4. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 125

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b125/bilag/8/2587066.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. juni 2022
    4. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en
    fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager
    [af Mette Thiesen (NB) m.fl.]
    1. Indstillinger
    <>
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kristen-
    demokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
    bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget er enige i beslutnings-
    forslagets intention om, at problemer med usande og udoku-
    menterede påstande fremsat under samværs- og forældre-
    myndighedssager i Familieretshuset skal løses hurtigst og
    bedst muligt. V er bekymrede for de børn, der som følge
    af forældrenes konflikt, risikerer at miste kontakten til den
    ene af sine forældre som følge af lange sagsbehandlingsti-
    der. V noterer sig, at Social- og Ældreministeren mener,
    at det følger af gældende lovgivning, at Familieretshuset
    allerede i dag kan træffe afgørelser om samvær under be-
    handling, og at samværet kan overvåges. V mener imidlertid
    at denne mulighed ikke bruges i tilstrækkelig grad og i det
    omfang, det er muligt, hvorfor indførsel af en fast ordning
    om kontaktbevarende overvåget samvær ved fremsættelse af
    udokumenterede påstande under behandling er en god løs-
    ning. Grundlæggende mener V, at beskyttelse af barnets tarv
    må være det mest tungestvejende hensyn i sager om samvær
    og forældremyndighed. Derfor er V også enig i, at forslaget
    om overvåget kontaktbevarende samvær i kombination med
    en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager
    er en god løsning for at sikre, at barnets kontakt til begge
    forældre bevares undervejs i undersøgelsen af sagen.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte
    beslutningsforslaget, idet Radikale Venstre mener, at løsnin-
    gen ligger i en undersøgelse af forældrenes forældreevne
    og grundige undersøgelser af de udsagn, som forældrene
    kommer med under sagsbehandlingen. Familieretshuset har
    flere værktøjer til undersøgelse af sagen, herunder børnefag-
    lige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, mid-
    lertidige samværsafgørelser, overvåget samvær og tvangs-
    fuldbyrdelse. Men det fremgik bl.a. af høringen om det
    familieretlige system, som blev afholdt i Social- og Ældre-
    udvalget den 28. oktober 2021, at flere af disse værktøjer
    ikke bruges i tilstrækkeligt omfang. Radikale Venstre læg-
    ger vægt på Børns Vilkårs og flere advokaters anbefalinger
    til at styrke barnet kontakt til begge forældre: øgning af
    hyppigheden og kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser,
    pligt til at lave en opfølgning på, hvordan børnene fungerer
    i de løsninger, som der er truffet afgørelse om, etablering
    af overvåget samvær og pålæg om at træffe afgørelse om
    ændring af barnets bopæl, så bopælsforælderen løber en
    risiko, hvis de modsætter sig samvær, pligt til at undersøge
    begge forældres forældrekompetenceevne og brug af auto-
    riserede psykologer med ekspertise i børnepsykologi. Fami-
    lieretshusene har fået tilført væsentligt flere penge i 2021,
    så det vil kunne understøtte dette arbejde. Afslutningsvis
    lægger Radikale Venstre vægt på, at var det tanken med
    den familieretlige reform, at henvisningssager (sager henvist
    Til beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 125 - Bilag 8
    Social- og Ældreudvalget 2021-22
    fra retten til Familieretshuset) skulle behandles i et særligt
    fast-track-spor i Familieretshuset. VIVE har i en nylig un-
    dersøgelse peget på, at denne ordning i praksis er ukendt
    for dommerne og ikke fungerer (Fuldbyrdelsessager efter
    forældreansvarsloven før og efter den familieretlige reform
    i 2019, VIVE, marts 2022) Det er i Radikale Venstres optik
    vigtigt, at der eksisterer sådan en ordning.
    Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie
    Krarup (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie
    Krarup (UFG) mener, at det er afgørende, at forældre og
    børn ikke mister kontakten til hinanden, selvom der er en
    højkonfliktsag mellem forældrene. På den måde risikerer
    barnet helt at miste relationen til den ene af sine forældre for
    altid. Derfor støtter medlemmerne forslaget om overvåget
    kontaktbevarende samvær og en fasttrack ordning i højkon-
    fliktssager. Det må hverken være systemets lange ventetider,
    eller den ene forælders modstand mod at udlevere et barn til
    samvær, der ødelægger relationen og tilknytningen mellem
    barnet og en forælder. Familieretsområdet fungerer ikke i
    dag, og det er uretfærdigt og i nogle tilfælde skadeligt for
    børn og forældre. Derfor er der behov for et opgør med
    systemet, og forslaget her er et skridt i den rigtige retning.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
    og var til 1. behandling den 29. april 2022. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i So-
    cial- og Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [2] skriftli-
    ge henvendelser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [10] spørgsmål
    til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S)
    Jan Johansen (S) Maria Gudme (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd.
    Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Pia Kjærsgaard (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V)
    Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG) nfmd. Liselott Blixt (UFG) Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2