B 125 - svar på spm. 8 om, hvad en ordning, som beskrevet i forslaget, både fsva-overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning, vil koste, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager. (Spørgsmål 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager. (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Brigitte Klintskov Jerkel
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Brigitte Klintskov Jerkel
B 125 - svar på spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b125/bilag/0/2582912.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF). Spørgsmål nr. 8: ”Vil ministeren fremlægge beregninger af, hvad en ordning, som beskrevet i forslaget – både fsva. overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrack- ordning – vil koste, herunder i forhold til nyansættelser i Familieretshuset?” Svar: Jeg forstår forslaget sådan, at det foreslås, at der skal kunne fastsættes kontaktbevarende overvåget samvær i de sager, hvor der i dag gives afslag på kontaktbevarende samvær. Jeg er nødt til indledningsvist at understrege, at en sådan ordning i min optik ikke er i overensstemmelse med barnets bedste, der jo er det absolutte omdrejningspunkt for afgørelser efter forældreansvarsloven. Uanset dette har jeg bedt Familieretshuset om at beregne, hvad det vil koste, hvis en børne- eller forældrerådgiver skal overvåge samværet i de sager, hvor der i dag gives afslag på kontaktbevarende samvær. Familieretshuset har oplyst, at man i 2021 traf afgørelse om afslag på kontaktbevarende samvær i 650 sager. Der er ved beregningen af, hvad det vil koste at indføre den foreslåede ordning, taget udgangspunkt i det maksimale antal sager. Endvidere er det lagt til grund, at et overvågningsforløb i gennemsnit vil koste 60 arbejdstimer. Timerne bruges til udarbejdelse af plan for samværsforløb, samværsdokument, forsamtaler med forældrene og barnet, selve de overvågede samvær samt rapportskrivning. Endelig er der i forhold til det estimerede behov for personale og ledelse lagt til grund, at der rekrutteres medarbejdere, som udelukkende skal arbejde med overvåget samvær. På den baggrund forventes ordningen at medføre udgifter på 26,8 mio. kr. årligt og varigt til personale og ledelse. Foruden personaleudgifterne vil der også være nødvendige merudgifter forbundet med bl.a. on-boarding, etablering af lokaler til brug for overvåget samvær samt øget supervision og vagtbemanding, som vil kræve nærmere afdækning. Sagsnr. 2022 - 1236 Doknr. 573420 Dato 25-05-2022 Offentligt B 125 - endeligt svar på spørgsmål 8 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Jeg forstår videre forslaget sådan, at der foreslås indført et fast track til oplysning af § 7 sager, hvor en påstand om risikofaktorer ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller underbygget, og hvor der er tvivl om, hvorvidt påstand er fremsat chikanøst. Det vil altså sige sager, der reelt kræver yderligere afdækning, fordi det omvendt heller ikke er muligt ud fra det foreliggende grundlag straks at afvise påstanden som grundløs. Til brug for Familieretshusets udredning af disse sager er Familieretshuset afhængig af at kunne indhente oplysninger fra andre myndigheder m.v., som har kendskab til barnets og forældrenes forhold. Det vil være en konkret vurdering, hvilke oplysninger det vil være relevante at indhente til brug for vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete sag. Der vil typisk skulle indhentes oplysninger fra en eller flere af de følgende myndigheder/institutioner: • Skole/institution • Kommunen • Børnehus • Sundhedsplejerske • Egen læge/sygehus • Psykiatrien • Misbrugscenter • Misbrugstestning • Krisecenter • Politi • Kriminalforsorgen Sagsoplysningen understreger, at disse sager er komplekse og forskelligartede. En helt central målsætning med den familieretlige reform er, at forløbene tilrettelægges og tilpasses efter den enkelte families behov. En standardiseret fast track-løsning vil ikke understøtte denne målsætning. Skulle man på trods heraf overveje at etablere et akutberedskab i Familieretshuset, hvor kommuner, politi, sundhedsvæsen m.fl. skal kunne gribe og håndtere disse sager, må det antages at ville medføre merudgifter for de involverede myndigheder. Med venlig hilsen Astrid Krag