B 154 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 16/5-22 fra Foreningen Thin Blue Line Denmark, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 154) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b154/spm/2/svar/1890160/2586360.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 154) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke- tingsbeslutning om udarbejdelse af en model for ligestilling mellem politi- veteraner og veteraner fra forsvaret som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Mattias Tesfaye / Rebecca Blomqvist Lund Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 1. juni 2022 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Camilla Brinch Petersen Sagsnr.: 2022-0038-0045 Dok.: 2441850 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt B 154 - endeligt svar på spørgsmål 2 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 154 om udarbejdelse af en model for ligestilling mellem politiveteraner og veteraner fra forsvaret fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. maj 2022 fra Foreningen Thin Blue Line Denmark, jf. B 154 - bilag 2?” Svar: Det fremgår bl.a. af Thin Blue Lines henvendelse af 16. maj 2022, at for- eningen giver deres uforbeholdne opbakning til det fremsatte beslutnings- forslag, som har til formål at sidestille politiets veteraner med forsvarets ve- teraner for så vidt angår behandlings- og støtterettigheder ved psykiske be- lastningsreaktioner. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at Thin Blue Line har haft stor fokus på dette siden foreningens etablering i 2016. Endvidere fremgår det bl.a. af henvendelsen, at politiets veteraner efter Thin Blue Lines opfattelse i dag reelt har manglende rettigheder på området, og at de bør tilbydes samme specialiserede behandlings- og understøttende til- bud, som ses for veteraner på Forsvarsministeriets område. Vedlagt Thin Blue Lines henvendelse er desuden en personlig beretning fra en tidligere politibetjent, der beskriver sit sygeforløb i politiet. Jeg er helt enig med Thin Blue Line i, at politibetjente, der får arbejdsrela- terede belastningsreaktioner, skal have både specialiserede behandlings- og understøttende tilbud af høj kvalitet. Vi skal passe godt på dem, der passer på os, ligesom der skal ydes en støtte, der står mål med den store indsats, som politiet yder. Jeg henviser i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslaget for en gennemgang af de eksisterende tilbud og de for nylig iværksatte initiativer. Jeg har dyb respekt for den store indsats, Thin Blue Line gør for vores poli- tibetjente. Derfor har vi også i flerårsaftalen for politiets og anklagemyndig- hedens økonomi afsat 1 mio. kr. årligt i aftaleperioden til foreningens ar- bejde. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg meget gerne vil drøfte med Thin Blue Line, hvad der mere konkret kan ændres på det eksisterende system, samt om og i givet fald hvordan de seneste tiltag har nået at få virk- ning. Side 3/3 Det er min forventning, at Justitsministeriet bl.a. med afsæt i beslutnings- forslaget kan udarbejde en mulig model for, hvordan man kan forbedre vil- kårene for de polititjenestemænd, som har udviklet PTSD eller pådraget sig andre arbejdsrelaterede skader. En sådan model kan indgå i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi, når den nuværende udløber.