1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 190

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b190/bilag/1/2585720.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 00. juni 2022
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling i lønforhold mellem offentlige
    fag
    (borgerforslag)
    [af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV),
    Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA),
    Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karina Adsbøl (UFG),
    Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)]
    1. Indstillinger
    [Et flertal i udvalget (S, V, RV, KF, NB, LA, Karina Ad-
    sbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) indstiller beslutnings-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL, DF og FG) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. ]
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
    ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget mener, at når det kom-
    mer til løn, så skal den fastsættes ved overenskomsterne og
    aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter på det pågældende
    område. I forlængelse heraf støtter V op om den danske
    model. Desuden er der allerede nedsat en lønstrukturkomité,
    som netop har til opgave at analysere lønstrukturen på det
    offentlige arbejdsmarked. V mener derfor, at man bør afven-
    te komitéens rapport, som forventes offentliggjort ultimo
    2022. I den forbindelse ses der ikke nogen grund til at drage
    nogen endelig konklusion, før komitéens rapport offentlig-
    gøres, da det vil underminere komitéens arbejde. V ser dog
    gerne en politisk drøftelse af, hvilke barrierer man kan ned-
    bryde for at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked. På den
    baggrund kan V ikke støtte forslaget.
    Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)
    Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG) støtter in-
    tentionen i borgerforslaget om et opgør med de lønniveauer,
    der blev etableret med tjenestemandsreformen, og er enige
    i, at problemstillingen kalder kræver handling fra regerin-
    gen. Derfor bør regeringen indkalde til forhandlinger på
    området, men det er samtidig vigtigt, at der bliver skabt
    et nyt system, som tager højde for bl.a. uddannelsesniveau,
    erfaring, skiftende vagtrul m.v., og derfor er forslagets for-
    mulering om, at der skal indkaldes til forhandlinger om
    ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag, for smalt til,
    at vi kan stemme for.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget støtter borgerfor-
    slaget, der lægger op til, at der skal være trepartsforhandlin-
    ger med henblik på at skabe ligestilling i lønforholdene mel-
    lem offentlige fag. DF støtter forslaget med den bemærk-
    ning, at trepartsforhandlingerne skal afvente lønstrukturko-
    miteens resultater, som forventeligt ligger klar i november
    2022. Komitéen har bl.a. fået til opgave at belyse mulighe-
    derne for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor
    inden for rammerne af den danske aftalemodel på det offent-
    lige område, herunder hvilke muligheder og eventuelle bar-
    Til beslutningsforslag nr. B 190 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 190 - Bilag 1
    Ligestillingsudvalget 2021-22
    rierer der måtte være for løbende eller mere grundlæggende
    ændringer af lønstrukturerne i den offentlige sektor. Det er
    med DF’s øjne afgørende for at kunne tiltrække relevant
    arbejdskraft specielt på de offentlige velfærdsområder, at
    regeringen er indstillet på konstruktivt at bruge komitéens
    resultater som grundlag for en udvikling af lønstrukturerne,
    og at der i det videre arbejde tages højde for de muligheder
    og barrierer, som komitéen peger på. Med de ord støtter DF
    borgerforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. marts 2022 og
    var til 1. behandling den 19. maj 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestil-
    lingsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til be-
    slutningsforslaget.
    Maria Gudme (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF)
    Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)
    Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Maja Torp (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
    Liselott Blixt (UFG) Karina Adsbøl (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    2