Aktstykke om Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA20).

Tilhører sager:

Aktører:


AS002085

https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.287/aktstykke/1889980/2585943.pdf

Udenrigsministeriet. København, den 31. maj 2022.
a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022
afgives tilsagn om tilskud på op til 2.357,0 mio. kr. som Danmarks bidrag til den 20. genopfyldning
af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA20).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte bevilling under § 06.37.01. Verdensbank-
gruppen. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret 2022. Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i
perioden 2023-2031.
b. Baggrund
International Development Association (IDA) er Verdensbankens facilitet for koncessionelle lån,
samt gavebistand til de 74 fattigste udviklingslande. At lånene er koncessionelle betyder, at de enten
er pålagt en lav rente, eller at de er helt rentefri. Desuden gives der afdragsfrihed de første 5-10 år
samt lang løbetid på mellem 25 og 40 år. Stærkt gældsplagede lande modtager alene gavebistand fra
IDA.
IDA er en væsentlig og effektiv global udviklingsaktør, som har den overordnede rolle at hjælpe
verdens fattigste lande med at udvikle deres økonomier, så der skabes gode job til alle i den arbejds-
dygtige alder. Det sker bl.a. ved hjælp af reformunderstøttende lån, projektlån og rådgivning. Afhæn-
gigt af landenes konkrete behov kombinerer IDA᾽s landeprogrammer lån med støtte til udvikling
af politikker, institutioner, lovgivning, sundhed, uddannelse, energi, vand, sanitet, infrastruktur mv.
Uddannelse og sundhed, klima, styrkelse af skrøbelige og konfliktpåvirkede stater, ligestilling, job-
skabelse og økonomisk omstilling er aktuelt overordnede temaer i IDA’s plan ”Bedre genopbygning
efter krise: Frem mod en grøn, modstandsdygtig og inkluderende fremtid”.
Via reformer bidrager IDA desuden til omstilling af samfundsøkonomien og drivhusgastunge
sektorer, herunder energisektoren. IDA’s bistand til jobskabelse, styrkelse af samhandel og støtte
til lande, der er værter for store grupper af flygtninge har direkte indvirkning på migrationsdagsorde-
nen. Ved generelt at holde hånden under skrøbelige samfundsøkonomier og bidrage til menneskelig
udvikling bidrager IDA – alene og i samarbejde med Den Internationale Finansieringsinstitution
(IFC) – som katalysator for private investeringer. IDA bidrager til samtlige af FN’s verdensmål, men
særligt mål 1 (afskaf fattigdom), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klima indsats) er de primære mål.
IDA’s budget og kapitalbase fastlægges primært ved tilbagevendende genopfyldninger, som nor-
malt finder sted hvert tredje år. Dertil kommer midler ifm. tilbagebetalinger på tidligere IDA-lån,
overførsler af en del af overskuddet fra Den Internatonale Bank for Genopbygning og Udvikling
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Udenrigsmin., j.nr. 2021-13069
AS002085
Offentligt
Finansudvalget 2021-22
(IBRD) samt obligationsudstedelse. Som følge af øget finansieringsbehov under COVID-19-krisen
besluttede IDA-medlemslandene i februar 2021 at fremrykke genopfyldningen af IDA20 med ét år
fra 2023 til 2022.
Projektbeskrivelse
Forhandlingerne om den 20. genopfyldning af IDA afsluttedes i december 2021 med et samlet
resultat på ca. 664,1 mia. kr. (dagskurs pr. 16.05.2022) – en markant stigning i forhold til de ca.
585,5 mia. kr. opnået i forbindelse med den forrige genopfyldning IDA19, som blev færdigforhandlet
i 2019.
IDA20 er således den største genopfyldning siden IDA᾽s oprettelse i 1960. Det skyldes bl.a., at
IDA gearer donormidlerne via kapitalmarkederne gennem udstedelse af obligationer til fordel for
de fattigste lande. Bl.a. derfor forventes 1 kr. i donorbidrag til IDA20 at blive til næsten 4 kr. til
indsatser i de fattigste lande.
Resultatet af IDA20-forhandlingerne betyder, at IDA fastholder sit fokus på at nedbringe fattig-
dommen i de fattigste lande, og at indsatsen i skrøbelige og konfliktpåvirkede stater, særligt i Afrika,
bliver optrappet. Ca. 70 pct. af midlerne ventes anvendt i Afrika, ca. 45 pct. til skrøbelige lande, og
ca. 35 pct. til klimafinansiering, hvoraf halvdelen planlægges at gå til klimatilpasning.
Danmarks bidrag til IDA20 på op til 2.357,0 mio. kr. vil udgøre ca. 1,10 pct. af de samlede
donorbidrag til IDA20 og dermed en forøgelse af Danmarks bidragsandel ift. IDA19 (der var ca. 1,07
pct.). Stigningen i bidragsandelen skal ses i lyset af IDA20’s overensstemmende fokus med danske
udviklingspolitiske prioriteter. Desuden har hovedparten af de øvrige lande i den nordisk-baltiske
valggruppe, som Danmark tilhører, øget deres bidragsandele. Samlet set bliver den nordisk-baltiske
valggruppe den tredje-største bidragsyder til IDA20.
Budget
Tilsagnet på op til 2.357 mio. kr. vil blive afholdt under § 06.37.01.11. Den Internationale Udvik-
lingssammenslutning (IDA). I medfør af den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.10.4 og
2.2.11 på § 6.3. Bistand til udviklingslandene angående enkeltbevillinger på mere end 300 mio. kr.
budgetteres tilsagnet årligt parallelt med udbetalingerne. Det samlede budget udgør op til 2.357,0
mio. kr. og forventes udbetalt i perioden 2023-2031.
Tabel 1. Udbetalingsprofil
År 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 I alt
Mio kr. 110,8 264,0 400,7 407,8 358,3 308,8 240,4 165,0 101,4 2.357,0
Note: Sumafvigelser skyldes afrundinger:
Bidraget udbetales over en standard indbetalingsperiode på ni år. Udbetalingsprofilen kan ændre
sig imellem årene inden for den samlede fastlagte budgetramme.
Med henblik på aktivering af IDA20 så tæt på 1. juli 2022 som muligt, skal IDA senest i juni
2022 modtage en tilsagnsskrivelse (Instrument of Commitment) fra Danmark, hvor Danmark juridisk
forpligter sig til at indbetale sit bidrag på op til 2.357,0 mio. kr. til IDA20.
Væsentlige risikoelementer
Der skønnes ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med selve bevillingen. IDA20’s
målopfyldelse vil dog afhænge af modtagerlandenes evne og vilje til at anvende bistanden fra IDA i
overensstemmelse med de opstillede udviklingsmål.
2
c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning fra en rammebevilling, hvor
udgiften overstiger 39,0 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse BV 2.2.7 under § 6.3. Bistand
til udviklingslandene.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der i finansåret 2022 afgives tilsagn om tilskud på op til 2.357,0 mio. kr. som Danmarks bidrag til
den 20. genopfyldning af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA20).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte bevilling under § 06.37.01. Verdensbank-
gruppen. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret 2022. Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i
perioden 2023-2031.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 31. maj 2022
Flemming Møller Mortensen
Til Finansudvalget.
3