L 157 - svar på spm. 128 om ministeren vil yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der fritager profil-linjen Shipping på Niels Brock fra elevfordelingsmekanismen på lige fod med Sankt Annæ Gymnasium, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 157 - Svar på spm. 128.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l157/spm/128/svar/1888971/2584201.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. maj 2022
Sagsnr.: 22/10947
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 27 maj 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 128:
"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der frita-
ger profillinjen Shipping på Niels Brock fra elevfordelingsmekanismen
på lige fod med Sankt Annæ Gymnasium."
Svar:
Et ønske om at fritage IBB shippinglinjen på Niels Brock fra elevforde-
lingsmekanismen på lige fod med Sankt Annæ Gymnasium forekommer
unødigt komplekst i forhold til det, spørgeren antageligvis ønsker at
opnå. Problematikken og tilhørende eventuelle løsning hører efter min
mening snarere hjemme i en diskussion om muligheden for forrang til
optag for visse ansøgergrupper. De nærmere regler vedrørende forrang
vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Det følger af elevfordelingsaftalen, at de erhvervsgymnasiale uddannelser
skal omfattes af de samme regler om kapacitetsstyring og elevfordeling,
som de almengymnasiale uddannelser vil blive omfattet af.
Samtidig følger det, at det af hensyn til etablerede traditioner på nuvæ-
rende profilgymnasier, kun vil være nuværende profilgymnasier, der gen-
nem en længere årrække har optaget 100 procent, eller tæt derved, af de-
res elever som profilelever, der blive undtaget fra at skulle have en elev-
sammensætning fordelt efter forældreindkomst, også selvom afdelingen
ligger i en fordelingszone. Aktuelt omfatter dette Sankt Annæ Gymna-
sium.
Offentligt
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 128
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
2
Undtagelsen for Sankt Annæ Gymnasium gælder hele institutionen. I
spørgsmålet efterspørges en tilsvarende model, der (ifølge institutionens
hjemmeside) vil gælde for en delmængde af eleverne (benævnt "shipping-
linjen") på en studieretning (benævnt "IBB") på et hhx-udbud på én af
Niels Brocks afdelinger.
Jeg finder på ovenstående baggrund ikke en undtagelse efter samme mo-
del som Sankt Annæ Gymnasium for IBB Shippinglinjen på Niels Brock
meningsfuld eller umiddelbart gangbar.
Hvis delmængden af ansøgere til Niels Brocks afdeling Det Internatio-
nale Gymnasium, som ønsker at gå på studieretningen IBB shippinglin-
jen, skal undtages fordeling efter forældreindkomst, skulle der tilføjes en
særskilt undtagelse, som ville fungere anderledes end undtagelsen for
hele institutionen Sankt Annæ Gymnasium.
En sådan tilføjelse forekommer efter min mening at være en unødig
kompleks løsning, jf. foran. Regeringen kan derfor ikke støtte et sådant
ændringsforslag.
Et ændringsforslag vil kunne se ud som følger:
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af […], tiltrådt af […]:
Til § 1
1) I det under nr. 7 foreslåede § 11 i, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »Sankt
Annæ Gymnasium«: »IBB shippinglinjen på Niels Brock«.
[Fritagelse af shippinglinjen på Niels Brock]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 7, hvori § 11 i, stk. 1, foreslås affat-
tet, fremgår det af det foreslåede § 11 i, stk. 1, 5. pkt., at på institutioner
eller afdelinger i fordelingszoner bliver kapaciteten på den enkelte uddan-
nelse opdelt i tre dele. En del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkate-
gorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien, og en
del er forbeholdt ansøgere i højindkomstkategorien. Fordelingen af kapa-
citeten svarer til indkomstfordelingen i de tre indkomstkategorier for den
pågældende uddannelse i den zone, institutionen eller afdelingen ligger i.
En ansøger kan kun få reserveret plads i den del af institutionens eller af-
delingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren
er placeret i. Dette gælder dog ikke for Sankt Annæ Gymnasium.
3
I det under nr. 7 foreslåede § 11 i, stk. 1, 5. pkt., foreslås »og IBB ship-
pinglinjen på Niels Brock« indsat efter »Sankt Annæ Gymnasium«.
Det foreslåede vil indebære, at der ved fordeling af ansøgere til IBB ship-
pinglinjen på Niels Brock ikke tages hensyn til ansøgernes indkomst-
grupper.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil