L 157 - svar på spm. 133 om at yde lovteknisk bistand som ønsket i spm. 132, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 157 - Svar på spm. 132.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l157/spm/133/svar/1889625/2585489.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. maj 2022
Sagsnr.: 22/10947
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 27 maj 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 132:
"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der lige-
stiller det tyske gymnasium i Aabenraa med øvrige offentlige gymnasier,
herunder sikrer særlige optagelsesregler på linje med dem, der kendes fra
Sankt Annæ Gymnasium, men hvor det er tysk, der er omdrejningspunk-
tet."
Svar:
Det tyske gymnasium i Aabenraa er et privat gymnasium omfattet af lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
De private gymnasier omfattes ikke af de ved L 157 foreslåede elevforde-
lingsregler.
En ligestilling af et privat gymnasium, som det tyske gymnasium i
Aabenraa, med de offentlige gymnasier, fordrer, at institutionen søger
børne- og undervisningsministeren om godkendelse til at overgå til at
være en selvejende institution inden for den offentlig forvaltning efter
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. Der henvises til § 3, stk. 3, i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Jeg er ikke bekendt med, at der foreligger en sådanne ansøgning fra det
tyske gymnasium i Aabenraa.
Offentligt
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 133
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
På ovennævnte baggrund finder jeg ikke anledning til at bidrage til et æn-
dringsforslag som ønsket.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


Svar på BUU L 157 - spm. 133.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l157/spm/133/svar/1889625/2585488.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. juni 2022
Sagsnr.: 22/11203
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 31 maj 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 133:
"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand som ønsket i spm. 132 – L 157,
idet der gøres opmærksom på, at det tyske gymnasium i Aabenraa er at
opfatte som et offentligt gymnasium, jf. København-Bonn erklæringerne,
og at det derfor vil kunne overføres, også uden at der stilles krav om, at
fagrækken er som på et selvejende offentligt gymnasium."
Svar:
Som anført i mit svar på spm. 132 er jeg ikke bekendt med, at der fore-
ligger en ansøgning endsige et ønske fra Det tyske gymnasium i Aaben-
raa om at overgå til at være en selvejende institution inden for den of-
fentlige forvaltning. En sådan overgang og godkendelse bør naturligvis
være baseret på et ønske og et initiativ fra institutionen.
På den baggrund og i øvrigt under henvisning til nævnte svar på spm.
132 finder jeg, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med et ændringsfor-
slag af den efterspurgte karakter. Regeringen kan på den baggrund ikke
støtte et sådant ændringsforslag.
Et ændringsforslag vil kunne se ud som følger:
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af […], tiltrådt af […]:
Til § 1
Offentligt
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 133
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
01. I § 3, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Uanset stk. 3 kan Det tyske gymnasium i Aabenraa overgå til at
være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, hvis
institutionen ønsker det. Fordelingsreglerne efter § 11 i finder i givet fald
ikke anvendelse for institutionen.”
[Det tyske gymnasium i Aabenraa]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse, at børne- og undervisningsmini-
steren kan godkende, at en privat institution for gymnasial uddannelse
overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige for-
valtning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1, er opfyldt. Ministeren
kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministeren godkender vedtægten
ved overgangen til selvejende institution inden for den offentlige forvalt-
ning.
Med ændringsforslaget foreslås der efter stk. 3 indsat et nyt stk. 4, hvori
der med 1. pkt. indsættes, at Det tyske gymnasium i Aabenraa vil kunne
overgå til at være en selvejende institution inden for den offentlige for-
valtning, hvis institutionen måtte ønske det.
Med det foreslåede 2. pkt. foreslås det, at fordelingsreglerne efter § 11 i
ikke finder anvendelse for institutionen, såfremt institutionen overgår til
at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Dette uagtet, at en privat institution for gymnasiale uddannelser, der ef-
ter § 3, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelser m.v. godkendes til at overgå til at være selv-
ejende inden for den offentlige forvaltning efter loven, får en offentlig
retlig forpligtelse til at sikre et uddannelsesudbud i lokalområdet og såle-
des normalt ikke vil kunne optage særligt udvalgte elever på bekostning
af lokalområdets behov.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil