Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27907

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l200/20211_l200_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri
    kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven
    (Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale
    beskæftigelsesfradrag)
    [af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (S, DF og LA) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme
    hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme
    for det stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling
    redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede æn-
    dringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling
    redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede æn-
    dringsforslag.
    Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    det stillede ændringsforslag.
    Et sjette mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
    redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede æn-
    dringsforslag.
    Et syvende mindretal i udvalget (Hans Kristian Skibby
    (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
    lovforslaget og det stillede ændringsforslag.
    Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Mode-
    raterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget ser positivt på elemen-
    terne i lovforslaget. Det er godt, at elafgiften nedsættes
    yderligere, set i lyset af de betydelige meromkostninger,
    som de høje energipriser medfører for både virksomheder
    og husholdninger. Det er også positivt, at grænsen for det
    maksimale beskæftigelsesfradrag øges, da det kan bidrage til
    at øge arbejdsudbuddet.
    Venstre vurderer, at det er positivt, at beskæftigelsesfra-
    draget øges, da det bedre skal kunne betale sig at arbejde,
    men at beskæftigelsesfradraget burde have været mere am-
    bitiøst, og at det er et problem, at forligskredsen bag Afta-
    len om et tryggere dagpengesystem ikke har kunnet støtte
    gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeom-
    rådet, der medfører, at midlerne afsat til forøgelse af det
    maksimale beskæftigelsesfradrag er blevet reduceret i lov-
    forslaget.
    Venstre er enige i lovforslagets enkeltdele, men kan ikke
    bakke op om forslaget som helhed, da det er direkte bun-
    det op på regeringens reformaftale, der ud over tiltagene
    i lovforslaget også bidrager til at forgylde fagbevægelsen
    og bidrager til at øge dagpengene og dermed mindske incita-
    mentet til at arbejde på et tidspunkt, hvor der er behov for
    det modsatte.
    Venstre vurderer, at der på trods af de gode takter i
    lovforslaget er en række udfordringer med finansieringen
    af lovforslaget, der hviler på en bredere reformaftale, som
    Venstre ikke kan støtte op om. På den baggrund stemmer
    Venstre hverken for eller imod lovforslaget.
    Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2021-22
    AX027907
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, EL, KF, DF
    og LA):
    Til § 2
    1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2,
    udgår i 1. pkt. »for personer med børn«.
    [Sproglig korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at nyaffatte § 1, stk.
    1 og 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
    og miljøafgifter. I den forbindelse foreslås det at præcisere,
    at kompensationen ikke længere vil være en supplerende
    kompensation for modtageren. Dette er en konsekvens af, at
    den grønne check afskaffes for ikkepensionister. Derudover
    foreslås det at forhøje den skattefrie kompensation for per-
    soner med børn både for indkomståret 2022 og indkomståret
    2023 og efterfølgende indkomstår.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at »for personer med
    børn« udgår af bestemmelsen.
    Baggrunden herfor er, at det vurderes at være overflødigt
    at præcisere, at det er en kompensation for personer med
    børn. Dette skyldes, at det af bestemmelsen fremgår, at kom-
    pensationen ydes til personer med et barn eller børn, der
    ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, hvis en række
    betingelser er opfyldt.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. maj 2022 og var til
    1. behandling den 19. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og skatteministeren sendte den 7. marts 2022
    dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 164. Den
    17. maj 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et
    høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
    Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)
    Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF)
    Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2