3. udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ber. B 129

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b129/bilag/3/2584896.pdf

    Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. juni 2022
    3. udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før
    det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret
    [af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Enhedslisten og Alternativet
    [Et flertal] i udvalget bestående af Socialdemokratiet,
    Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
    Alternativet mener, at der i dag er for stramme regler, der
    unødigt forhindrer gennemførelse af adoption i situationer,
    hvor der er en stærk forælder-barn-relation og et stort øns-
    ke fra den potentielle adoptant om adoption. Lovgivningen
    skelner ikke mellem adoption af et barn, som har behov
    for beskyttelse og af en voksen, der kan tage vare på sig
    selv. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at ministeriet ar-
    bejder på mulighederne for at lempe reguleringerne af vok-
    senadoption, herunder lempelse af kravet om tre års samliv
    før adoptantens fyldte 18. år, samt at ministeren derfor ind-
    kalder til politiske drøftelser inden udgangen af 2022.
    Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
    Nye Borgerlige, Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG)
    og Marie Krarup (UFG)
    [Et mindretal] i udvalget bestående af Venstre, Det Kon-
    servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Ka-
    rina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup
    (UFG) er af den opfattelse, at det er vigtigt, at ministeren
    hurtigst muligt fremlægger en løsning på problemet med, at
    voksne i dag ikke kan blive adopteret af en anden voksen,
    hvis de ikke har haft tre års samliv forud for det 18 år. Hvis
    f.eks. en stedforælder har udfyldt en vigtig rolle i den der
    ønsker adopteres liv, så er det efter [mindretallets] opfattelse
    ligegyldigt, om denne relation er startet, da den der ønskes
    adopteret var spædbarn, 10 år eller 17 år – så længe tilknyt-
    ningen er af en sådan karakter, at der bør gives tilladelse
    til adoption. I sidstnævnte tilfælde kan der, som reglerne er
    i dag, aldrig komme til at ske adoption, fordi kravet om for-
    udgående samliv ikke er opfyldt. Det finder [mindretallet,]
    problematisk, da dette automatiske kriterie ikke bør afgøre,
    hvornår to mennesker har et forælder-barn-forhold, der kan
    berettige, at der gives tilladelse til adoption. Det er kravet
    simpelthen ikke egnet til i alle situationer. I stedet bør en
    konkret vurdering af tilknytningen mellem adoptanten og
    den der ønskes adopteret i den enkelte sag, kunne føre til, at
    man kan blive adopteret, selvom der ikke har været tre års
    samliv inden det fyldte 18. år. I vurderingen bør adoptions-
    lovens øvrige kriterier selvfølgelig iagttages.
    [Mindretallet] noterer sig desuden, at ministeren under
    førstebehandlingen af beslutningsforslaget meddelte, at mi-
    nisterens embedsværk er ved at se på, hvordan reglerne kan
    ændres, så kravet om tre års forudgående samliv kan ophæ-
    ves, og hvad det i så fald vil koste. Derudover noterer [min-
    dretallet] sig, at ministeren agter at indkalde til forhandlin-
    ger om området, og [mindretallet] afventer resultatet af dette
    arbejde, og imødeser snarlige forhandlinger om spørgsmålet.
    [mindretallet] vil forpligte regeringen til at følge op på
    problemstillingen og genbesøge beslutningsforslaget, hvis
    der ikke er sket tilfredsstillende fremdrift i forhandlingerne
    inden udgangen af 2022.
    Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
    bemærkninger i beretningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 129 - Bilag 3
    Social- og Ældreudvalget 2021-22
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
    og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-
    og Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [2] bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [1] spørgsmål
    til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    P.u.v.
    Kirsten Normann Andersen
    Formand
    2