B 125 - svar på spm. 3 om, hvad processen er i familieretslige sager, når den ene forælder anklager den anden for fysisk eller psykisk vold eller overgreb, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreministeriet
Folketingets Social- og Ældreministeriet har d. 4. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvad processen er i familieretslige sager, når den
ene forældre anklager den anden for fysisk eller psykisk vold eller overgreb,
herunder hvilke muligheder der er i systemet for at sanktionere de forældre, der
uretmæssigt fremsætter sådanne anklager?”
Svar:
Det fremgår af forældreansvarsloven, at i alle forhold skal hensynet til barnets
bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Bestemmelserne i forældreansvarsloven betyder, at hensynet til barnets bedste
og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle
afgørelser efter forældreansvarsloven.
Det er et grundlæggende element i den familieretlige reform fra 2019, at man
har forladt den tidligere ”one size fits all”-model, så forældreansvarssager i dag
behandles i 3 forskellige spor for at sikre, at familierne mødes efter behov.
Denne tilgang er ikke mindst begrundet i erkendelsen af, at komplekse sager
(de såkaldte § 7-sager), hvor der oplyses risikofaktorer, fx vold, misbrug og
psykisk sygdom kræver et særligt fokus og en særlig tilgang på grund af de
risikofaktorer, som familien, og ikke mindst børnene, er påvirket af.
Derfor er det med reformen aftalt, at Familieretshuset udreder § 7-sagerne, før
de sendes til familieretten til afgørelse.
Familieretshuset kan dog under sagens behandling træffe midlertidige
afgørelser, og står det under Familieretshusets oplysning af en sag klart, at
barnet udsættes for vold eller grænseoverskridende handlinger, skal
Familieretshuset hurtigst muligt fjerne muligheden for overgreb ved at træffe en
midlertidig afgørelse om suspension af samværet.
Familieretshuset skal i sager, hvor der er mistanke om, eller hvor der påstås
vold m.v., undersøge, om der er udøvet vold, og i givet fald hvordan volden har
påvirket barnet og familien som helhed. Familieretshuset skal i oplysningen og
behandlingen af en sådan sag have fokus på forpligtelsen efter § 4 i
forældreansvarsloven til, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel
Sagsnr.
2022 - 1236
Doknr.
573420
Dato
25-05-2022
Offentligt
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 3
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder at være vidne til vold.
Familieretshuset udreder bl.a. betydningen af en forælders evne til at yde
relevant omsorg og udviklingsstøtte til barnet og/eller om evnen til at
samarbejde med den anden forælder er forringet i en grad, der har betydning
for barnets sikkerhed, tryghed, udvikling og trivsel. Familieretshuset har
således primært fokus på at afdække forælderens omsorgskapacitet, når vold
er en bekymring i sagen. Det indebærer at undersøge, om og hvordan vold kan
have betydning for forælderens muligheder for at imødekomme og opfylde
barnets behov.
Familieretshusets behandling af sagerne er underlagt officialmaksimen. Det
betyder, at Familieretshuset har ansvar for at oplyse sagerne, så det sikres, at
afgørelserne træffes på et fyldestgørende grundlag. Sager, hvor der oplyses
om risikofaktorer, herunder vold og overgreb, er komplekse og kræver som
oftest en nærmere udredning for at afdække sagens problemstillinger.
Familieretshuset lægger således ikke ukritisk oplysninger fra forældrene til
grund, og når sagen udredes, kan der bl.a. indhentes oplysninger fra andre
myndigheder, for eksempel politiet, sundhedsmyndighederne og kommunen.
Forældrene bliver altid hørt over oplysninger, som har betydning for afgørelsen.
Hertil kommer, at de komplekse sager afgøres i familieretten, hvor forældrene
afgiver forklaring for en dommer og taler under strafansvar.
At udøve samarbejdschikane og fremsætte urigtige påstande om den anden
forælder er helt uacceptabelt. Derfor søges samarbejdschikane da også
imødegået i det familieretlige system. Med chikane-pakken fra 2015 er
systemet givet en række redskaber til imødegåelse af samarbejdschikane, bl.a.
mødepligt i Familieretshuset og muligheden for at fastsætte kontaktbevarende
samvær.
Det bemærkes videre, at det i lovgivningen er fremhævet, at der ved placering
af forældremyndigheden eller barnets bopæl kan tages hensyn til, om den ene
forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til
barnet.
Endelig er det – som jeg også oplyste ved behandlingen af B 66 (Forslag til
folketingsbeslutning om at gøre det strafbart at obstruere forældremyndigheds-
og samværssager og om at tillægge uhensigtsmæssig adfærd i familieretlige
sager processuel skadevirkning) – efter omstændighederne allerede strafbart
efter straffeloven at fremsætte urigtige påstande.
Med venlig hilsen
Astrid Krag