Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27966

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l116/20211_l116_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. juni 2022
    Forslag
    til
    Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
    landdistrikterne
    Kapitel 1
    Definitioner
    § 1. I denne lov forstås ved:
    1) Boligejendom: En ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af
    ejendommens samlede bruttoetageareal på handelstids-
    punktet kan henføres til ejendomskategorien ejerboli-
    ger til helårsbrug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkre-
    ditlån og realkreditobligationer m.v., medmindre § 2,
    stk. 2, finder anvendelse.
    2) Ejendomskreditaftale: En aftale, hvormed en ejendoms-
    kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde kredit sik-
    ret ved pant i en boligejendom til brug for erhvervelse
    af ejendommen.
    3) Ejendomskreditgiver: En virksomhed omfattet af § 3,
    stk. 1, der som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige
    virksomhed yder ejendomskreditaftaler.
    4) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med
    transaktioner, som er omfattet af denne lov, ikke hand-
    ler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.
    5) Kreditværdighedsvurdering: En grundig vurdering af
    forbrugerens kreditværdighed foretaget af en ejen-
    domskreditgiver før indgåelse af en ejendomskreditaf-
    tale, som er omfattet af denne lov, og i overensstem-
    melse med kreditaftalelovens § 7 c samt regler fastsat i
    medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og
    § 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
    Kapitel 2
    Betingelser for statsgaranti
    § 2. Statsgarantiordningen omfatter kun ejendomskredit-
    aftaler indgået med forbrugere i forbindelse med nyerhver-
    velse af en boligejendom, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Statsgarantiordningen omfatter ligeledes ejen-
    domskreditaftaler indgået med boligkollektiver (andelsbo-
    ligforeninger), som opfylder følgende betingelser:
    1) Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.
    2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.
    3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om opta-
    gelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos
    medlemmerne.
    4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejen-
    dommens pantegæld.
    5) Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres
    andelsbevis.
    Stk. 3. Når en ejendomskreditaftale indgås med et bolig-
    kollektiv, foretages kreditværdighedsvurderingen i henhold
    til § 10, stk. 3, for hvert enkelt af de medlemmer, som hæfter
    personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.
    Stk. 4. Et boligkollektiv betaler garantiprovision efter reg-
    len i § 12, stk. 2.
    Stk. 5. Et boligkollektiv, som har modtaget garantitilsagn
    i henhold til § 160 n i lov om almene boliger m.v., kan ikke
    gøre brug af ordningen efter denne lov.
    Stk. 6. Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af
    forbrugere finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på bolig-
    kollektiver.
    § 3. Statsgaranti kan stilles for ejendomskreditaftaler, som
    er ydet af
    1) penge- og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Dan-
    mark,
    2) kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for
    Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
    har indgået aftale med på det finansielle område, og
    som driver virksomhed her i landet, herunder gennem
    filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydel-
    sesvirksomhed, eller
    3) ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov
    om ejendomskreditselskaber har tilladelse til at udøve
    virksomhed som ejendomskreditselskab.
    Stk. 2. I situationer, hvor ejendomskreditaftalen er ydet
    af et realkreditinstitut og en anden ejendomskreditgiver har
    stillet garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab
    Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2021-22
    Erhvervsmin.,
    Finansiel Stabilitet, j.nr. 2021 – 18701 (EM)
    AX027966
    på ejendomskreditaftalen eller på anden måde over for real-
    kreditinstituttet indestår for tab på den statsgaranterede del
    af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien ydes til denne
    anden ejendomskreditgiver.
    Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om statsgarantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet af
    stk. 2, herunder regler, der tager højde for, at det kan være
    en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der
    indsender ansøgningen og varetager opkrævning og afreg-
    ning af garantiprovisionen, og at betaling under statsgaranti-
    en i disse tilfælde skal ske til en anden ejendomskreditgiver
    end realkreditinstituttet.
    § 4. Statsgarantiordningen omfatter følgende boligejen-
    domme beliggende i Danmark, jf. dog stk. 2:
    1) Boligejendomme med en handelspris på under 8.000
    kr. pr. m² (vægtet areal).
    2) Boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000
    kr. og 10.000 kr. pr. m² (vægtet areal), hvis boligejen-
    dommen er beliggende i et postnummer omfattet af
    bilag 1.
    Stk. 2. Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf.
    § 41 a i lov om planlægning, er ikke omfattet af statsgaranti-
    ordningen.
    § 5. Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med
    en løbetid på højst 30 år.
    Stk. 2. Tillægslån, herunder lån til tilbygning og ombyg-
    ning, omfattes ikke af ordningen.
    § 6. En forbruger kan til enhver tid kun have statsgaranti
    under ordningen til køb af én boligejendom.
    Kapitel 3
    Garantistillelse
    § 7. Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning, jf. §
    10, tilsagn om statsgaranti for ejendomskreditaftaler, når
    betingelserne i §§ 2-6 og 11 er opfyldt.
    Stk. 2. Statsgarantien kan dække belåningen i intervallet
    mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på
    handelstidspunktet. Kontantværdien opgøres af ejendoms-
    kreditgiveren efter reglerne i § 10 i lov om realkreditlån
    og realkreditobligationer m.v. Ejendomskreditgiveren sikrer,
    at kontantværdien fastsættes af en vurderingssagkyndig, der
    har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at
    foretage en værdiansættelse. Den vurderingssagkyndige skal
    være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.
    Stk. 3. Statsgarantien løber, indtil den garanterede del af
    ejendomskreditaftalen er fuldt ud afdraget, medmindre § 22,
    stk. 2, finder anvendelse.
    Stk. 4. Hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til an-
    dre formål end boligejendom, således som dette er define-
    ret i § 1, nr. 1, forfalder det statsgaranterede lånebeløb til
    indfrielse straks. Det samme gælder, hvis forbrugeren får
    tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbolig, jf.
    § 41 a i lov om planlægning.
    Stk. 5. Er der etableret flere ejendomskreditaftaler med
    statsgaranti for samme boligejendom, beregnes statsgaranti-
    en efter stk. 3 for hvert enkelt lån.
    § 8. Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for
    ejendomskreditgiveren, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Formidles et realkreditlån af en anden ejendoms-
    kreditgiver end realkreditinstituttet, og har denne anden
    ejendomskreditgiver i den forbindelse stillet garanti, indgået
    en modregningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaf-
    talen eller på anden måde indestået for tab på den statsga-
    ranterede del af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien
    udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskredit-
    givers garanti, modregning eller indeståelse over for realkre-
    ditinstituttet.
    Stk. 3. Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring,
    der dokumenterer statsgarantien eller regarantien på den
    konkrete ejendomskreditaftale.
    Stk. 4. Garantierklæringen skal indeholde følgende oplys-
    ninger:
    1) Identifikation af den underliggende ejendomskreditaf-
    tale.
    2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende ejen-
    domskreditaftale.
    3) Oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien dæk-
    ker, og hvorledes ejendomskreditgiveren får rettidig be-
    taling, hvis statsgarantien forfalder, jf. § 13.
    Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om statsgarantien, herunder betingelserne for udbetaling
    under statsgarantien og indholdet af garantierklæringen.
    § 9. Statsgarantien udgør 90 pct. af ejendomskreditaftalen
    eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet mellem
    60 pct. og 90 pct. Tab bæres pro rata med ejendomskreditgi-
    ver eller i tilfælde omfattet af § 8, stk. 2, med den formid-
    lende ejendomskreditgiver (garantimodtager).
    Kapitel 4
    Ansøgning om garanti
    § 10. Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel
    Stabilitet af ejendomskreditgiveren. Ansøgningen skal inde-
    holde oplysninger om ejendomskreditgiveren, ejendomskre-
    ditaftalen, den omfattede boligejendom og forbrugeren.
    Stk. 2. Det skal fremgå af ejendomskreditaftalen, at der
    kan videregives oplysninger om forbrugeren mellem ejen-
    domskreditgiveren og Finansiel Stabilitet. Det skal endvi-
    dere fremgå, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til
    indfrielse straks, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug
    til andre formål end boligejendom eller får tilladelse til at
    anvende boligejendommen som fleksbolig, jf. § 7, stk. 4.
    Stk. 3. Ejendomskreditgiveren skal før indsendelse af an-
    søgningen have foretaget en kreditværdighedsvurdering af
    forbrugeren. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt
    i en ejendomskreditaftale på samme størrelse uden statsga-
    ranti. Resultatet af kreditværdighedsvurderingen skal sand-
    synliggøre, at forbrugeren kan overholde sine forpligtelser i
    henhold til ejendomskreditaftalen.
    Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i
    forbindelse med ansøgning om garanti. Erhvervsministeren
    kan endvidere fastsætte regler om, hvordan oplysningerne
    2
    skal afgives, herunder regler om, at oplysningerne skal ind-
    gives digitalt.
    Kapitel 5
    Vilkårsaftale
    § 11. Det er en betingelse for udstedelse af statsgaranti
    efter denne lov, at der mellem Finansiel Stabilitet og ejen-
    domskreditgiveren er indgået en vilkårsaftale om ydelse af
    statsgaranti.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om vilkårsaftalen, jf. stk. 1, herunder regler om, hvilke
    oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindel-
    se med indgåelse af vilkårsaftalen. Erhvervsministeren kan
    endvidere fastsætte regler om, hvordan disse oplysninger
    skal afgives, herunder regler om, at oplysningerne skal ind-
    gives digitalt.
    Kapitel 6
    Garantiprovision
    § 12. Ejendomskreditgivere og forbrugere omfattet af
    denne lov skal betale en samlet garantiprovision til staten.
    Stk. 2. Garantiprovisionen, der skal betales af forbruge-
    ren, udgør årligt en procentsats af restgælden på den statsga-
    ranterede del af ejendomskreditaftalen. Garantiprovisionen
    opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.
    Stk. 3. Garantiprovisionen, der skal betales af ejendoms-
    kreditgiveren, afhænger af den underliggende risiko opgjort
    ved belåningsomfang i forhold til boligejendommens vær-
    di. Ved belåning af ejendom med statsgaranti fastsættes ga-
    rantiprovisionen ud fra en gennemsnitlig garantiprovision
    for belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejen-
    dommens kontantværdi.
    Stk. 4. Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis
    af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder
    statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 19, stk.
    1. For ejendomskreditaftaler, der indfries i løbet af termins-
    perioden, beregnes alene en forholdsmæssig garantiprovi-
    sion. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter
    terminsperiodens udløb.
    Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    garantiprovisionen, herunder om beregningen og betalingen
    af garantiprovisionen.
    Kapitel 7
    Betaling under statsgarantien
    § 13. Staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet
    af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne her-
    for er opfyldt.
    Stk. 2. I opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien ind-
    regnes forfaldne ikke betalte terminsydelser inkl. morarenter
    og omkostninger.
    Stk. 3. Ved betalinger under statsgarantien i medfør af
    stk. 1 indtræder staten i ejendomskreditgiverens krav mod
    forbrugeren for den statsgaranterede del.
    Stk. 4. Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring
    mod forbrugeren i medfør af retsplejelovens § 578, kan
    Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af ud-
    betalingen under statsgarantien.
    Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    udbetalinger under statsgarantien, betingelserne herfor, pro-
    ceduren forbundet hermed og opgørelsen af tab.
    Kapitel 8
    Overtagelse, ændringer og transport af
    ejendomskreditaftalen
    § 14. Overtager erhververen af en boligejendom en ek-
    sisterende ejendomskreditaftale, kan statsgarantien oprethol-
    des, såfremt betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§
    2-6, 10 og 11 er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle el-
    ler samlever adkomst på den belånte ejendom ved overtagel-
    se til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og overtager
    vedkommende samtidig eksisterende ejendomskreditaftaler,
    videreføres eventuelle statsgarantier til disse ejendomskre-
    ditaftaler.
    Stk. 3. Har flere forbrugere i fællesskab optaget lån til er-
    hvervelse af en boligejendom med statsgaranti, medfører en
    forbrugers udtræden af ejendomskreditaftalen ikke, at stats-
    garantien bortfalder, såfremt ejendomskreditaftalen i øvrigt
    kan opretholdes af den eller de tilbageværende forbrugere.
    Stk. 4. Konvertering af en ejendomskreditaftale med stats-
    garanti kan ske til et nyt lån inden for samme belåningsin-
    terval som den oprindelige ejendomskreditaftale. Det nye
    lån udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til
    indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med ind-
    frielse og ydelse af lån. Det statsgaranterede beløb på det
    nye lån modsvarer i sådanne situationer restgælden på den
    oprindelige, statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.
    Stk. 5. Indgår forbrugeren nye ejendomskreditaftaler med
    prioritet forud for de statsgaranterede ejendomskreditaftaler,
    eller omlægger forbrugeren eksisterende foranstående ejen-
    domskreditaftaler, hvorved de statsgaranterede ejendoms-
    kreditaftalers prioritetsstilling forringes, må det ikke føre
    til, at de statsgaranterede ejendomskreditaftaler rykkes på en
    måde, så de ligger ud over 90 pct. af ejendommens kontant-
    værdi på det pågældende tidspunkt.
    Stk. 6. Skifter forbrugeren ejendomskreditgiver, kan en
    eksisterende statsgaranti følge med forbrugeren, under for-
    udsætning af at den overtagende ejendomskreditgiver er om-
    fattet af § 3, stk. 1, og har indgået eller senest på overtagel-
    sestidspunktet indgår en vilkårsaftale med Finansiel Stabili-
    tet, jf. § 11. Ved aftaleindgåelsen med forbrugeren omfattes
    den nye ejendomskreditgiver af reglerne i denne lov.
    Stk. 7. Overdrager ejendomskreditgiveren ejendomskre-
    ditaftalen til en anden ejendomskreditgiver, som er omfattet
    af § 3, stk. 1, skal der forinden være indgået en vilkårsaftale
    mellem Finansiel Stabilitet og denne anden ejendomskredit-
    giver, jf. § 11.
    Stk. 8. Overdrager ejendomskreditgiveren ejendomskre-
    ditaftalen til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3,
    stk. 1, bortfalder statsgarantien. Det samme gælder, hvis
    ejendomskreditgiverens krav på betaling under garantien
    3
    borttransporteres, pantsættes eller på anden måde overdra-
    ges til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1.
    Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om de forhold, der er nævnt i stk. 1-8.
    Kapitel 9
    Ejendomskreditgivernes oplysningspligter
    § 15. Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendoms-
    kreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal hvert
    kvartal sende en oversigt over de statslige garantiforpligtel-
    ser på ejendomskreditaftalerne pr. ultimo kvartalet til Finan-
    siel Stabilitet.
    Stk. 2. Vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger, hvilke oplysnin-
    ger ejendomskreditgivere skal sende i medfør af stk. 1.
    § 16. Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendoms-
    kreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal årligt
    senest den 1. maj indsende en ledelseserklæring vedrørende
    det foregående år. Ledelsen skal erklære sig om oplysninger
    om hovedstolene og risiciene på lånene og om beregningen
    af garantiprovision, jf. § 12. Ledelsen skal desuden erklære
    sig om ejendomsværdiansættelser og kreditværdighedsvur-
    deringer foretaget i forbindelse med nye statsgarantier i lø-
    bet af det foregående år.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder
    om indholdet og grundlaget for erklæringen.
    § 17. Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra
    Finansiel Stabilitet indsende oplysninger om ejendomskre-
    ditaftaler og forbrugere, som er omfattet af statsgarantiord-
    ningen. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode om mate-
    rialet, der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen
    og ejendomsvurderingen.
    Stk. 2. Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra
    Finansiel Stabilitet indsende en erklæring fra selskabets ge-
    neralforsamlingsvalgte revisor. Finansiel Stabilitet anmoder
    herom, når Finansiel Stabilitet under hensyntagen til ejen-
    domskreditgiverens udgifter hertil vurderer det nødvendigt
    at få den generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af
    de i medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller
    af de forhold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16
    vedrører. Finansiel Stabilitet skal i sin anmodning fastlægge,
    hvilken slags erklæring revisoren skal afgive, hvad revisoren
    skal erklære sig om, og på hvilket grundlag revisoren skal
    erklære sig.
    Kapitel 10
    Administrative bestemmelser
    § 18. Ordningen i medfør af denne lov administreres af
    Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.
    § 19. Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger
    under de udstedte garantier, afholdes i første omgang af
    de modtagne garantiprovisioner. Omkostninger herudover
    afholdes af staten.
    Stk. 2. Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for
    aktiviteterne i medfør af denne lov.
    Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug
    for ordningen.
    § 20. Finansiel Stabilitet skal i sit regnskab medtage op-
    lysninger om status på anvendelse af ordningen og udgifter-
    ne hertil.
    § 21. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildle-
    dende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at
    overholde sine forpligtelser efter denne lov, skal Finansiel
    Stabilitet give meddelelse til Finanstilsynet herom.
    § 22. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildle-
    dende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at
    overholde sine forpligtelser efter denne lov, kan Finansiel
    Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra fremover at
    kunne yde lån med statsgaranti i medfør af denne lov.
    Stk. 2. Hvis Finansiel Stabilitet får kendskab til, at vilkå-
    rene for at stille statsgaranti for en konkret ejendomskredit-
    aftale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen,
    bortfalder statsgarantien og ejendomskreditgiveren kan ik-
    ke gøre krav gældende under statsgarantien. Det samme
    gælder, hvis ejendomskreditgiveren er i restance med den
    garantiprovision, som betales i medfør af § 12, stk. 3, eller
    hvis ejendomskreditgiveren undlader at kræve det statsga-
    ranterede lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af § 7,
    stk. 4.
    Stk. 3. Ejendomskreditgiveren må ikke ophæve en ejen-
    domskreditaftale som følge af bortfald af statsgarantien i
    medfør af stk. 2.
    Kapitel 11
    Udløb
    § 23. Der kan ikke gives statsgaranti efter denne lov til
    ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen, jf. § 10, er modta-
    get efter den 1. juli 2025.
    Kapitel 12
    Ikrafttræden m.v.
    § 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
    § 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 7. juni 2022
    Karen Ellemann
    / Erling Bonnesen
    4
    Bilag 1
    Postnumre omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2
    Følgende postnumre er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2:
    3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751 (Østermarie), 3760 (Gudhjem), 3782 (Klemen-
    sker), 3790 (Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby), 4242 (Boeslunde), 4244 (Agersø), 4245
    (Omø), 4261 (Dalmose), 4262 (Sandved), 4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle), 4480
    (Store Fuglede), 4490 (Jerslev Sjælland), 4571 (Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands
    Odde), 4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772 (Langebæk), 4791 (Borre), 4792 (Askeby),
    4793 (Bogø By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863 (Eskilstrup), 4871 (Horbelev), 4872
    (Idestrup), 4874 (Gedser), 4880 (Nysted), 4891 (Toreby L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster Ulslev), 4895
    (Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912 (Harpelunde), 4913 (Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo),
    4941 (Bandholm), 4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944 (Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952
    (Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970 (Rødby), 4983 (Dannemare), 4990 (Sakskøbing),
    5400 (Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brenderup Fyn), 5471 (Søndersø), 5540 (Uller-
    slev), 5560 (Aarup), 5592 (Ejby), 5620 (Glamsbjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683 (Haarby),
    5771 (Stenstrup), 5772 (Kværndrup), 5853 (Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871 (Frørup), 5874
    (Hesselager), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure), 5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900 (Rudkøbing),
    5932 (Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953 (Tranekær), 5960 (Marstal), 5965 (Birkholm),
    5970 (Ærøskøbing), 5985 (Søby Ærø), 6210 (Barsø), 6230 (Rødekro), 6240 (Løgumkloster), 6261 (Bre-
    debro), 6270 (Tønder), 6280 (Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330 (Padborg), 6340 (Kruså),
    6360 (Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov), 6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augustenborg), 6500
    (Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535 (Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621
    (Gesten), 6622 (Bække), 6623 (Vorbasse), 6630 (Rødding), 6670 (Holsted), 6682 (Hovborg), 6690 (Gør-
    ding), 6771 (Gredstedbro), 6780 (Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818 (Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre
    Nebel), 6852 (Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893 (Hemmet), 6900 (Skjern),
    6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk), 6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971 (Spjald), 6973 (Ørnhøj),
    6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby), 7150 (Barrit), 7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Søn-
    der Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder Felding), 7323 (Give), 7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup
    J), 7490 (Aulum), 7540 (Haderup), 7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650
    (Bøvlingbjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673 (Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm), 7741 (Frø-
    strup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755 (Bedsted Thy), 7760 (Hurup Thy), 7770 (Vestervig), 7790
    (Thyholm), 7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Højslev), 7850 (Stoholm Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870
    (Roslev), 7884 (Fur), 7900 (Nykøbing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M), 7980 (Vils),
    7990 (Øster Assels), 8444 (Balle), 8500 (Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nimtofte), 8585
    (Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762 (Flemming), 8766 (Nørre Snede), 8830 (Tjele),
    8832 (Skals), 8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Allingåbro), 8970 (Havndal), 8983 (Gjerlev J),
    8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev), 9330 (Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup),
    9382 (Tylstrup), 9460 (Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550 (Mariager), 9560 (Hadsund), 9575
    (Terndrup), 9610 (Nørager), 9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640 (Farsø), 9670
    (Løgstør), 9681 (Ranum), 9690 (Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740 (Jerslev J), 9750 (Østervrå), 9760
    (Vrå), 9830 (Tårs), 9850 (Hirtshals), 9870 (Sindal), 9881 (Bindslev), 9940 (Læsø), 9981 (Jerup), 9982
    (Ålbæk).
    5