Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Ven-
stres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 1, justitsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2, 4, 5 og 15, Venstres medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, og Socialistisk
Folkepartis medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 6-14
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det af V og SF under nr. 1 stillede æn-
dringsforslag, det af V under nr. 3 stillede ændringsforslag
og de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindre-
tallet vil stemme imod de af SF under nr. 6-14 stillede æn-
dringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S og SIU) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med det af V og SF under nr. 1 stillede
ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme imod det af V under nr. 3
stillede ændringsforslag og de af SF under nr. 6-14 stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til forkas-
telse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af
V og SF under nr. 1 stillede ændringsforslag, de af SF under
nr. 6-14 stillede ændringsforslag og de af justitsministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det
af V under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med det af V og SF under nr. 1
stillede ændringsforslag, de af SF under nr. 6-14 stillede
ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme imod det af V under nr. 3
stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod de af V og SF stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det af V og SF under nr. 1 stillede ændringsforslag, det af V
under nr. 3 stillede ændringsforslag og de af justitsministe-
ren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
de af SF under nr. 6-14 stillede ændringsforslag.
Et syvende mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me imod de stillede ændringsforslag.
Et ottende mindretal i udvalget (Karina Adsbøl (UFG))
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min-
dretallet vil stemme for det af V og SF under nr. 1 stillede
ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF under nr. 6,
9, 11-14 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for
eller imod det af V under nr. 3 stillede ændringsforslag og
de af SF under nr. 7, 8 og 10 stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Til lovforslag nr. L 182 Folketinget 2021-22
AX027987
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget
bortset fra forslagets del om, at gps-tracking af en persons
færden kan ske uden dommerkendelse. En tracking af denne
karakter bør efter V’s opfattelse forelægges retten til god-
kendelse via kendelse efter de sædvanlige regler. Derfor har
V stillet ændringsforslag herom.
De øvrige elementer i lovforslaget kan V støtte, dog med
bemærkning om det særdeles uheldige i, at så mange for-
skellige forhold inkorporeres i et lovforslag – sandsynligvis
alene begrundet i ønsket om, at regeringen kan overholde
sin egen målsætning om færre love. At de vedtagne love
så hver især indeholder vidt forskellige forhold, synes uden
betydning for regeringen. Derfor vil V også kunne tilslutte
sig ethvert partis ønske om deling af forslaget i forskellige
forslag, som så kan komme til selvstændig afstemning – en
procedure, der desværre kan virke uoverskuelig og omstæn-
dig.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
der skal være en balance i forhold til politiets muligheder
for at opklare og efterforske kriminalitet, men en uafhængig
domstolsprøvelse er en central og fundamental retssikker-
hedsgaranti. Derfor bakker SF op om, at der skal indhentes
en retskendelse, når politiet vælger at spore med gps-sende-
re. SF finder, at det sjældent kan være et legitimt formål
for politiet alene at spare ressourcer, når det handler om
retssikkerhed og forhold, som vil svække borgernes retssik-
kerhed. SF henleder opmærksomheden på, at Københavns
Byret i sit høringssvar angiver, at det ikke er vanskeligt
for politiet at få tilladelse til at spore en mistænkt, hvis be-
tingelserne er opfyldt. Oftest behandler Københavns Byret
anmodninger om efterforskningsindgreb samme dag, som
de modtages – og når det er sagt, så har politiet i dag den
mulighed, at de kan iværksætte en sporing uden en retsken-
delse, hvis det haster. Efterfølgende har politiet 24 timer,
til indgrebet skal forelægges retten. Den relativt begrænsede
mulige besparelse i det her forslag, står altså ikke mål med
den svækkelse af retssikkerheden, som en gennemførelse af
forslaget vil indebære.
SF hilser det velkommen, at der kommer stærkt efter-
spurgte ændringer i forhold til Ungdomskriminalitetsnæv-
net, som SF jo er og var imod. SF har efterlyst en mulig-
hed for at undtage børn med funktionsnedsættelser fra Ung-
domskriminalitetsnævnet, fordi det i forhold til deres handi-
cap eller sindslidelser ikke giver mening at stille dem for
et nævn. Det tilføjer i SF’s optik ikke ekstra til processen,
at de skal møde i retten, men derimod kan nævnet sagtens
tage stilling til den sociale indsats uden børnenes tilstedevæ-
relse. SF er derfor positiv over for, at regeringen foreslår, at
børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan
undtages nævnsbehandling, og at det bliver muligt at anven-
de børnesagkyndige i visse sager vedrørende unge i alderen
15 til 17 år. SF har dog stillet en række ændringsforslag,
fordi SF i tråd med Institut for Menneskerettigheders rapport
finder, at der ikke bør være begrænsninger på, hvilke børn
der kan undtages fra fremmøde i nævnet, fordi undtagelsen
også kan give mening for børn med lettere funktionsnedsæt-
telser eller manglende modenhed, hvilket regeringen i det
fremsatte lovforslag ikke lægger op til. SF finder derfor, at
det i stedet bør være en konkret og individuel vurdering,
som skal afgøre, om et barn skal i Ungdomskriminalitets-
nævnet, så vi dermed sikrer, at vi tager bedst muligt vare
på hvert enkelt barns udfordringer. SF gør opmærksom på,
at når et barn eksempelvis er 10 år, vil der være stor risiko
for, at barnet ikke forstår processen på grund af manglende
modenhed.
SF finder også, at det er godt, at der bliver mulighed
for at anvende børnesagkyndige i behandlingen af flere
sager. De børnesagkyndige bidrager til en bedre dialog, de
højner kvaliteten af mødeafviklingen og de bidrager med
nødvendig faglig indsigt, og SF mener, det er værd at over-
veje, om de børnesagkyndige skal medvirke i behandling af
alle sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.
SF mener endelig, at forslaget om øget brug af straksre-
aktioner skal udgå af forslaget, hvilket er i overensstemmel-
se med mange organisationers høringssvar. Så længe forsla-
gene ikke bygger på en restorative justiticetilgang, vil disse
reaktioner ikke få en effekt, men derimod blive anset for en
meningsløs straf af de børn og unge, som modtager dem.
SF mener, der samlet set er gode ting i lovforslaget,
som gør, at SF stemmer for forslaget. Men SF har også
en række forbehold, som der er stillet ændringsforslag om,
og som viser, at SF ikke i alle tilfælde er enige med regerin-
gen. Samlet set ændrer forslaget dog indsatsen omkring børn
i en mere positiv retning, og derfor kan SF samlet set bakke
op om forslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler ambitionen
om at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, ankla-
gemyndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ung-
domskriminalitetsnævnets ressourcer, herunder ved at for-
bedre politiets efterforskningsmuligheder. DF kan dog ikke
støtte forslagets dele vedrørende Ungdomskriminalitetsnæv-
net og deler ikke regeringens ønske om at undtage visse un-
ge med psykiske funktionsnedsættelser fra at skulle komme
for Ungdomskriminalitetsnævnet. DF støtter ikke, at man
overflytter kompetencen til at træffe afgørelse om anbringel-
se over på kommunalbestyrelsen og finder, at det system,
der udstikker sanktioner, også bør være dér, hvorfra udgif-
terne afholdes. DF finder endvidere, at det vil svække rets-
sikkerheden for unge at komme for en sagsbehandler i stedet
for at få sagen nævnsbehandlet og bemærker, at unge med
psykiske udfordringer m.v. ikke nødvendigvis har lettere ved
at forstå sagsbehandlerens proces end nævnets. DF kan på
baggrund heraf ikke støtte lovforslaget.
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 2
Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige
udvalg med undtagelse af DF og FG):
1) Nr. 3-7 udgår.
[De foreslåede ændringer vedrørende politiets adgang til at
registrere en mistænkts eller anden persons færden ved brug
af gps eller et andet lignende apparat udgår]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg
med undtagelse af FG):
2) I den under nr. 11 foreslåede § 820 ændres i stk. 1
»denne lov« til: »loven«.
[Lovteknisk korrektion]
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og NB):
Til § 3
3) Paragraffen udgår.
[Den foreslåede ændring i færdselsloven udgår]
Til § 6
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg
med undtagelse af FG):
4) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 5, stk. 2,
ændres »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, §
36 a, stk. 2, § 42, stk. 2, eller § 51, stk. 3« til: »jf. § 6, stk.
3, § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, § 36 a, stk. 2, §
42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, eller § 51, stk. 3«.
[Lovteknisk korrektion]
5) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk.
3, og § 51, stk. 3« til: »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3,
§ 36 a, stk. 2, § 42, stk. 3, § 43, stk. 1, og § 51, stk. 3«.«
[Lovteknisk korrektion]
Af et mindretal (SF) tiltrådt af et mindretal (RV, EL, IA og
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
6) Nr. 8 affattes således:
»8. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om erstat-
ning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådra-
ges ved udførelse af straksreaktioner fastsat efter stk. 1.««
[Bevarelse af gældende muligheder for straksreaktioner og
tilføjelse af betingelse for afgørelse om straksreaktion]
7) I den under nr. 16 foreslåede § 36 a ændres »svært
nedsat psykisk funktionsevne« til: »nedsat psykisk funk-
tionsevne eller manglende modenhed eller egnethed«.
[Ændring af mulighed for at undtage børn og unge med ned-
sat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed eller
egnethed fra nævnsbehandling]
8) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»01. § 37 affattes således:
»§ 37. Hvis den unge er fyldt 15 år, skal den unge være til
stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Stk. 2. Nævnet skal dog efter anmodning tillade, at en ung
med nedsat psykisk funktionsevne, der er fyldt 15 år, ikke er
til stede under nævnsmødet.
Stk. 3. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. stk. 2,
kan træffes af formanden eller en næstformand. Afgørelser
truffet af formanden eller en næstformand skal ske på skrift-
ligt grundlag.
Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverne skal være til ste-
de under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.««
[Ændring af forpligtelsen for børn og unge i alderen 10 år til
14 år og børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne til
en ret til at deltage i nævnsbehandlingen]
9) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. Formanden eller en næstformand kan beslutte,
at barnet eller den unge ikke skal være til stede under
hele mødet eller dele heraf i Ungdomskriminalitetsnævnet,
hvis det skønnes påkrævet af hensyn til barnet eller den un-
ge. Formanden eller næstformanden skal drage omsorg for,
at inddragelsen af barnet eller den unge i sagen gennemføres
på anden forsvarlig måde.««
[Alternative muligheder for inddragelse af barnet eller den
unge på nævnsmødet]
10) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 38 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nævnet skal fremme en sag, hvor barnet eller den
unge har lovligt forfald efter § 37, stk. 1 og 2.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«
[Ændring af forpligtelsen for børn og unge i alderen 10 år til
14 år og børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne til
en ret til at deltage i nævnsbehandlingen]
11) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»04. § 41 affattes således:
»§ 41. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for
gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet.««
[Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelse og afhol-
delse af nævnsmødet]
12) Efter nr. 18 indsættes som nye numre:
3
»05. § 55, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet kan
indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
06. § 55, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved behandling i Ankestyrelsen af sager som
nævnt i § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 har barnet
eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ret til at
gøre sig bekendt med sagens dokumenter og udtale sig. I
disse sager er der endvidere ret til gratis advokatbistand, jf.
§ 46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om social service
finder anvendelse.««
[Ændring af mulighed for at påklage Ungdomskriminalitets-
nævnets afgørelser til Ankestyrelsen]
Ny paragraf
13) Efter § 6 indsættes:
Ȥ 01
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.
marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 1, udgår » jf. dog stk. 6«.
2. § 65, stk. 2, 2. og 3. pkt. ophæves.
3. § 65, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. I sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan Ankestyrelsen
træffe afgørelse efter stk. 1 og pålægge Ungdomskrimina-
litetsnævnet at træffe de fornødne afgørelser og samtidig
pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ung-
domskriminalitetsnævnet med henblik herpå. Ankestyrelsen
kan desuden i disse sager træffe afgørelser efter stk. 2 og
3. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnæv-
net om afgørelser efter 1. og 2. pkt.««
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
14) Efter § 6 indsættes:
Ȥ 02
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,
foretages følgende ændring:
1. § 73, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskrimi-
nalitetsnævnets afgørelse efter § 14, stk. 2-4, eller §§
15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet er påklaget til Ankestyrelsen.««
[Konsekvensændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af FG):
Til § 7
15) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. §§ 8 og 9 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet som affattet ved denne lovs § 6, nr. 6 og 7, træder i
kraft den 1. januar 2023.«
[Lovteknisk korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at de foreslåede ændringer i retsplejelovens
§ 788, stk. 2, og § 791 a, stk. 8, udgår. Det betyder, at gæl-
dende ret fastholdes, og at der således bl.a. fortsat vil gælde
krav om forudgående retskendelse ved politiets registrering
af en mistænkts eller anden persons adfærd ved brug af
gps eller et andet lignende apparat, medmindre indgrebets
øjemed hermed forspildes.
Til nr. 2
Det fremgår af den foreslåede § 820, stk. 1, i retspleje-
loven, at er der en særlig bestyrket mistanke om, at en
person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en lov-
overtrædelse, der efter denne lov kan medføre fængsel i 6
år eller derover, kan politiet offentliggøre et fotografi, et
signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at
identificere den pågældende, i presse, radio, fjernsyn eller
anden form for medie med henblik på at identificere vidner,
såfremt vidnernes forklaringer må antages at være af afgø-
rende betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller
for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende
grovhed.
Det foreslås, at »denne lov« ændres til »loven«, idet be-
stemmelsen er tiltænkt at kunne anvendes i alle tilfælde,
hvor der i lovgivningen generelt er hjemmel til at straffe
en lovovertrædelse med fængsel i 6 år eller derover, og
betingelserne i den foreslåede bestemmelse i øvrigt er op-
fyldt. Det betyder, at det i praksis kun vil være de groveste
forbrydelser i straffeloven, der vil give politiet mulighed for
at offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre op-
lysninger, der er egnede til at identificere den pågældende,
efter bestemmelsen, jf. punkt 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger. Der er ingen af retsplejelovens strafbe-
stemmelser, som kan medføre fængsel i 6 år eller derover.
Til nr. 3
Det foreslås, at den foreslåede ændring i færdselslovens §
118 c, stk. 6, udgår. Det betyder, at gældende ret fastholdes,
og at størrelsen på enkeltmandsvirksomheder således fortsat
vil være afgørende for, om det er enkeltmandsvirksomheden
som sådan eller enkeltmandsvirksomhedsejeren personligt,
der vil kunne pålægges strafansvar i medfør af færdselslo-
vens § 118 c, stk. 6.
4
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer af § 5, stk. 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Til nr. 6
Formålet med ændringsforslaget er at bevare de gælden-
de regler, således at mulighederne for straksreaktioner beva-
res på samme niveau som i dag. Derudover foreslås med
bestemmelsen, at hjemmelen til, at justitsministeren kan
fastsætte regler om erstatning og godtgørelse til børn og un-
ge for skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner
efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, nu indsættes
som nyt stk. 3 i § 12 i stedet for stk. 2, hvorefter den
eksisterende § 12, stk. 2, bibeholdes. Det indebærer, at det
fortsat vil være en betingelse for pålæg af en straksreaktion,
at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge
har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges
udvikling er i fare.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ung-
domskriminalitetsloven som § 36 a, der giver mulighed for,
at børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne eller
manglende modenhed eller egnethed undtages fra at få deres
sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
Bestemmelsen medfører, at kommunen kan indstille til
Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes
foranstaltninger, jf. §§ 12-14 (straksreaktioner, forbedrings-
forløb eller tvangsmæssig anbringelse) af hensyn til ned-
sat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed eller
egnethed hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitets-
nævnet træffer afgørelse herom på baggrund af kommunens
indstilling.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring indebærer, at unge, der er fyldt
15 år på indkaldelsestidspunktet, har mødepligt. Børn og
unge, der på tidspunktet for indkaldelsen er under 15 år, har
ikke en mødepligt, men derimod en møderet til nævnsmødet
i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ung-
domskriminalitetslovens som § 37, stk. 2, hvorefter nævnet
efter anmodning skal tillade, at en ung, der er fyldt 15 år,
med nedsat psykisk funktionsevne ikke er til stede under
nævnsmødet. En ung, der er fyldt 15 år og har nedsat psy-
kisk funktionsevne, har en møderet til nævnsmødet i Ung-
domskriminalitetsnævnet.
Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 37, stk. 3,
at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter stk. 2 kan
træffes af formanden eller en næstformand på skriftligt
grundlag. Der er tale om en konkret vurdering af, om nedsat
psykisk funktionsevne hos den unge med betydelig vægt
taler for, at den unge skal undtages fra mødepligt.
Bestemmelsen i den foreslåede § 37, stk. 4, fastslår for-
ældremyndighedsindehavernes mødepligt i Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet, som gælder under hele mødet i nævnet, og
som gælder for alle forældremyndighedsindehavere for børn
og unge, der indkaldes til nævnsmøde i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, uanset om barnet eller den unge selv har lovligt
forfald efter det foreslåede § 37, stk. 1 og 2.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget lægges der op til at indføre en
ny § 37 a i ungdomskriminalitetsloven, hvorefter formanden
eller næstformanden kan beslutte, at barnet eller den unge
ikke skal være tilstede under hele eller dele af mødet i
Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis det skønnes påkrævet af
hensyn til barnet eller den unge.
Ved vurderingen af, om det skønnes »påkrævet af hensyn
til barnet eller den unge«, at barnet eller den unge ikke skal
være til stede under hele eller dele af mødet, vil der navnlig
skulle lægges vægt på, om det vil kunne bidrage til en bedre
dialog med barnet og den unge at gennemføre inddragelsen
på anden forsvarlig måde.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, såfremt barnet eller
den unge udviser stor utryghed eller modvilje mod at udtale
sig foran nævnet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis
det af hensynet til barnets alder og/eller modenhed ikke vur-
deres at være hensigtsmæssigt at gennemføre et nævnsmøde
ud fra de rammer, der fremgår af ungdomskriminalitetslo-
vens §§ 37 og 40.
Til nr. 10
Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 38, stk. 2, at
nævnet skal fremme en sag, hvor barnet eller den unge har
lovligt forfald efter den foreslåede § 37, stk. 1 og 2. Ændrin-
gen er en konsekvensrettelse af den foreslåede nr. 1.
Til nr. 11
Det foreslås, at § 41 nyaffattes, hvorefter justitsministe-
ren ved bekendtgørelse bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om
gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet, herunder reg-
ler for lokaler, regler om videooptagelse, som optages på
forhånd, og som afspilles under retsmødet, og af samtaler
med barnet eller den unge og lign. Ændringsforslaget skal
ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 9.
Til nr. 12
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ungdoms-
kriminalitetslovens § 55, stk. 1, hvorefter Ungdomskrimina-
litetsnævnets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen,
inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.
Bestemmelsen indebærer, at samtlige afgørelser truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af ungdomskrimina-
litetsloven vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.
5
Den foreslåede 4-ugersfrist svarer til fristen i § 168 i
serviceloven, der omhandler klage til Ankestyrelsen over
børn- og ungeudvalgets afgørelser.
Det foreslås, at § 55, stk. 2, ophæves, idet bestemmelsen
gav mulighed for, at en række udvalgte afgørelser truffet
af Ungdomskriminalitetsnævnet ville kunne indbringes for
Ankestyrelsen. Disse afgørelser vil i stedet være omfattet af
den foreslåede § 55, stk. 1, hvorefter bestemmelsens stk. 2
er unødvendig.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den fore-
slåede ændring af ungdomskriminalitetslovens § 55.
Til nr. 15
Der er tale om en lovteknisk præcisering af ikrafttrædel-
sesbestemmelsen.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til
1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 19. maj 2022 over for udvalget
foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 3. marts 2022
dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 186. Den
27. april 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Moderaterne (M) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
6