B 155 - svar på spm. 14, om der er foretaget beregninger af statens forventede provenu i forbindelse med mersalg, dvs. køb der overgår de beløb, som udstedes, på gavekort til oplevelsesindustrien, øget omsætning i komplementære erhverv såsom fødevareleverandører, transport m.fl., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen
om firmagavekort.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 24. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
3. juni 2022
J.nr. 2022 - 2333
Offentligt
B 155 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der er foretaget beregninger om statens forventede provenu i
forbindelse med mersalg, dvs. køb der overgår de beløb, som udstedes på gavekort til op-
levelsesindustrien, øget omsætning i komplementære erhverv såsom fødevareleverandø-
rer, transport m.fl.?
Svar
Jeg henviser til SAU B 155 – berigtigelse af svar på spm. 2 for en nærmere redegørelse for
beregningsforudsætninger.
Der er ikke foretaget beregninger, som knytter sig specifikt til gavekort til oplevelsesindu-
strien, da denne afgrænsning ikke er relevant i forbindelse med forslaget i SAU B 155, der
netop vedrører gavekort med en bred anvendelse og ikke gavekort, som fx er afgrænset til
oplevelsesindustrien, som det var tilfældet med den midlertidige ordning i 2021.
Som det fremgår af mit svar på SAU B 155 – spørgsmål 6, vurderes et mersalg i forbin-
delse med brug af udstedte gavekort ikke at medføre et øget provenu, da det blot vil for-
trænge andet moms- og afgiftsbelagt forbrug.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen
om firmagavekort.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 6. maj 2022.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
10. maj 2022
J.nr. 2022 - 2333
Offentligt
B 155 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
B 155 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. maj 2022 fra Huuray A/S om fore-
træde vedrørende problemstillingen ved den nuværende lovgivning, jf. B 155 - bilag 5.
Svar
Huurray A/S anfører i henvendelsen bl.a., at den nuværende lovgivning og praksis umu-
liggør dansk erhvervslivs muligheder for at støtte indenrigsdetailhandel i form af årlige
personalegaver, og det fremhæves, at B 155-forslaget muligvis ville kunne medføre, at
medarbejderne ville bruge flere penge i butikken, hvilket ville give øget moms- og skatte-
provenu.
Kommentar
Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver indtægt modtaget fra en arbejdsgiver er skat-
tepligtig for den ansatte. De generelle regler for beskatning af personalegoder har til for-
mål at beskatte vederlag i kontanter og naturalier ens. Der er dog undtagelser fra dette ud-
gangspunkt. Mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier beskattes ek-
sempelvis kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb
på 1.200 kr. i 2022.
Gavekort med en bred anvendelsesmulighed kan sidestilles med kontanter. Derfor vil an-
satte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skatte-
pligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. I nogle situationer kan gavekortet dog
være et skattefrit naturaliegode for medarbejderen, fx hvis gavekortet udelukkende kan
anvendes til nærmere specificerede goder, og gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter.
Om et gavekort kan anses for et naturaliegode - og dermed kan omfattes af bagatelgræn-
sen for mindre personalegoder - afgøres efter en konkret vurdering.
Reglerne om beskatning af gavekort er således i tråd med formålet med de generelle regler
for beskatning af personalegoder om at beskatte vederlag i kontanter og naturalier ens.
Det er muligt for virksomheder at støtte lokale forretninger uden at ændre de generelle
regler for beskatning af personalegoder, der som nævnt har til formål at beskatte vederlag
i kontanter og naturalier ens. Virksomhederne kan fx støtte omsætningen i lokale forret-
ninger i forbindelse med aktiviteter og indkøb som led i virksomhedens drift. Det er også
muligt i et vist omfang at forære naturalier, som er købt i de lokale forretninger, til medar-
bejderne uden beskatning. Jeg mener således ikke, at der er behov for at lovgive om æn-
drede regler for beskatning af personalegoder.
Afslutningsvis bemærkes, at et eventuelt øget forbrug (ud over selve gavekortet) ikke vil
føre til øget moms- og afgiftsprovenu, da det blot vil fortrænge andet moms- og afgifts-
belagt forbrug fra en butik til en anden.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen
om firmagavekort.
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 2 af 28. april 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
2. juni 2022
J.nr. 2022 - 2333
Offentligt
B 155 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren dokumentere påstanden om, at et gavekort, som foreslået i B155, vil med-
føre et årligt mindreprovenu, efter tilbageløb og adfærd, på 300 millioner kr., herunder
fremlægge dokumentation for, hvordan ministeren er nået frem til disse beregninger og
den anvendt beregningsmodel?
Svar
Dette er en berigtigelse af svaret på SAU B 155 - spm. 2 (folketingsåret 2021-2022).
Forudsætningerne bag den hidtidige provenuvurdering er ændret, hvilket har medført, at
forslaget i SAU B 155 nu med væsentlig usikkerhed skønnes at medføre et mindrepro-
venu på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd frem for det tidligere provenuskøn på
ca. 300 mio. kr., som blev angivet i besvarelsen af spørgsmål 2, der blev sendt til Skatte-
udvalget den 5. maj 2022. Forudsætningerne bag den opgjorte skatteudgift, der fremgår i
svar på spørgsmål 8, som blev sendt til Skatteudvalget d. 19. maj, er ligeledes ændret.
Svaret på spørgsmålet skal således i stedet være følgende:
I opgørelsen af Skatteministeriets skøn for skatteudgiften ved de gældende regler for ba-
gatelgrænsen for mindre personalegoder har det hidtil været lagt til grund, at ca. 500.000
personer får goder for ca. 450 kr. (2022-niveau) årligt. Dette svarer til en fremskrivning af
antagelserne i forbindelse med provenuvurderingen ved indførelsen af bagatelgrænsen i
2011.1 I denne opgørelse af skatteudgiften indgår dog ikke et skøn for værdien af skattefri
julegaver under bagatelgrænsen, hvilket der retteligt burde. Dette vil blive justeret i for-
bindelse med den igangværende opdatering af skatteudgifterne.
Det, at et skøn for værdien af julegaver ikke har været indregnet i den opgjorte skatteud-
gift, betyder, at der ikke er konsistens til provenuvurderingen i forbindelse med B 155.
Her har det været lagt til grund, at ca. 75 pct. af de privatansatte ville få gavekort til en
gennemsnitlig værdi på 600 kr., hvilket der baseret på antagelserne vedr. skatteudgiften
vurderes at være rum til inden for den eksisterende brug af ordningen. Det er dog i min-
dre grad muligt inden for grænsen på 1.200 kr., hvis den aktuelle anvendelse af reglerne er
højere end først antaget, når værdien af julegaver regnes med.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger eller lignende, som kan lægges til grund for et
skøn over udbredelsen af mindre personalegoder. Dansk Erhverv har imidlertid i 2018
udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, hvori de spørger deres medlemmer om, hvor
mange penge de giver hver medarbejder i julegave.2 Heri fremgår det, at ca. 20 pct. giver
et beløb tæt på beløbsgrænsen på 1.100 kr. (2018-niveau), ca. 55 pct. giver mellem 300-
750 kr. (2018-niveau), ca. 10 pct. giver op til 300 kr. (2018-niveau), mens ca. 15 pct. ikke
giver julegaver.
1 Lovforslag L 196 (2010-11).
2 Dansk Erhverv: Julegaver i danske virksomheder i 2018, Letter (danskerhverv.dk)
Side 3 af 3
Hvis tilsvarende fordeling og beløb (opgjort i 2022-niveau) lægges til grund for alle privat-
ansatte, og det herudover antages, at de, der i dag får julegaver under beløbsgrænsen, får
yderligere gaver til en værdi svarende til ca. 20 pct. af værdien af julegaven, kan skatteud-
giften forbundet med de eksisterende regler skønnes at udgøre ca. 650 mio. kr. Der er så-
ledes tale om en væsentlig opjustering af skatteudgiften fra det tidligere skøn på ca. 100
mio. kr.
Med henblik på at opgøre mindreprovenuet forbundet med forslaget i B 155, lægges det
yderligere til grund, at de, der ikke allerede i dag får gaver op til grænsen på 1.200 kr., med
forslaget i B 155 i gennemsnit vil få skattefri gavekort svarende til halvdelen af forskelsbe-
løbet fra det nuværende gavebeløb og op til grænsen på 1.200 kr. Det svarer til, at ca. 15
pct. af de privatansatte i gennemsnit vil få gavekort på ca. 600 kr. årligt, ca. 10 pct. af de
privatansatte vil få gavekort på ca. 450 kr. i gennemsnit, mens ca. 55 pct. af de privatan-
satte vil få gavekort på ca. 250 kr. i gennemsnit. For de ca. 20 pct. privatansatte, som alle-
rede modtager gaver op til grænsen, vil nogle af de nuværende gaver i naturalier muligvis
blive konverteret til gavekort med en bred anvendelse, men der vil ikke være tale om
yderligere skattefri gaver, og dermed heller ikke et mindreprovenu.
På baggrund af ovenstående antagelser kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at for-
slaget i B 155 vil medføre et mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd.
Hertil kommer, at det i ovenstående beregninger udelukkende er forudsat, at der vil blive
givet skattefri gavekort til privatansatte. Det er dog muligt, at fx flere kommuner også vil
finde det attraktivt at give skattefri gavekort til deres medarbejdere. Det vil i så fald med-
føre, at det skønnede mindreprovenu vil blive højere end 200 mio. kr.