B 125 - svar på spm. 10 om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
B 125 - svar på spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b125/spm/10/svar/1888347/2582929.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. maj 2022 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 125 - bilag 4.” Svar: I henvendelsen sammenstilles en række tekstuddrag m.v. med henblik på at anskueliggøre forskellig anvendelse af begrebet ”forældrefremmedgørelse” som afsæt for et forslag om iværksættelse af en faglig belysning af begrebet. Det er i min optik mindre væsentligt, hvad man præcist kalder det, når to voksne ikke kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig måde. Det vigtigste er, at myndighederne gør, hvad der er muligt for og har redskaberne til at skærme børnene, som er dem, de voksnes konflikt går ud over. Endvidere skal der i disse sager ske en grundig afdækning af familiens situation. Der er derfor efter min opfattelse ikke grundlag for at iværksætte den belysning, der efterspørges i henvendelsen. For god ordens skyld skal det bemærkes, at Familieretshuset tidligere har oplyst, at udenlandske undersøgelser peger på, at det ikke er fyldestgørende at bruge begrebet ”forældrefremmedgørelse” i en professionel kontekst, da det er ufuldstændigt i forhold til de dynamikker, der er på spil i familien. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2022 - 1236 Doknr. 573420 Dato 25-05-2022 Offentligt B 125 - endeligt svar på spørgsmål 10 Social- og Ældreudvalget 2021-22