Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27927

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b48/20211_b48_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange bindende
    kommunale folkeafstemninger
    [af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, KF og LA) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand-
    ling.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL, NB og FG) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
    ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
    Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
    Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet,
    Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
    Konservative Folkeparti bemærker, at vi har et velfungeren-
    de lokaldemokrati i Danmark. Kommunerne er et repræsen-
    tativt demokrati, hvor borgerne vælger repræsentanter til at
    træffe løbende politiske beslutninger. Kommunalbestyrelser-
    ne træffer de politiske beslutninger ud fra et helhedssyn, der
    tjener kommunens borgere bedst. Kommunalbestyrelserne
    træffer svære beslutninger, der kan være følelsesladede, men
    nødvendige – beslutninger, der kræver god indsigt i kommu-
    nens samlede økonomi.
    Flertallet bemærker dog samtidig, at der er potentiale
    for, at borgerne kan få øget deres politiske engagement og
    indflydelse ved at blive bedre inddraget i lokalpolitik. Det er
    vigtigt, at lokaldemokratiet løbende bliver udviklet og for-
    bedret, så borgerne engagerer sig i lokaldemokratiet. Fler-
    tallet finder dog ikke, at der er nok viden om, hvorvidt
    potentialet kan indfries ved at indføre en ret til borgerinitie-
    rede bindende kommunale folkeafstemninger. Flertallet er
    bekymret for, at bindende kommunale folkeafstemninger ri-
    sikerer at indsnævre kommunalbestyrelsernes politiske ma-
    nøvredygtighed og samtidig indebærer en væsentlig økono-
    misk omkostning. Flertallet har derfor noteret sig med til-
    fredshed, at Indenrigs- og Boligministeriet har taget initiativ
    til at sætte VIVE i gang med at forberede og planlægge en
    analyse af borgerdrevne lokale folkeafstemninger.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter forslaget
    om lokale folkeafstemninger. EL er enig i, at der er forde-
    le og ulemper ved folkeafstemninger som supplement til
    det repræsentative demokrati. Det afhænger simpelthen af,
    hvordan man afgrænser betingelserne for sådanne folkeaf-
    stemninger. Der er ingen tvivl om, at centraliseringen har
    gjort, at beslutningerne har fjernet sig fra forskellige lag
    i befolkningen, og at kommunalreformerne har begrænset
    temmelig meget i den direkte folkelige indflydelse. EL vil
    opfordre regeringen til at genoverveje muligheder og ulem-
    per ved at indføre en sådan mulighed for direkte demokrati.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. november 2021
    og var til 1. behandling den 27. januar 2022. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Indenrigs- og Boligudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Til beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2021-22
    AX027927
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Samråd
    Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til indenrigs- og
    boligministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret i et lukket samråd den 12. maj 2022.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
    til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
    Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2