Betænkning afgivet d. 2/6-22

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 178

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l178/bilag/5/2587727.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene
    boliger m.v. og retsplejeloven
    (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
    [af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
    3-7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse uændret.
    Et tredje mindretal i udvalget (RV, SF, EL og FG) indstil-
    ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal-
    let vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behand-
    ling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
    stemme for de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
    ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget kan tilslutte sig det
    fremsatte lovforslag, der betyder, at ordentlige lejere ikke
    skal have kriminelle naboer under en eventuel langvarig
    ankesag.
    V finder det imidlertid forkert, at lovændringen øjensyn-
    ligt alene skal gælde for det almene boligbyggeri og ikke
    for privat boligbyggeri. V har derfor stillet ændringsforslag
    desangående.
    I relation til ministeriets kommentarer om den situation,
    at en fraflyttet lejer har erstatningskrav mod den private ud-
    lejer grundet uberettiget flytning, bemærker V, at et sådant
    krav er sikret i ejendommen forud for al pantegæld, jf. leje-
    lovens § 7, hvorfor ministeriets bemærkninger herom ikke
    er korrekte.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
    lovforslaget udmønter den del af regeringens initiativ »Tryg-
    hed for alle danskere«, der blev præsenteret den 8. oktober
    2020, som handler om, at der skal kunne ske en hurtigere
    udsættelse af kriminelle lejere i almene lejeboliger.
    Som reglerne er nu, kan der først ske ophævelse og ud-
    sættelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
    10, når straffedommen er endelig.
    Det foreslås for det første, at der kan ske ophævelse af
    en lejeaftale, når en lejer eller et medlem af dennes husstand
    er idømt ubetinget fængsel m.v. for grov utryghedsskabende
    kriminalitet i nærområdet, selv om straffedommen ikke er
    endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
    internationale forpligtelser. Ændres dommen senere, så der
    ikke er grundlag for at ophæve lejeaftalen, skal udlejeren
    betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning.
    For det andet foreslås det, at udlejeren allerede under
    en verserende straffesag skal kunne anmode om, at retten i
    umiddelbar forlængelse af straffedommen oversender sagen
    til fogedretten med henblik på iværksættelse af en udsættel-
    sesforretning mod lejeren.
    For det tredje foreslås det, at fogedretten som udgangs-
    punkt vil skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig
    for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af en lejeaftale
    Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 178 - Bilag 5
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
    på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er
    berettiget.
    Østre Landsret har således i en kendelse af 29. november
    2019 (TBB 2020.145) fundet, at det var betænkeligt at frem-
    me en sag om ophævelse af lejemål grundet utryghedsska-
    bende kriminalitet under de omstændigheder, som forelå i
    sagen. Landsretten fandt, at den forudsatte proportionalitets-
    vurdering ikke kunne foretages med den bevisførelse, der
    foretages under en umiddelbar fogedforretning.
    Radikale Venstre støtter ikke lovforslaget, da reglerne i
    forvejen indebærer diskrimination af lejere i almene boliger,
    idet disse personer – i modsætning til andre gerningsmænd –
    risikerer ekstra straf for en given kriminalitet, og denne dis-
    krimination underbygges med nærværende lovforslag, hvor
    straffedommen ikke længere behøver at være endelig.
    Det forekommer dernæst heller ikke hensigtsmæssigt, at
    fogedretten skal foretage så principielle vurderinger som
    en konkret proportionalitetsafvejning i henhold til artikel 8
    i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
    om ret til respekt for bl.a. hjemmet. Med dette lovforslag
    udvides mulighederne for bevisførelse ved fogedretten og
    er hermed et forsøg på at imødegå underkendelsen ved
    Østre Landsrets kendelse af 29. november 2019 (TBB
    2020.145). Der viser sig imidlertid et nyt problem, i og med
    at lovforslaget samtidig medfører, at der nu skal foretages
    en proportionalitetsafvejning, som er endnu sværere end den
    hidtidige, fordi proportionalitetsvurderingen kommer til at
    handle om en straffedom, der ikke er endelig.
    Endelig skal det anføres, at når der er et problem med
    sagsbehandlingstider for boligretssager, vil det i øvrigt være
    oplagt at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne i stedet for
    at ulejlige fogedretten.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er grund-
    læggende enige i, at hensynet til de lovlydige lejeres tryghed
    bør prioriteres over de kriminelle, som huserer i boligområ-
    der med vold, trusler og utryghedsskabende adfærd. For det
    er selvfølgelig vigtigt, at alle borgere kan sende deres børn
    trygt ud på legepladsen i deres boligområde uden frygt for
    vanvidskørsel, masseslagsmål eller anden kriminalitet. SF
    er derfor langt hen ad vejen sympatisk indstillet over for
    regeringens forslag. Alligevel kan SF ikke støtte lovforsla-
    get, da de fremlagte initiativer indebærer en forværring af
    retsstillingen, da folk, som reelt ikke er dømt, kan risikere
    bortvisning fra deres hjem. I SF mener vi, at fokus i stedet
    bør være på at forbedre sagsbehandlingstiden hos de hårdt
    prøvede domstole. Derudover er SF ikke tilfredse med, at
    erstatningsretten og retten til genhusning ikke er udvidet
    for personer, der er uberettiget bortvist, men i stedet er den
    samme som ved normal genhusning. Hvis man begår justits-
    mord og udsætter en lejer, der senere får sin dom omstødt,
    bør lejeren som minimum være sikret en udvidet erstatning
    og garanti for en bolig til samme pris.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og LA):
    Til titlen
    1) Efter »lov om leje af almene boliger,« indsættes: »lov
    om leje,«.
    [Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte
    udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger]
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og LA):
    Til § 1
    2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 90, stk. 1, nr. 10, udgår », og når overtrædelsen er
    begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er
    beliggende«.«
    [Ophævelse af krav om, at kriminalitet skal være begået
    inden for 1 km fra ejendommen, hvis udlejeren skal kunne
    hæve lejeaftalen]
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og LA):
    Ny paragraf
    3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 182, stk. 1, nr. 10, indsættes som 2. pkt.:
    »Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selv om straffedommen
    ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Dan-
    marks internationale forpligtelser.«
    2. I § 182 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de
    tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i
    medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, ske uden forudgå-
    ende meddelelse til lejeren.«
    3. I § 184 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 182,
    stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere rets-
    instans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som lejeren
    har haft som følge af ophævelsen.««
    [Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte
    udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger. Udleje-
    ren vil – i modsætning til de almene boligorganisationer –
    efter forslaget ikke have pligt til at tilbyde genhusning, hvis
    grundlaget for ophævelse bortfalder]
    2
    Til § 3
    4) I det under nr. 2 foreslåede § 685, stk. 2, indsættes efter
    »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«: »eller
    § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
    [Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes hus-
    stands lejemål kan forfølges i umiddelbar forlængelse af en
    straffedom. Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også
    at omfatte udsættelse af lejere i private lejeboliger]
    5) Det under nr. 3 foreslåede § 996 b, stk. 1, 1. pkt.,
    affattes således:
    »Efter anmodning fra en udlejer af en almen eller privat
    lejebolig underretter politiet udlejeren om, at der er rejst
    sigtelse mod en person, der bor i en almen eller privat
    lejebolig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere
    af de bestemmelser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i
    lov om leje af almene boliger eller § 182, stk. 1, nr. 10, i
    lov om leje, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes
    sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse
    som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
    boliger eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje.«
    [Udveksling mellem udlejeren og politiet af personoplysnin-
    ger om lejerens strafbare forhold. Konsekvens af, at lovfor-
    slaget udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle
    lejere i private lejeboliger]
    6) I det under nr. 3 foreslåede § 996 b, stk. 3, 1. pkt.,
    indsættes efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
    boliger«: »eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
    [Udlejerens adgang til at anmode om, at retten i umiddelbar
    forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver
    anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, hvis
    grundlaget herfor er til stede. Konsekvens af, at lovforslaget
    udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle lejere i
    private lejeboliger]
    7) I det under nr. 3 foreslåede § 996 b, stk. 5, indsættes
    efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«:
    »eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
    [Rettens videresendelse af sagen til fogedretten. Konsekvens
    af, at lovforslaget udvides til også at omfatte udsættelse af
    kriminelle lejere i private lejeboliger]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 3-7
    Med de foreslåede ændringer udvides lovforslaget til og-
    så at omfatte lejere i private udlejningsboliger. De foreslåe-
    de bestemmelser svarer i indhold til de bestemmelser, som
    er foreslået i forhold til hurtigere udsættelse af lejere i den
    almene boligsektor.
    Den under nr. 6 foreslåede ændring adskiller sig dog
    fra den foreslåede regulering i den almene sektor, ved at
    udlejeren ikke tilpligtes at tilbyde lejeren genhusning, men
    alene erstatning, hvis grundlaget for ophævelse efterfølgen-
    de bortfalder, fordi sagen får et andet udfald i anken. Dette
    skyldes, at der ikke i lejeloven er bestemmelser svarende
    til almenlejelovens bestemmelser om genhusning, hvilket
    bl.a. er begrundet i, at gruppen af private udlejere er mere
    uens sammensat end gruppen af almene udlejere. En privat
    udlejer, som alene råder over en enkelt eller få lejeboliger,
    vil således – i modsætning til en almen boligorganisation
    – ikke nødvendigvis meningsfuldt kunne forpligtes til at
    tilbyde lejeren genhusning i den situation, hvor straffesagen
    måtte få et andet udfald i anken.
    Til nr. 2
    Det fremgår af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at
    udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer
    af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
    anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
    overtrædelse af §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,
    237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281
    eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør
    af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet
    euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og
    når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,
    hvor lejemålet er beliggende.
    Med ændringsforslaget foreslås, at grænsen på 1 km ud-
    går, hvilket vil have den konsekvens, at udlejeren vil kunne
    hæve lejeaftalen i tilfælde, hvor lejeren eller medlemmer af
    lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller
    anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
    overtrædelse af en eller flere af de i bestemmelsen nævnte
    overtrædelser af straffeloven eller lov om euforiserende stof-
    fer, uanset hvor i landet kriminaliteten er begået.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til
    1. behandling den 12. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-
    valget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
    22. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.
    del – bilag 53. Den 28. april 2022 sendte indenrigs- og bo-
    ligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
    til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    3
    Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
    Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    4