Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022 (omtryk)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27969

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l184/20211_l184_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra
    staten til ofre for forbrydelser
    (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt
    forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
    om deling af lovforslaget. Venstres medlemmer af udvalget
    har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6 og Socialistisk Folke-
    partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    5, 7 og 8, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.
    9 til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget vil stemme for det stillede ændringsforslag om
    deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 6, der er stillet
    som konsekvens heraf.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, NB og SIU) indstiller
    det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret. Min-
    dretallet vil stemme imod de af V stillede ændringsforslag
    til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det
    under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justits-
    ministeren stillede ændringsforslag til det under B nævnte
    lovforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede
    ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (V) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af V stillede æn-
    dringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Hvis de af
    V stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
    ikke vedtages, vil mindretallet indstille det under A nævn-
    te lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med
    det af justitsministeren stillede ændringsforslag til det under
    B nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF
    stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV, FG, IA og Simon
    Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under A nævn-
    te lovforslag til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme
    imod de af V stillede ændringsforslag til det under A nævnte
    lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lov-
    forslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag til det
    under B nævnte lovforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
    stilling til det under A nævnte lovforslag ved 3. behand-
    ling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag
    til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændrings-
    forslag til det under B nævnte lovforslag. Mindretallet vil
    stemme imod de af SF stillede ændringsforslag til det under
    B nævnte lovforslag.
    Et femte mindretal i udvalget (DF) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Min-
    dretallet vil stemme for de af V stillede ændringsforslag til
    det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det
    under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
    Et sjette mindretal i udvalget (Karina Adsbøl (UFG))
    indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med
    de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovfor-
    slag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
    vedtagelse med de stillede ændringsforslag til det under B
    nævnte lovforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
    deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
    politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2021-22 OMTRYK
    Korrektion af indstillinger
    OMTRYK
    AX027969
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget ønsker generelt at for-
    høje de enkelte godtgørelsesniveauer, der anvendes i retssa-
    ger om seksuelle krænkelser, det være sig voldtægt, offent-
    liggørelse af film eller andre former for seksuelle krænkel-
    ser. V fremsætter derfor forslag herom i den kommende
    folketingssamling. Det foreliggende forslag fra justitsmini-
    steren vil imidlertid betyde, at der opstår en fuldstændig
    uproportionalitet i erstatninger for digitale krænkelser. Som
    beskrevet af Erstatningsnævnet i deres høringssvar vil for-
    slaget medføre en »betydelig ubalance«, »markante forskel-
    le« og »manglende proportionalitet« i godtgørelsesniveau-
    er. I samme høringssvar angives til eksempel, at såfremt
    lovforslaget havde været gennemført før Umbrellasagerne,
    ville forurettede have været berettiget til 5-10 mio. kr. i
    godtgørelse, mens et voldtægtsoffer sædvanligvis tilkendes
    100.000 kr. – i særdeles grove tilfælde 150.000 kr. På tilsva-
    rende vis nævnes, at et mangeårigt misbrug af to mindreåri-
    ge børn har udløst 200.000 kr. til hvert barn. V har derfor
    fremsat et ændringsforslag (til L 184 A efter deling), der bi-
    beholder et af retten efter sagens omstændigheder fastsat loft
    over de samlede godtgørelser, der tilkendes forurettede fra
    de enkelte straffesager. Samtidig skal de, der bliver dømt,
    efter at det samlede loft for godtgørelse er nået, ikke slippe
    for betaling af deres godtgørelsesbeløb. Dette beløb skal
    imidlertid indbetales til Offerfonden. Alle gerningsmænd
    kommer herefter til at betale den af retten fastsatte godtgø-
    relse, uden at proportionerne i dansk erstatnings- og godtgø-
    relsesret fuldstændig forvrænges.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder,
    det er godt, at der nu rettes op på en ulige retstilstand, når
    det handler om tortgodtgørelse til visse ofre. SF anerkender,
    at der kommer en forskel på godtgørelsesniveauet til ofre for
    voldtægt og ofre udsat for mange digitale krænkelser. Men
    SF kommer ikke til at kæmpe for mindre tortgodtgørelse
    til ofre, sådan som V foreslår i sager med mange digitale
    krænkelser. Derfor stemmer SF imod ændringsforslaget fra
    V om et loft over den samlede tortgodtgørelse, da SF’s ud-
    gangspunkt altid vil være at kæmpe for mere tortgodtgørelse
    til andre ofre. SF bemærker, at vi skal se hver digital kræn-
    kelse, f.eks. deling af nøgenbilleder eller sexvideoer, som
    individuelle krænkelser, ligesom SF bemærker, at de fleste
    sager ikke er så omfangsrige som Umbrellasagen, hvor der
    var mange hundrede gerningsmænd, og som derfor udløste
    en stor tortgodtgørelse. Langt de fleste sager vil være små
    og udløse meget begrænsede tortgodtgørelser, som næppe
    dækker hverken advokatbistand eller psykologregning –
    hvis man da overhovedet er så heldig, at politiet efterforsker
    sagen eller finder en gerningsmand. SF har stillet ændrings-
    forslag om at fastholde den nuværende renteberegning af
    tortgodtgørelsen. SF mener ikke, at ofre skal ende med min-
    dre erstatning end i dag, og SF er bekymret for manglende
    incitament til at sikre sagens fremdrift hos myndighederne.
    Karina Adsbøl (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG) bemærker, at Højesteret har afgjort
    en række sager, heriblandt den såkaldte SE og Hør-sag,
    som ikke gav ofrene medhold på trods af krænkelser af pri-
    vatlivet, herunder overvågning af cirka 900 kreditkorttrans-
    aktioner. Højesteret fandt, at uanset at ofrene havde været
    udsat for grove retsstridige krænkelser, var krænkelserne i
    deres karakter og omfang ikke egnede til at påvirke ofrenes
    æresfølelse, og derfor tiltrådte Højesteret både byrettens og
    landsrettens dom om, at ofrene ikke var berettiget til godtgø-
    relse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Det
    er derfor vigtigt, at vi får ændret loven til gavn for ofrene og
    retsfølelsen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
    (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser)« omfat-
    tende § 1, nr. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1 og 2, og § 4.
    B. »Forslag til lov om ændring af forslag til lov om er-
    statningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for
    forbrydelser (Udvidelse af området for ydelse af krænkelses-
    godtgørelse og forenkling af renteberegningen i offererstat-
    ningssager)« omfattende § 1, nr. 3, § 2, § 3, stk. 1 og 3, og §
    4.«
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF og
    Karina Adsbøl (UFG)):
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
    Til titlen
    2) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om
    Offerfonden
    (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser)«.
    [Korrektion af lovforslagets titel, konsekvens af ændrings-
    forslag nr. 4]
    Til § 1
    3) Efter det i nr. 2 foreslåede § 26, stk. 3, indsættes som
    nyt stykke:
    »Stk. 4. Hvis forurettede har modtaget godtgørelse efter
    denne bestemmelse i et sådant omfang, at vedkommende må
    OMTRYK
    2
    anses for at være kompenseret for den samlede tort, der er
    lidt, skal den, der er ansvarlig for den retsstridige krænkelse,
    betale godtgørelse til den offerfond, der er oprettet i medfør
    af lov om Offerfonden.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
    [Indførelse af et samlet loft over tortgodtgørelse ved digitale
    seksuelle krænkelser]
    Ny paragraf
    4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret
    ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
    1. I § 4 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Den, der ved dom eller afgørelse fra Erstatnings-
    nævnet er forpligtet til at betale godtgørelse for tort efter lov
    om erstatningsansvar § 26, stk. 1, men hvor den forurettede
    anses for at være kompenseret for den samlede tort, der er
    lidt, jf. lov om erstatningsansvar § 26, stk. 3, betaler det
    tilkendte beløb til Offerfonden.««
    [Krav om, at tilkendte tortgodtgørelser indbetales til det of-
    fentlige, hvis loftet for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
    krænkelser er nået]
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, DF, FG,
    IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina Ad-
    sbøl (UFG)):
    Til titlen
    5) I titlen udgår »og lov om erstatning fra staten til ofre
    for forbrydelser«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
    Til § 1
    6) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 26 udgår »,
    der bliver stk. 4«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, DF, FG,
    IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina Ad-
    sbøl (UFG)):
    Til § 2
    7) Paragraffen udgår.
    [Fastholdelse af gældende retstilstand for regulering og for-
    rentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i offererstat-
    ningssager]
    Til § 3
    8) Stk. 3 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
    Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
    9) I stk. 3, indsættes efter »forbrydelser«: »som affattet
    ved denne lovs § 2, nr. 2«.
    [Præcisering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 6
    Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag.
    Det ene forslag (A) vedrører en ændring af lov om erstat-
    ningsansvar vedrørende tortgodtgørelse ved digitale seksuel-
    le krænkelser.
    Det andet forslag (B) vedrører en ændring af lov erstat-
    ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for
    forbrydelser vedrørende udvidelse af området for ydelse af
    krænkelsesgodtgørelse og forenkling af renteberegningen i
    offererstatningssager.
    Ændringforslag nr. 6 er en konsekvensændring som følge
    af denne deling.
    Til nr. 2
    Det foreslås at ændre lovforslagets titel, idet det med
    ændringsforslagets nr. 4 foreslås at foretage ændringer i lov
    om Offerfonden.
    Til nr. 3
    Formålet med det foreslåede stk. 4 er at sikre, at der
    er proportionalitet mellem tortgodtgørelsesniveauerne ved
    forskellige former for seksuelle krænkelser. Samtidig sikres
    det, at der ikke er gerningspersoner, der slipper for at betale
    tortgodtgørelse, idet gerningspersonen forpligtes til at betale
    den tilkendte tortgodtgørelse til Offerfonden.
    Med bestemmelsen fastlægges der et loft over den samle-
    de tortgodtgørelse, en forurettet kan modtage. Loftet forud-
    sættes at være omtrentligt det samme, som en forurettet i
    meget grove tilfælde af voldtægter normalt vil modtage. Det
    vil dog være op til domstolene i den enkelte sag at vurdere,
    hvorvidt den forurettede er tilstrækkeligt kompenseret. For
    at sikre, at der ikke er gerningsmænd, der »slipper« for at
    betale tortgodtgørelse, når loftet er nået og den forurettede
    må anses for at være kompenseret for den samlede tort, skal
    disse gerningsmænd i stedet betale et tilsvarende beløb til
    Offerfonden, når loftet over tortgodtgørelse er nået.
    Ved at fastlægge et omtrentligt loft over det samlede
    tortgodtgørelsesniveau i sager om digitale krænkelser sikres
    en balance og proportionalitet i tortgodtgørelsessystemet,
    eftersom det sikres, at godtgørelsesniveauet i sådanne sager
    ikke som udgangspunkt vil overstige, hvad der f.eks. udmå-
    les i tortgodtgørelse ved voldtægt og grove misbrugs- og
    incestsager m.v.
    Med bestemmelsen sikres det, at der ikke vil være ger-
    ningspersoner, der slipper for at betale tortgodtgørelse, når
    OMTRYK
    3
    loftet er nået, da disse gerningspersoner i stedet skal indbe-
    tale et tilsvarende beløb til Offerfonden.
    Til nr. 4
    Det foreslås at indsætte et stk. 2, hvorefter den, der ved
    dom eller afgørelse fra Erstatningsnævnet er forpligtet til
    at betale godtgørelse for tort efter lov om erstatningsansvar
    § 26, stk. 1, men hvor den forurettede anses for at være
    kompenseret for den samlede tort, der er lidt, jf. lov om
    erstatningsansvar § 26, stk. 3, betaler det tilkendte beløb til
    Offerfonden.
    Bestemmelsen har til formål at tilvejebringe hjemmel til,
    at gerningspersoner, der skal betale tortgodtgørelse ved digi-
    tale seksuelle krænkelser, men hvor forurettede i medfør af
    erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, allerede anses for at
    være kompenseret for den samlede tort, der er lidt, i stedet
    skal indbetale beløbet til Offerfonden. På den måde sikres
    det, at der ikke er gerningspersoner, der slipper for at betale
    tortgodtgørelse. Ændringsforslaget skal sammenholdes med
    ændringsforslag nr. 3.
    Til nr. 5, 7 og 8
    Formålet med ændringsforslagene er at fastholde den
    gældende retstilstand, for så vidt angår regulering og for-
    rentning af erstatning- og godtgørelsesbeløb i offererstat-
    ningssager og regressager.
    Til nr. 9
    § 3 omhandler lovforslagets ikrafttrædelse. Det fremgår
    af § 3, stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 3, har virkning for re-
    gressager, hvor erstatningen eller godtgørelsen i offererstat-
    ningssagen er udmålt efter §§ 6 b og 6 c i lov om erstatning
    fra staten til ofre for forbrydelser.
    Det foreslås at indsætte en henvisning til lovforslagets
    § 2, nr. 2, som indsætter §§ 6 b og 6 c. Forslaget er en
    præcisering, da §§ 6 b og 6 c i offererstatningsloven er nye
    og dermed først indsættes med lovforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til
    1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 1. februar
    2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    144. Den 27. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-
    rene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    OMTRYK
    4
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    OMTRYK
    5