B 125 - svar på spm. 4, om ministeren vil redegøre for antallet af sager, hvor der har været uretmæssige anklager om vold eller overgreb i det familieretlige system, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager. (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager. (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Pernille Skipper
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Pernille Skipper
B 125 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b125/spm/4/svar/1888338/2582904.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Spørgsmål nr. 4: ”Vil ministeren redegøre for antallet af sager, hvor der har været uretmæssige anklager om vold eller overgreb i det familieretslige system, der ender med hhv. delt forældremyndighed, samvær, og at den ene forældre får eneforældremyndighed uden samværsret fordelt på den anklagende og den uretmæssigt anklagende forælder?” Svar: Der findes ikke statistik over chikanesager eller en opgørelse over afgørelser, hvor den ene forælder har fået eneforældremyndighed pga. chikane. Der sker således ikke en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag ansøgningen eller vurderingen i de konkrete sager. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets og familieretternes afgørelser. Forældreansvarsloven blev evalueret i 2011 og i den forbindelse blev der udarbejdet statistik med data fra 1 år over alle ansøgninger om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som blev afsluttet i de daværende statsforvaltninger. Dermed tegnede statistikken det samlede billede af, hvilke ansøgninger – og altså også hvilke typer uenighed mellem forældrene, statsforvaltningerne behandlede. Undersøgelsen viste bl.a., at forældrene i ca. 4 procent af alle samværssager pegede på samarbejdschikane som baggrund eller en del af baggrunden for deres ansøgning, og at ca. 4 procent af alle samværsafgørelser blandt andet var begrundet i samarbejdschikane. Når forældrene i ca. 4 procent af alle samværssager pegede på samarbejdschikane som baggrund eller en del af baggrunden for deres ansøgning, svarede det til 580 sager ud af i alt 14.500 sager. Når ca. 4 procent af alle samværsafgørelser blandt andet var begrundet i samarbejdschikane, svarede det til 133 afgørelser ud af i alt 3.335 afgørelser Sagsnr. 2022 - 1236 Doknr. 573420 Dato 25-05-2022 Offentligt B 125 - endeligt svar på spørgsmål 4 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Med venlig hilsen Astrid Krag