Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27994

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l162a/20211_l162a_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. juni 2022
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed
    (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve
    vagtvirksomhed på offentlige områder)
    § 1
    I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1270 af 29. november 2019, som ændret ved § 2 i lov nr.
    1174 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
    1. Før § 6 b indsættes:
    »Nattelivszoner«.
    2. Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:
    »§ 6 c. På serveringssteder, hvortil der er almindelig ad-
    gang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der
    foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkohol-
    volumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved
    salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres
    brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for serveringssteder,
    som ikke holder åbent efter kl. 2.
    Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, 30 dage efter at natteliv-
    szonen får virkning.
    § 6 d. Politiet kan med henblik på at afværge fare for for-
    styrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners
    og den offentlige sikkerhed udstede påbud til en person om
    at forlade og ikke at tage ophold eller færdes i en eller flere
    nattelivszoner. Påbuddet efter 1. pkt. kan udstedes, når den
    adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i en nattelivszone
    og har tilknytning til nattelivet.
    Stk. 2. Et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for
    udstedelsen og indtil kl. 5.
    Stk. 3. Påbud udstedt efter stk. 1 kan ikke påklages til
    anden administrativ myndighed.
    § 6 e. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden
    træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkø-
    retøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og
    private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24
    til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet
    skal være behørigt afmærket.
    Stk. 2. Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndig-
    heden, afgøres sagen af rigspolitichefen.
    Stk. 3. Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1
    omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.
    Stk. 4. En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af
    politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Be-
    slutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse
    og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod
    ikkenødvendig kørsel.
    Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for
    anden administrativ myndighed.«
    3. Efter kapitel 6 a indsættes:
    »Kapitel 6 b
    Straffebestemmelser vedrørende kapitel 3
    § 24 f. Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1,
    eller overtræder et forbud mod ikkenødvendig kørsel fastsat
    i medfør af § 6 e, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.,
    medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
    Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, som overtræder
    et påbud udstedt efter § 6 d, stk. 1.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
    § 2
    I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af
    11. januar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26.
    december 2017, foretages følgende ændringer:
    1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilladelse hertil«: », jf.
    dog stk. 2«.
    Til lovforslag nr. L 162 A Folketinget 2021-22
    Justitsmin., j.nr. 2021-10-0780
    AX027994
    2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Autorisation til at udøve vagtvirksomhed omfatter
    adgang til at udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer, jf.
    dog stk. 3.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    3. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 6, stk. 2.« til: »og § 6,
    stk. 3.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 2, i lov om
    vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar
    2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
    forskrifter udstedt i medfør af § 6, stk. 3, i lov om vagtvirk-
    somhed.
    § 4
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller
    delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
    grønlandske forhold tilsiger.
    Stk. 3. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
    sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
    ke forhold tilsiger.
    2