L 182 - svar på spm. 11 om ministerkommentar vedr. henvendelsen af 25/5-22 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening vedrørende retskendelser og gps overvågning, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 182 .pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/spm/11/svar/1889587/2585421.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter- forskning m.v.) (L 182) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti- visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali- tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed- ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2022. Mattias Tesfaye / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 31. maj 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Sofie Brix Sagsnr.: 2022-0037-0154 Dok.: 2457643 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 182 - endeligt svar på spørgsmål 11 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef- fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms- kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto- grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182): ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/5-22 fra Mi- kael Sjöberg, Den Danske Dommerforening vedrørende rets- kendelser og gps overvågning, jf. L 182 - bilag 5?” Svar: 1. I henvendelsen af 25. maj 2022 anerkender Dommerforeningen, at de be- kymringer, som foreningen gav udtryk for i forbindelse med høringen over lovforslaget, er delvist imødekommet, idet der efter det fremsatte lovforslag fortsat vil gælde et krav om forudgående retskendelse ved gps-sporing, som tillige forudsætter ransagningslignende indgreb. Dommerforeningen finder imidlertid fortsat, at lovforslaget giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet forslaget vil indebære, at kravet om forudgående retskendelse ikke skal gælde for anden gps-sporing. Dommerforeningen henviser til, at overvågning ved brug af gps har en væ- sentlig mere intensiv karakter end den type overvågning, som i dag kan fo- retages uden retskendelse efter retsplejelovens § 791 a, stk. 1, og som f.eks. omfatter direkte observation med kikkert eller lignende mod en person på et ikke tilgængeligt sted. 2. Det bemærkes indledningsvist, at forslaget om at give politiet adgang til at registrere en mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden retskendelse har til formål at spare tid og ressourcer ved både politiet, anklagemyndigheden og domstolene. I Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser lagde rådet op til, at hjemlen for politiet til under nærmere fastsatte betin- gelser at anvende sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforsk- ningen af strafbare forhold kunne tage udgangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder også således, at indgrebet ikke skulle kræve en forudgå- ende kendelse fra retten, jf. betænkningens side 115. Netop retsplejelovens § 791 a blev inden kriminaliseringen af uberettiget overvågning af en per- sons færden ved hjælp af en gps eller andet apparat i retspraksis også Side 3/3 anvendt analogt i de tilfælde, hvor politiets sporing eller pejling blev anset som et straffeprocessuelt indgreb, jf. bl.a. Højesterets kendelse af 26. sep- tember 2000 trykt som U 2000.2476 H. I den dagældende retstilstand blev politiets sporing eller pejling anset som et straffeprocessuelt tvangsindgreb, hvis det f.eks. var nødvendigt at bryde ind i en bil for at anbringe udstyr, men ikke hvis udstyr blev anbragt uden på en bil, som befandt sig et frit tilgængeligt sted, jf. ligeledes betænkningens side 115. Henset til at det fremsatte lovforslag i meget vidt omfang viderefører denne retstilstand og dermed også følger Straffelovrådets forslag, er det Justitsmi- nisteriets vurdering, at det fremsatte lovforslag ikke er retssikkerhedsmæs- sigt betænkeligt. Regeringen støtter derfor fortsat det fremsatte lovforslag, men jeg kan også på baggrund af tilkendegivelserne under 1. behandlingen af lovforslaget konstatere, at der umiddelbart ikke er flertal for den del af forslaget, der vedrører registrering ved brug af gps.