B 203 - svar på spm. 12, om regeringen er imod, at der i den aktuelle proces om Sverige og Finlands optagelse i NATO gives indrømmelser til Tyrkiet, som forringer internationale menneskerettighedsstandarder og svækker kampen mod islamistiske grupper i bl.a. Nordsyrien og Irak, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
- Stiller/MFU: Peder Hvelplund
Svar på folketingsspørgsmål nr. 12 vedr. B 203.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b203/spm/12/svar/1890730/2587579.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2022-17868 SP 2. juni 2022 URU B 203 – endeligt svar på spørgsmål 12 fra Søren Søndergaard (EL) og Peder Hvelplund (EL) stillet den 2. juni 2022 til udenrigsministeren. Spørgsmål Er regeringen imod, at der i den aktuelle proces om Sverige og Finlands optagelse i NATO gives indrømmelser til Tyrkiet, som forringer internationale menneskerettighedsstandarder og svækker kampen mod islamistiske grupper i bl.a. Nordsyrien og Irak? Svar Lige nu pågår der dialog mellem Finland, Sverige og Tyrkiet. Jeg håber, at optagelsesforhandlingerne i NATO kan starte inden længe. Vi kommer ikke fra dansk side til at ændre vores tilgang til kampen mod ISIL i Syrien og Irak. I Syrien er de kurdisk dominerede Syrian Democratic Forces en vigtig partner i bekæmpelsen af ISIL. Koalitionen mod ISIL’s samlede indsats, som Danmark også har bidraget aktivt til, har bevirket, at ISIL ikke længere kontrollerer sammenhængende geografiske områder i Syrien og Irak. I koalitionen er der fortsat bred enighed om, at dette vigtige arbejde skal fortsættes. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt B 203 - endeligt svar på spørgsmål 12 Udenrigsudvalget 2021-22 2