Henvendelse af 31/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen om ministerens kommentar til tidligere henvendelse

Folketinget
Social- og Ældreudvalget
Farum d. 31. maj 2022
Social- og ældreminister Astrid Krag besvarede i forgangne uge på af Ina Strøjer-Schmidt (SF) spørgsmål
430.
Hovedparten af ministerens svar herpå er at betegne som værende ikke-svar, der afsluttende summeres op
i et konkret svar, som lyder
"Denne tilrettelæggelse af sagen sker inden for det gældende regelsæt, og der er efter min
opfattelse ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ændre reglerne”.
Alle "ikke-svar" omhandler det regelsæt, som ministeren refererer til. Således kan ministerens svar
udlægges som "man kan eller vil ikke redegøre for, hvilken videnskabelige evidens nuværende regelsæt er
baseret på".
Børn fortjener at "regelsættet" er udarbejdet med udgangspunkt i nyere videnskabelig funderet evidens,
idet dette sikrer barnet den bedst mulige oplevede livskvalitet over tid. Ingen børn kan være tjent med en
kortsigtet tilgang, der ikke står mål med den langsigtede skadevirkning der påføres.
Tillid til "regelsættet" forudsætter transparens og effektmåling.
Hverken ministeren eller Familieretshuset har i forbindelse med forespørgsler fra SOU, i besvarelser heraf
henvist til et videnskabeligt funderet grundlag, der understøtter at nuværende faglige praksis over tid er til
barnets bedste. Dette med god grund. Et sådant grundlag er ikke fremtaget.
Ved direkte henvendelser undlader Familieretshuset at svare på hvilket fagligt grundlag, nuværende
regelsæt er baseret på.
Men Familieretshuset såvel som resortministeren vil gerne i regi af det familieretslige system medvirke til
at udmønte livsindgribende afgørelser med afsæt i "regelsættet". Set udefra virker det ligesom en forælder,
der motiverer sin beslutning overfor barnet med "fordi jeg siger det" eller når man uden at stille spørgsmål,
foretager handlinger "fordi det har man altid gjort".
I tillæg synes Familieretshuset præget af disse grundliggende problemstillinger:
Manglende voldsfaglighed:
▪ Psykisk vold mod børn omskrives af Familieretshuset som værende
"forældrekonflikt". Derved løftes det udredningsmæssige ansvar ikke – se også bilag.
▪ Dansk Psykolog Forening gjorde i sit høringssvar forud for reformens vedtagelse
opmærksom på problemstillinger vedrørende manglende voldsfaglighed.
Offentligt
B 143 - Bilag 11
Social- og Ældreudvalget 2021-22
Kvalitet:
▪ Manglende autorisation og certificering af børnepsykologer.
▪ Metodefrihed medvirker uens sagsbelysning.
▪ Fraværet af specialistviden indenfor klinisk psykologi tilfører afgørende usikkerhed.
▪ Begrænset fokus på psykopatologi, herunder testning, bevirker også at man risikerer
at det er den dysfunktionelle forælder, der ender med at få hovedansvaret for
barnet.
Manglende efterværn:
▪ Børnene sikres intet efterværn.
▪ I det familieretslige system diagnosticeres med bistand fra det juridiske område.
▪ Når vurderinger og afgørelser er truffet, da ophører ansvaret herfor.
▪ Sammenlignet med et sygdomsforløb, da havde der normalt været ansvar for
diagnosticering, operation/behandling og restitutionsforløb.
Ingen effektmåling:
▪ I lighed med anbringelsesområde, har ministeren ikke evidens for at praksis er til
barnets bedste over tid.
▪ Ved manglende effektmåling slipper man for at blive konfronteret med egen
fejlpraksis.
Produktionskapacitet:
▪ De senere års tillægsbevillinger medvirker til at rette op herpå.
▪ Kvalitet af udfald er uforandret.
▪ Kvalitet vil være uforandret også om et år, idet man alene anvender overfladiske
brugertilfredshedsundersøgelser som evalueringsgrundlag.
Familieretshuset ansvar:
▪ Man tager intet ansvar.
▪ Alle forhold forklares med eksterne årsager.
▪ Er præget af jurister der udtaler sig om psykologfaglige forhold.
Folketingets medansvar:
▪ At man i indstilling til vedtagelse af etablering af Farmilieretshuset, har lagt vægt på
at 7/7 eller 6/8 ordninger ikke kan tilstræbes, hvis der er tale om "højkonflikt" eller
"samarbejdsproblemer". Peer reviwed forskning dokumenter at ligeligt fordelt
samvær udgør en beskyttelsesfaktor, hvis effekt mere end kompenserer for
tilstedeværelse af risikofaktorerne "højkonflikt" eller "samarbejdsproblemer".
Videnskabelig evidens:
▪ Nyere sociologiske peer reviewed studier og ekspertudsagn modsiger nuværende
praksis.
▪ Nyere psykologiske peer reviewed studier og ekspertudsagn modsiger nuværende
praksis.
▪ Nyere neurologiske peer reviewed studier og ekspertudsagn modsiger nuværende
praksis.
▪ Rapporter fra internationale forskere indenfor tilknytningsteori og grundig
gennemgang af tidligere tiders myter på det familieretslige område danner
tilsammen et entydigt billede af nuværende "regelsæt" ikke er forankret i nyere peer
reviewed forskning og eksepertviden på børne og ungeområdet.
Undertegnedes forespørgsel til departementschefen for Social- og Ældreministeriet af 25. april 2022
vedrørende ”regelsættets udformning og vedligeholdelse” summeres op således:
"Du henviser i din mail til § 8 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær m.v. samt Familieretshusets hjemmeside, hvoraf der fremgår nogle situationer, hvor
Familieretshuset eller familieretten kan afslå eller ophæve samvær. Du spørger hos hvilken
myndighed og hos hvilket kontor/afdeling ansvaret for definitionen heraf er placeret, hvilke
processer, der gælder i forhold til indarbejdelse af ny forskningsmæssig evidens samt, hvor
ansvaret herfor er placeret?"
Af svar fra Kontoret for Familier under Social- og Ældreministeriet fremgår:
"Vi henviser til, at det er Folketinget, der behandler og vedtager lovforslag. Lovgivning på det
familieretlige område udarbejdes af Social- og Ældreministeriet og efter behov med
inddragelse af faglige kompetencer, herunder ministeriets styrelser, bl.a. Familieretshuset."
og
"Du kan læse det lovforberedende udvalgs samt det daværende Familie- og
Forbrugerministeriums overvejelser i lovforslagets pkt. 4.8 her:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200612L00133"
Der henvises således til 15 år gammelt materiale (fra før 2007), der igen baserer sig på endnu ældre
materiale, der for størstedelens vedkommende i dag er utidssvarende.
Således er det fortsat utilstrækkeligt belyst hvilke faglige kompetencer, der medvirker til at evaluere
høringssvar og rapport/analyser, samt sikre at love og regler afspejler videnskabeligt funderet indsigt i hvad
der over tid er til barnets bedste, samt hvorledes der løbende sker en evaluering og justering heraf. Hvis
der til sammenligning havde været tale om vurdering af nye former for lægefaglige indsatser eller
anvendelse af ny medicin, ville det ske løbende forankret i Sundhedsstyrelsen, ikke i love og regelsæt der
kræver politisk vedtagelse.
Når Familieretshuset afviser at anerkende, at der i samværssager udøves psykisk vold mod barnet i
overensstemmelse med den af Socialstyrelsen anvendte beskrivelse, synes det at være en juridisk manøvre,
idet man derved fraskriver sig et udredningsmæssigt ansvar.
Når en forælder i forbindelse med et sagsforløb i Familieretshuset oplever at ens barn udsættes for psykisk
vold, da forekommer det uforståeligt at Familieretshuset ikke sikrer udredning, men i bedste fald laver en
bekymringsskrivelse til kommunen, der efter et kort forløb hvor en socialrådgiver uden tilstrækkelige
psykolog- eller voldsfaglige forudsætninger, og en tilfældig fremgangsmetode stopper udredning med
henvisning til igangværende udregning i Familieretshuset.
Det familie familieretslige område synes præget af et røgslør, trods gentagne samråd, åben høring og
løbende skriftligt fremsatte spørgsmål fra mange sider. Folketingets Ombudsmand og TV2 dokumentaren
"Med børnene som våben" har medvirket til at skabe opmærksomhed omkring røgsløret. Der går ikke røg
af en brand uden at der er ild i den, lyder et gammelt ordsprog.
Det synes derfor at være et bredt funderet politisk ansvar at skabe nødvendige forandringer, der reelt har
barnets bedste for øje i forbindelse med samlivsbrud, også langsigtet, idet resortministeren ikke synes at
ville løfte ansvaret på vegne af børnene.
Med venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen
Gammelgårdsvej 17
3520 Farum
NB
Som svar på forespørgsel svarer ministeren 25. maj 2022 (doknr. 575192) således:
"Herudover kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven bygger på en formodning om, at det er
bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre."
Her bør anvendelse af ordet "formodning" forstærke bekymringen for de holdninger, der aktuelt synes at
præge det familieretslige systems "regelsæt" og praksis.
Bilag
12.05.2022
Socialstyrelsen
Børn, Unge og Familier
Att.: Kontorchef Jacob Tjalve
Att.: Kontorchef Hanne Nielsen
Afklarende spørgsmål til myndighedsansvar og praksis i relation til psykisk vold mod børn i nære relationer
Socialstyrelsen har defineret psykisk vold mod børn i nære relationer således:
"Psykisk vold i nære relationer er et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori
forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er værdiløst,
mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem
verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer
til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves
muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være
begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet
befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt
selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare."
Link: https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/seksuelle-og-voldelige-overgreb/fysiske-og-
psykiske-overgreb/definition-og-lovgivning-om-vold-mod-born-og-unge
Spørgsmål 2:
a. Til hvilken myndighed skal man som forælder med kendskab til psykisk vold af den
beskrevne karakter mod eget barn henvende sig for anmeldelse?
b. Hos hvilken myndighed er det efterfølgende udredningsmæssige ansvar placeret?
25.05.2022
Besvarelse af henvendelse – afklarende spørgsmål til myndighedsansvar og praksis i relation til psykisk vold
mod børn i nære relationer
Spørgsmål 2:
a. Der skal rettes henvendelse til barnet eller den unges bopælskommune
b. Det er barnet/den unges bopælskommune, der efterfølgende har ansvaret for at vurdere,
om det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Såfremt skal de
gennemføre en børnefaglig undersøgelse i henhold til servicelovens § 50.