Udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ber B 147

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b147/bilag/1/2587326.pdf

    Beretning afgivet af Transportudvalget den 00. juni 2022
    Udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod bilreklamer og krav
    til bilreklamer
    [af Henning Hyllested (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Enhedlisten og Det
    Konservative Folkeparti
    Et flertal i udvalget (S, V, EL og KF) støtter arbejdet med
    grøn omstilling af transportsektoren. Flertallet noterer sig, at
    der i dag allerede er en række initiativer i gang i relation
    til kollektiv transport, hvor f.eks. Infrastrukturplan 2035 skal
    være med til at styrke og forbedre den kollektiv transport
    frem mod 2035. Den grønne omstilling af den kollektive
    transport er godt undervejs med elektrificeringen af statens
    jernbanenet og regeringens klimasamarbejdsaftaler med re-
    gioner og kommuner om grøn kollektiv bustrafik. Der er
    også et vigtigt fokus på cykler, hvor der blandt andet i
    forbindelse med, at det er Cyklens År, lanceres en række
    kampagner for cykelfremme, mens der også er åbnet et nati-
    onalt videnscenter for højnelse af cykelviden.
    Flertallet konstaterer, at det gennem oplysning via rekla-
    mer og energimærkning for fossildrevne biler kan være
    muligt at gøre forbrugere opmærksom på bl.a. klimaaftryk
    og derved direkte eller indirekte bidrage til større opmærk-
    somhed om andre transportmidler og -former med lavere
    klimaaftryk.
    Flertallet noterer sig, at der allerede er krav om særlige
    oplysninger i reklamemateriale for biler om energiklasse,
    brændstofforbrug og CO2-udledning, og flertallet pålægger
    ministeren at undersøge mulighederne for at udvide de nu-
    gældende danske krav til reklamer for personbiler med en
    tekst, der dels indeholder oplysninger om alternative trans-
    portformer, som har et lavere klimaaftryk end fossildrevne
    biler, dels indeholder information, der er sammenlignelig
    med kravene til nye person- og varebiler ved udstilling på
    salgssted i forhold til oplysning om, at CO2 er den drivhus-
    gas, der er hovedansvarlig for den globale opvarmning.
    Flertallet pålægger endvidere ministeren – i det omfang
    det er muligt i henhold til EU-retten – at undersøge mulig-
    hederne for at udvide oplysningskravene i reklamer og på
    salgssteder om årlig CO2-udledning ved gennemsnitlig brug
    af en bestemt type personbil.
    <Parti/partier>
    <>
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
    bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
    var til 1. behandling den 18. maj 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transpor-
    tudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <1> møde.
    Til beslutningsforslag nr. B 147 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 147 - Bilag 1
    Transportudvalget 2021-22
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <1> spørgsmål
    til transportministeren til skriftlig besvarelse, [som ministe-
    ren har besvaret. ]
    P.u.v.
    Mogens Jensen
    formand
    2