Valgklage af 27. maj 2022 fra Mads Tjele vedr. Lolland Kommune over folkeafstemningen den 1. juni 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UVP alm. del (Bilag 15)
Aktører:
Klage
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uvp/bilag/15/2588176.pdf
Til: Indenrigs- og Boligministeriet (im@im.dk) Fra: Mads Tjele (madstjele@hotmail.com) Titel: Haster - angående forkert stemmeseddel ved brevstemning i Lolland Kommune Sendt: 27-05-2022 15:08 Til rette vedkommende, Jeg har i dag brevstemt til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Maribo Bibliotek & Borgerservice. I stemmeboksen hænger der en kort vejledning, der udførligt beskriver at der skal sættes et X i rubrikken, og der er vedlagt en tegning af en rubrik med et kryds, som er den rigtige måde at udfylde på, og en tegning af en rubrik som er helt udfyldt, som er den forkerte måde at gøre det på. Men på den stemmeseddel, jeg får udleveret, er der ingen rubrikker på! Det er bare en firkantet seddel, med en vandret streg igennem. Over stregen står der "ja", og under stregen står der "nej". (Eller også er det omvendt). Det ser omtrent sådan her ud: JA -------- NEJ Jeg tager fat i bibliotekaren, og siger at der mangler rubrikker på stemmesedlen. Det mener hun ikke der gør. Hun mener at jeg bare skal sætte kryds ud for enten "ja" eller "nej". Jeg viser hende sedlen og vejledningen, og påpeger uoverensstemmelsen mellem de to. Hun trækker på skuldrene og siger at hun bare er ansat på biblioteket, og at det ikke er hende der har lavet sedler eller vejledninger. Derefter er hun ikke yderligere modtagelig fra input fra min side. Nu har jeg så sat mit kryds ud for den ene af mulighederne, men jeg er i tvivl, om hvorvidt min stemme formelt set overhovedet er gyldig og bliver talt med? Hvordan kan jeg udfylde en rubrik, som slet ikke eksisterer? Hvor stort eller lille må krydset være? Hvor tæt på eller langt fra "ja" eller "nej" skal det være, for at være gyldigt? Hvad nu hvis krydset er skævt eller at det ene ben akkurat sniger sig henover den vandrette streg? Jeg er utilfreds med at stemmesedlen og vejledningen ikke stemmer overens. Jeg er også utilfreds med bibliotekarens totale ansvarsfralæggelse. Bibliotekaren mente at jeg bare kunne stemme igen personligt på tirsdag på selve valgdagen. Men jeg brevstemte jo netop i dag, fordi jeg ikke har tid på tirsdag! Jeg er med på, at hun ikke udformer valgmaterialet, men som kontrollant på brevafstemningsstedet, må hun have et medansvar for at kontrollere om valgmaterialet er korrekt eller om der er åbenlyse fejl. Jeg har heller ikke modtaget mit valgkort med posten endnu. Jeg er klar over at jeg godt kan stemme uden et valgkort, men det er første gang jeg stemmer siden jeg flyttede hertil, og jeg aner simpelthen ikke hvor mit valgsted er! Udover at klage over overnævnte ting, så vil jeg gerne vide hvilken garanti jeg har for at min stemme er gyldig og tælles med? Mads Tjele Parkvænget 7B 4941 Bandholm -- AKT 522322 -- BILAG 1 -- [ Haster - angående forkert stemmeseddel ved brevstemning i Lolland Kommune ] -- Offentligt UVP Alm.del - Bilag 15 Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22