Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27918

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b158/20211_b158_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om udbud af statens advokatarbejde.
    [af Preben Bang Henriksen (V) og Morten Dahlin (V)]
    1. Ændringsforslag
    Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringfor-
    slag til beslutningsforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, KF, DF, NB, FG, SIU og Si-
    mon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutnings-
    forslaget til forkastelse. Flertallet vil stemme for det stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, EL og Karina Adsbøl (UFG))
    indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede
    ændringsforslag.
    Et andet mindretal (SF og IA) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand-
    ling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsfor-
    slag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
    deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
    politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    SF’s medlemmer af udvalget mener, at beslutningsforsla-
    get fra Venstre er rigtig vigtigt. Igennem en del år har SF
    forsøgt at ændre på det faktum, at der er et privat monopol
    på statens brug af advokatopgaver. Sådan synes SF ikke det
    bør være. Så et langt stykke hen ad vejen er SF enig med
    Venstre.
    SF er dog uenig med Venstre, med hensyn til hvorvidt
    der skal hjemtages juridiske opgaver og kompetencer til
    ministerierne og staten. SF mener, det afgørende er, at der
    er den rette viden, og at alt ikke er udliciteret. SF ønsker at
    opbygge juridiske kompetencer, så ministerier, styrelser og
    andre kan klare de fleste opgaver selv, og at nicheopgaver
    kan sendes i udbud.
    Der er en ret stor forskel på, hvad SF vil, og hvad Venstre
    vil. SF havde dog gerne udarbejdet en beretning i udvalget,
    så der kunne blive sat skub i processen. Som beslutnings-
    forslaget er formuleret, kan SF ikke støtte det og stemmer
    derfor gult.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det
    er relevant at se på, hvorvidt staten med den eksisterende
    kammeradvokatordning får den bedst mulige juridiske ydel-
    se uden unødig høje omkostninger for staten. I den forbin-
    delse bør det undersøges, hvorvidt der i højere grad, end det
    er tilfældet i dag, kan hjemtages juridiske opgaver til staten,
    ligesom det kan drøftes, hvorvidt der skal udarbejdes en ny
    model for udbuddet.
    RV noterer sig, at regeringen i efteråret 2022 vil indlede
    drøftelser om en mulig ny model for statens køb af juridi-
    ske tjenesteydelser. Ligeledes vil Rigsrevisionen primo 2023
    afgive beretning vedrørende statens brug af interne og eks-
    terne kompetencer. RV imødeser drøftelser om en ny model
    for statens brug af ekstern juridisk bistand. RV ønsker dog
    ikke forud for disse drøftelser at lægge sig fast på en model,
    hvorfor RV ikke kan støtte beslutningsforslaget.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget mener grundlæg-
    gende, at staten skal have en advokat, der står som garant for
    faglighed og ordentlighed til en konkurrencedygtig pris. DF
    er grundlæggende positive over for den nuværende ord-
    ning. Der er mange fordele forbundet med at have opgaven
    samlet hos ét primært advokatfirma. Ud over de økonomiske
    stordriftsfordele er en ensartet og konsistent sagsbehandling
    med til at sikre, at borgere og virksomheder behandles lige
    på tværs af staten.
    Til beslutningsforslag nr. B 158 Folketinget 2021-22
    AX027918
    DF er åbne over for at se nærmere på snitfladerne mel-
    lem staten og Kammeradvokaten. Ordningen indeholder dog
    allerede en mulighed for hjemtagelse, ligesom ordningen
    indeholder mulighed for delvis konkurrenceudsættelse. DF
    kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, der bl.a. lægger
    op til en grundændring af modellen. DF ser i stedet frem til
    en drøftelse af regeringens udspil til efteråret.
    Nye Borgerlige
    Nye Borgerliges medlem af udvalget noterer i forhold
    til retssikkerhed, at sidst Folketinget så på ordningen, var
    det overvældende flertal enige om at opretholde ordningen,
    om end i en moderniseret form. Flertallet var enige om, at
    fordelene ved at have en stærk ekstern advokat opvejede
    ulemperne ved en opsplitning af ordningen.
    Ordningen giver fordele i forhold til retssikkerhed og
    uafhængighed. Det kan bl.a. fremhæves, at ordningen sikrer
    en konsistent og ensartet behandling på tværs af staten og
    garanterer, at borgere, virksomheder og statsansatte behand-
    les ens. En komplet opdeling af ordningen vil kunne åbne
    for, at myndighed og stat kan fravige juridiske indstillinger,
    ved at en embedsmand eller minister trækker en anden ud-
    lægning af gældende ret, når dette er opportunt i forhold til
    borgeren, der i forvejen er den lille i mødet med staten.
    I forhold til økonomi er ordningen for Kammeradvoka-
    ten blevet moderniseret i 2015. Her blev det bl.a. muligt
    at gøre brug af andre advokatfirmaer. Staten køber i dag
    advokatydelser hos andre advokatfirmaer for 80 mio. kr. om
    året. Det tal er for opadgående. Endelig viser en undersø-
    gelse gennemført i 2020, at satserne er 11 pct. lavere hos
    Kammeradvokaten.
    Konkurrenceudsættelse er grundlæggende og principielt
    stærkt ønskeligt. Ordningen giver dog anledning til at tro,
    at der er en række fordele ved at samle advokatbistanden
    hos et primært advokatfirma. Der er tale om grundlæggende
    juridisk infrastruktur. Det er dog ikke det samme som, at det
    ikke vil være klogt at se på snitfladerne mellem, hvad staten
    selv kan løse, og hvornår staten bør koble den eksterne
    advokat på.
    Karina Adsbøl (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG) deler intentionen i beslutningsfor-
    slaget om, at væsentlige dele af statens advokatarbejde for-
    deles blandt flere advokatfirmaer ved anvendelse af udbud
    eller på anden vis.
    Karina Adsbøl støtter dermed beslutningsforslaget og
    støtter samtidig, at der skabes en helt ny model for udbud af
    statens advokatarbejde. Konkurrencerådet har i sin 327 sider
    lange rapport om udfordringerne ved konkurrenceforholde-
    ne i advokatbranchen netop peget på kammeradvokatordnin-
    gen som en begrænsende faktor for konkurrencen. Derfor er
    dette forslag kærkomment.
    Karina Adsbøl kan desuden bakke op om ændringsforsla-
    get fra Venstre om, at modellen for udbud af statens advo-
    katarbejde skal være på plads inden udgangen af 2022.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
    Til teksten
    1) Ordene »i indeværende folketingssamling« ændres til:
    »inden udgangen af 2022«.
    [Ændring af tidsfristen]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget ændres regeringens frist fra i in-
    deværende folketingssamling til inden udgangen af 2022
    til at sikre, at væsentlige dele af statens advokatarbejde for-
    deles blandt flere advokatfirmaer ved anvendelse af udbud
    eller på anden vis.
    5. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
    var til 1. behandling den 5. maj 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
    get.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
    2
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    3