Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27960

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l140/20211_l140_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
    (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og
    folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt)
    [af Rosa Lund (EL) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, KF og SIU) indstiller lovfor-
    slaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme
    imod det stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL, DF, NB, FG, IA,
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina Adsbøl
    (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
    ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
    deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
    politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler forslagsstil-
    lernes intentioner om at skabe åbenhed og øge offentlighe-
    dens mulighed for aktindsigt i de magthavendes arbejde for
    derigennem at sikre indsigt i den demokratiske, politiske
    proces. DF er endvidere enige i, at det er helt essentielt
    for et demokratisk samfund, at befolkningen og pressen har
    mulighed for at kontrollere de valgte politikere, så magtmis-
    brug undgås og tilliden mellem befolkningen og magthaver-
    ne bevares. DF kan på den baggrund støtte forslaget om at
    ophæve de bestemmelser i offentlighedsloven, der friholder
    kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet
    mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfat-
    tet af retten til aktindsigt.
    Karina Adsbøl (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG) er enig i, at den nuværende offent-
    lighedslov, som i folkemunde omtales som »mørklægnings-
    loven«, ikke er til gavn for demokratiet, da offentlighed
    i forvaltningen er helt grundlæggende for vores demokra-
    ti. Åbenhed omkring magthaverne er vigtigt for befolknin-
    gens tillid til folkestyret. Minkskandalen har tydeligt vist en
    lukkethed, hvor selv folketingsmedlemmer ikke har kunnet
    få svar fra en regering, der har valgt at gemme sig bag und-
    tagelserne i offentlighedsloven og skabt en praksis, hvor af-
    slag på aktindsigt er blevet mere reglen end undtagelsen. En
    række partier har siden vedtagelsen af offentlighedsloven
    gudskelov ændret holdning og ønsker nu at skabe mere
    åbenhed. Karina Adsbøl har stadig et ønske om en større
    åbenhed, men dette lovforslag er et skridt i den rigtige ret-
    ning.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, DF,
    NB, FG, IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og
    Karina Adsbøl (UFG)):
    Til § 1
    1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 29, stk. 1, 2. pkt. ophæves.«
    [Ændring om ikke at kunne undtage interne faglige vurde-
    ringer fra aktindsigt]
    Til lovforslag nr. L 140 Folketinget 2021-22
    AX027960
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med forslaget udgår undtagelsesbestemmelsen i § 29, stk.
    1, 2. pkt., om at kunne undtage interne faglige vurderinger,
    som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for mini-
    sterrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og
    for Danske Regioner, fra aktindsigt.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2022 og var til
    1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring samtidig
    med fremsættelsen, jf. L 140 – bilag 1. Den 26. april 2022
    blev høringssvarene og et høringsnotat omdelt.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2