Svar på spm. nr. S 933: Hvad er ministerens holdning til, at studerende med funktionsnedsættelser må vente på svar i op til 9 måneder på, hvorvidt de er berettigede til at modtage tillæg til deres SU, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren igangsætte for at nedbringe sagsbehandlingstiden?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 933.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s933/svar/1888410/2583100.pdf

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
321073
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Ulla Tørnæs (V) har den 18. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. S 933 til uddannelses-og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 933:
Hvad er ministerens holdning til, at studerende med funktionsnedsættelser må
vente på svar i op til 9 måneder på, hvorvidt de er berettigede til at modtage tillæg
til deres SU, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren igangsætte for at
nedbringe sagsbehandlingstiden?
Svar:
Det er vigtigt med et kontinuerligt fokus på sagsbehandlingstiden på ansøgninger
om SU-handicaptillæg, så den studerende kan få en relativt hurtig afklaring af sin
økonomi i forbindelse med studiestart.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har ansvaret for administrationen af SU-
handicaptillæg og har oplyst følgende til brug for besvarelsen af spørgsmålet:
”Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder fokuseret på at afkorte den tid
efter modtagelse af ansøgningen om handicaptillæg, som den studerende i dag
skal vente, før den studerende modtager enten meddelelse om en afgørelse om
handicaptillæg, eller meddelelse om, at der er behov for at indhente yderligere
lægelig dokumentation til brug for styrelsens sagsbehandling.
Styrelsen arbejder løbende med at effektivisere sagsgangene og har bl.a.
igangsat følgende tiltag:
• En prioritering af yderligere ressourcer til området inden for styrelsens
samlede opgaver og rammer, herunder i 2022
• Udvikling og implementering af flere digitale værktøjer, som samlet set i højere
grad understøtter en mere effektiv, optimal og detaljeret styring, herunder på
baggrund af øget indsigt i data, med henblik på bedre at kunne prioritere og
afvikle sagerne
• En løbende optimering af vejledningsindsatsen over for ansøgere,
sundhedssektor, institutioner mv. for at øge andelen af ansøgninger, der
indeholder fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
• Særligt har styrelsen haft og vil have forstærket fokus på løbende at tilpasse
brugerrejsen for ansøgerkredsen, som kan have særlige udfordringer i forhold
til at medvirke til sagsoplysningen.
Det er styrelsens vurdering, at ovenstående tiltag allerede i et vist omfang har haft
positiv effekt. F.eks. har styrelsen i 2021 haft en produktivitetsfremgang (flere
afgjorte sager) på 12 pct. i forhold til 2020 samtidig med, at styrelsen i 2021 har
modtaget 5 pct. flere ansøgninger i forhold til 2020. Det er styrelsens forventning,
at den positive effekt af tiltagene vil fortsætte, men bemærker i den forbindelse, at
den stigende mængde ansøgninger er et grundvilkår, som også fremover vil have
en betydning for sagsbehandlingstiden.”.
Jeg har ved tidligere lejligheder oplyst over for Folketinget, at der gennem de
senere år har været udfordringer med sagsbehandlingstiden for ansøgninger om
SU-handicaptillæg, hvilket ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skyldes en
stigende mængde ansøgninger og behovet for at indhente supplerende
dokumentation i en lang række sager. Der er fortsat udfordringer, men det er
positivt, at styrelsen har igangsat konkrete administrative tiltag på området.
Jeg har noteret mig styrelsens vurdering af den forventede effekt af tiltagene. Jeg
drøfter også gerne problemstillingen med aftalekredsen bag sidste års
handicappolitiske aftale på uddannelsesområdet.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen