgangspunkt skal tilbage til hjemlandet, når det er muligt.
    DF mener, at en sådan ordning, som forslagsstillerne
    foreslår, hvor opholdstilladelse gøres tidsbegrænset og be-
    tinges af, at man ikke begår eller har begået kriminalitet, og
    at man ikke er på kontanthjælp i over 3 måneder, vil være
    med til at understøtte, at unge udlændinge, der har boet i
    Danmark i længere tid, i højere grad vil deltage aktivt på
    arbejdsmarkedet, bidrage til fællesskaber og undlade at begå
    kriminalitet.
    Til beslutningsforslag nr. B 172 Folketinget 2021-22
    AX028026
    DF kan på den baggrund støtte beslutningsforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
    var til 1. behandling den 27. april 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin-
    ge- og integrationsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) fmd. Thomas Jensen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Carl Valentin (SF)
    Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL)
    Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V)
    Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF)
    Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB) Carsten Kissmeyer (V)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2